Færdig med angst: Hunden fik Mathilde ud af isolationen
– Jeg gik aldrig ud alene. Jeg opsøgte sjældent sociale sammenkomster, fordi det fremprovokerede mine angstanfald. Store menneskemængder holdt jeg mig helt fra, og jeg gruede altid for at skulle være sammen med mennesker, jeg ikke kendte rigtig godt i forvejen.
Sådan siger 22-årige Mathilde Bakken Thoresen om det isolerede liv, hun levede i Akershus i Norge – lige indtil menneskets bedste ven kom ind i billedet.
Læs også: Mettes angst styrede hendes liv: Bange for at blive syg
Taknemmelig for Vito
– Jeg er evigt taknemmelig for, at jeg har Vito i mit liv. Jeg føler, jeg har fået en ny start og kan begynde forfra med blanke sider. Alt takket være en hund.
Mathilde havde klare symptomer på angst, allerede da hun gik i 9. klasse. Lægerne mente, at hun havde en såkaldt generaliseret angst samt en svær depression. Noget, som lå i hendes gener, for Mathilde er vokset op i en familie, hvor også hendes mor kæmper med psyken.
Da hun nåede mod slutningen af teenageårene, blev Mathildes sociale angst værre. Det var her, hun fik angstdiagnosen agorafobi, som helt klassisk kendetegnes ved rædsel for menneskemængder, for at opsøge offentlige steder, være alene på egen hånd og frygt for at opholde sig uden for sit hjem.
Den sociale angst satte store begrænsninger i Mathildes liv.
– Det tryggeste var at sidde hjemme hos mine forældre. Det var meget sjældent, at jeg vovede at tage ud sammen med nogle venner. Angsten var så slem, at jeg fik anfald, hvor jeg begyndte at hyperventilere, og hvor det føltes, som om jeg ikke kunne trække vejret, fortæller Mathilde, der havde medicin, hun kunne tage, når angstanfaldene kom.
Læs også: Carina var rødhåret og overvægtig: Skoletiden var et helvede
Altid ønsket en hund
Mathilde valgte at stå frem og være åben om sin angst, da hun medvirkede i den norske tv-serie ”Superhundene”, hvor seerne fik et indblik i hendes hverdag. Hun håber, at hendes åbenhed kan hjælpe andre.
I programmet var Mathilde en af otte personer, der fik en hund, som skulle omplaceres. Hundene skulle være med til at lette hverdagen for folk med et fysisk handicap eller hjælpe med at give en mental styrke til at mestre hverdagen. Hundene blev trænet til at hjælpe deres nye ejere.
– Det er et stort ansvar at have en hund, men glæden er større. Hele mit liv har jeg ønsket mig min egen hund. Som lille brugte jeg timer på at bladre gennem en hunde-bog med over 500 racer, og da jeg blev voksen, tænkte jeg, at jeg godt kunne bruge en hund, som kunne lære at hente min medicin, når jeg fik angstanfald, fortæller Mathilde.
Læs også: Angst: Derfor vaskede Freya hele tiden hænder
Smeltede mit hjerte
Det var den to år gamle blandingshund Vito, der havnede hos Mathilde. Han var gadehund i Tyrkiet, indtil en norsk kvinde forbarmede sig over ham og tog ham med til Norge. Vito var i rigtig dårlig stand, men den norske turist betalte for alle hundens dyrlægebehandlinger.
Efter Vito kom til Norge, blev hans ejer imidlertid syg og måtte indse, at det var bedst, hvis Vito fik et nyt hjem. Det var her, at Vito fik chancen hos Mathilde, og det skulle vise sig at være et lykketræf.
– Vitos blide ansigt smeltede mit hjerte med det samme, jeg så ham. Han er bare så venlig og god, og så var han virkelig villig til at lære.
Vito blev trænet i at hoppe op på Mathilde og forstyrre hende, når hun fik angstanfald, så hun blev tvunget til at bryde ud af anfaldet og de ukontrollerbare tankerækker for at få Vito til at falde til ro.
Sluppet af med angsten
I dag er det ikke længere nødvendigt, at Vito hopper op. Mathilde har knapt nok haft et eneste anfald, siden hun blev hundeejer.
– Jeg kan stadig mærke angsten, men det er ikke i nærheden af, hvordan det var før. Vito giver mig en ro og tryghed, som jeg aldrig før har kendt. Det betyder, at jeg ikke længere er bange for at være alene hjemme. Hver dag nyder jeg at gå ture med ham, hvor jeg møder nye mennesker. Angsten styrede mit liv før, men sådan er det ikke længere – takket være Vito.
Da angsten slap taget i Mathilde, flyttede hun ind i en lejlighed i Oslo sammen med sin jævnaldrende veninde Rine Rørby.
– Nu står jeg endelig på egne ben. Det er en helt fantastisk følelse.
