Familieborgen - del 1

Jeg forelskede mig i Murat, der var fra Iran. Men efter halvandet år som kærester havde jeg stadig ikke mødt hans familie og han var meget tilbageholdende med det. Hvorfor skulle jeg holdes hemmelig på den måde?

Den aften, jeg mødte Murat, havde jeg netop siddet sammen med nogle gode veninder og talt om, at jeg var ved at være parat til at få en kæreste igen.

Jeg havde et godt job i en stor virksomhed, og nu, hvor jeg nærmede mig de 30, og veninderne giftede sig og fik børn på stribe, voksede min egen længsel efter selv at få en familie. ”Danser du kun med piger, eller kan jeg også få lov”? Var der pludselig en stemme bag mig der spurgte. Jeg vendte mig om og kiggede ind i et par dejlige, brune øjne. Sådan begyndte mit eventyr med Murat. Efter dansen fandt vi et afsides bord, og han fortalte mig om sin opvækst i Iran i en familie, som for 15 år siden var flygtet til Danmark. Nu var han fyldt 26, og han havde netop fået et godt job som teknisk ingeniør. Til min overraskelse boede han stadig hjemme hos sine forældre. ”Som muslim flytter man først hjemmefra, når man selv stifter familie, og det har ikke været aktuelt før nu”, forklarede han. 

Jeg havde haft en fantastisk aften med Murat, og selv om alt var nyt, følte jeg, at han kunne være manden, jeg skulle giftes med. Jeg var fire år ældre end ham, men han virkede moden, så det gjorde ingenting. Snart begyndte vi også at gå i seng med hinanden, og det føltes helt rigtigt. Det undrede mig, at han aldrig blev og overnattede, men han forklarede det med, at i hans kultur sov man ikke sammen, før man var gift eller i det mindste forlovet. Jeg syntes, at det var noget dobbeltmoralsk, at vi godt måtte have sex, men at han ikke kunne sove med mig.

Da vi havde kendt hinanden i et halvt år, foreslog jeg, at han tog med hjem til mine forældre. De havde ingen problemer med hans baggrund, og de glædede sig til at hilse på ham. ”Det er for tidligt, Mette. Jeg tager det at møde dine forældre meget alvorligt, for sådan er det i Iran, og jeg må være helt parat, før jeg tager det skridt”, sagde han. Måske lyder det mærkeligt, at jeg affandt mig med hans forklaringer, men siger man ikke også, at forelskelse gør blind? Og hvis man ser bort fra den lidt hemmelige status, jeg havde i hans liv, havde vi det også godt sammen i starten.

Teoretisk var det hele meget lovende, men i praksis skete der bare ikke noget. Murat var begyndt at rejse meget med sit job, og da han fortsat insisterede på at tage hjem og sove om natten, var det ikke så meget vi så til hinanden. Tiden gik og før jeg så mig om, var der gået halvandet år, og jeg begyndte at blive træt af vores uafklarede forhold. Det var ikke længere nok for mig, at vi kun så hinanden to til tre gange om måneden til middage og sex. Jeg ville have en rigtig familie. Da jeg første gang satte Murat stolen for døren og gav ham det ultimatum, at vi enten byggede mere på vores forhold eller også gik fra hinanden, var han overraskende medgørlig. Det længe ventede familiemøde fandt sted på et diskotek. Vi drak og festede, og jeg var vildt glad og stolt over, at min principfaste kæreste endelig lettede lidt på sit panser. Jeg var sikker på, at dette var en milepæl for ham, og derfor kom det bag på mig, da Murats fætters kæreste, Susanne, i sin beruselse begyndte at betro sig til mig: ”Du er helt anderledes end Maja og Camilla. Man kan godt mærke, du er ældre og mere moden og passer bedre til Murat. Han skal have en moden kvinde”, fnisede hun.

Jeg vidste godt, at Murat havde haft andre kvinder før mig, men jeg troede ikke, at de havde betydet noget særligt. Hvorfor var der så to andre kærester, der havde haft adgang til hans utilgængelige fæstning af en familie?

Se også: Jeg forlod sekten - del 1