Skæbner

Fandt bryllupsbillede af sin mand og en anden kvinde på facebook

9. april 2015 Louise Soegaard
55-årige Yvonne havde været gift med sin mand Maurice i 17 år, da hun faldt over et bryllupsfoto af ham og en fremmed kvinde på den fremmede kvindes facebookside. Og det var ikke bare et rådhusbryllup. Han havde ofret mere end en halv million på festen

Selv om Maurice var meget væk i forbindelse med sit arbejde for Oman Oil, havde de et godt ægteskab, syntes Yvonne.

Hun havde ingen fornemmelse af, at noget var galt. De talte sammen hver dag, som de plejede, og dagen inden hendes mand giftede sig med en anden kvinde, havde de udvekslet utallige mails omkring noget nyt sengetøj, som Yvonne ville købe.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

-Han har altid virket meget involveret og glad for vores ægteskab. Jeg havde ingen grund til at tro, han ville noget andet end os, fortæller Yvonne Gibney.

Kan det være en dobbeltgænger?

Da hun opdagede sin mands dobbeltliv på facebook, troede hun derfor først ikke sine egne øjne. Var det virkelig Maurice Gibney, som stod der som gom? og hvem var den anden kvinde?

Men det var 49-årige Maurice, og han har netop erkendt sig skyldig i bigami ved retten Wirral Magistrate Court i Liverpool, England. Han fik et halvt års fængsel, og under retsagen fik Yvonne lov at komme med en følelsesladet tale.

-Jeg elskede min mand uden forbehold, og jeg troede, min kærlighed var gengældt. Jeg har ingen ord for, hvor stor min smerte er, og for hvordan hans bedrag føles. Jeg forsøger at forlige mig med tanken om, at min mand var både fysisk og mentalt utro igennem længere tid, læste Yvonne op mens tårerne trillede ned af hendes kvinder.

Læs også: Kirstens mand levede et dobbeltliv. Havde kone og fem børn ved siden af

Hun mødte sin mand for tyve år siden, da hun var udstationeret i Nigeria. Han havde to børn fra et tidligere ægteskab, og Yvonne og Maurice fik en søn sammen. Hun gik hjemme i deres hus i England, mens han arbejdede i længere perioder i den arabiske oliestat Oman. Han tjente ifølge Yvonne omkring en million om måneden og i Oman betalte han ikke skat.

Familien var med til brylluppet

-Jeg opdagede brylluppet, fordi jeg undrede mig over nogle kommentarer fra venner og familie på facebook. En kvinde jeg aldrig havde hørt om, havde svaret dem, og da jeg gik ind på hendes facebookside, så jeg fotoet af min mand som gom og hende som brud, siger Yvonne.

Det viste sig, at Maurice havde bildt sin egen familie ind, at han og Yvonne var blevet skilt. Yvonnes svigermor havde ført sin søn op ad kirkegulvet til hans bigamistbryllup, som foregik på den engelske ambasade i Oman. Bruden var børnehavepædagog Suzanne Prudhoe, og hun var lige så uvidende om Maurices dobbeltliv som Yvonne.

-Jeg havde aldrig før hørt om Suzanne. Jeg kendte hende ikke, men på sin facebookside har hun oplyst, at hun blev forlovet med min mand i maj 2012, fortæller Yvonne.

Hun forstår slet ikke, hvorfor hendes mand ikke bare bad om skilsmisse allerede dengang eller før, hvis han havde mødt en større kærlighed. Måske orkede han ikke bøvlet eller måske ville en skilsmisse blive for dyr.

Sponsoreret indhold