Fandt lykken efter hård barndom: Jeg var altid bange

Arnannguaq Zeeb smiler imødekommende, da hun byder indenfor i familiens hjem i Flauenskjold i Nordjylland.

Varmen breder sig fra brændeovnen, og det hele virker så rent og hyggeligt, at der en helt særlig ro over det lille parcelhus. Det er her, Arnannguaq bor med sin mand, Priit, og deres 4-årige søn, Maano.

Denne ro i familiens skød har ikke altid været der. Faktisk begyndte den 34-årige kvindes liv på den værst tænkelige måde. To næsten usynlige, aflange ar på Arnannguaqs kinder viser, hvilken rædsel hun måtte gennemleve allerede i sine første leveår.

Hun var en helt lille baby. Hun græd så meget, at hendes mor ikke kunne holde det ud. Det var umuligt at trøste hende. Så Arnannguaqs mor endte med at slå hende i ansigtet, til hun holdt op med at græde. At slagene var voldsomme, vidner de aflange ar på hver kind om.

Blev reddet af venindens mor

Da Arnannguaq var 9 år, skete der noget, der grundlæggende ændrede hendes liv. Indtil da havde hun skiftet skole otte gange. Altid på vej et nyt sted med sin mor. Af samme grund havde Arnannguaq aldrig haft tætte venner. Men det havde hun nu.

Hun var netop på besøg hos sin bedste veninde, Tine, da hendes mor ringede op. Tines mor, billedkunstner Birthe Kjærsgaard fra Løgstør, så panikken i Arnannguaqs øjne. Birthe vidste, at den lille pige havde problemer derhjemme, og af samme grund havde hun fået et fristed hos venindens familie.

Læs også: Sapran blev slået og ydmyget som barn: Jeg ville bare elskes

Arnannguaqs mor var i røret. Som så ofte før var hun beruset. Og når hun var beruset, var hun utilregnelig og ganske ofte også voldelig. Hun ville have Arnannguaq hjem med det samme.

– Men der sagde Birthe stop. Hun kontaktede de sociale myndigheder, og jeg kom ikke hjem til min mor igen. I begyndelsen kom jeg til en midlertidig plejefamilie, men efter to måneder kom jeg i pleje hos Birthe. Det var fantastisk at bo sammen med min bedste veninde. For første gang i mit liv kunne jeg slappe af. Jeg skulle ikke være bange mere, og jeg fik mit helt eget værelse, fortæller Arnannguaq.

Familien gav ro

Det er kun nogle få uger siden, at Arnannguaqs mor døde. Hun fik aldrig rigtig talt med moderen om den hårde barndom, men hun fik sagt farvel til hende på en god måde.

I dag har Arnannguaq fundet lykken i sin egen familie med Maano og sin mand, estiskfødte Priit. Det er samtidig ikke længe siden, at hun blev forfremmet, og i dag er hun køkkenchef på en restaurant i Frederikshavn.

– Jeg føler mig virkelig taknemmelig. Jeg har fået sådan en ro indeni, siden jeg har fået min egen familie. Det er det bedste, der er sket, siger hun, inden hun holder en kort pause.

Red børn i mistrivsel

Selv om om lykken har fået plads i huset i Flauenskjold, så har hun et vigtigt og dybfølt opråb.

– Det er mit håb, at folk reagerer, når de ser et barn, der er bange og mistrives. Kontakt de sociale myndigheder. Du kan redde et liv, siger Arnannguaq.

– Jeg skulle være blevet reddet noget før. Jeg skulle have været fjernet fra min mor, da jeg var helt lille. Det, jeg var udsat for som barn, skal intet barn opleve. Heldigvis blev jeg reddet af min plejemor. Det ændrede alt for mig, at hun rakte ud, fastslår Arnannguaq.