Fie tilgiver aldrig sin far: Han slog mor ihjel

En morgen i marts 1985 triller en bil ind på parkeringspladsen.

En fra kommunen skal hente Fie og hendes tre søskende. Fie er bare 9 år og får besked på hurtigt at pakke en taske med det mest nødvendige. Hun griber sin skoletaske, familiens fotoalbum og sin dukke.

Fie sidder bagerst i bilen sammen med sine søskende, og i den lave morgensol suser landskabet forbi uden for bilens ruder. Det er sidste gang, hun ser sit barndomshjem.

Hun knuger dukken ind til sig. Der er helt stille i bilen, for børnene ved ikke, hvad der venter dem. Da de triller ind ad en indkørsel, tårner der sig en stor murstensvilla op foran dem. På børnehjemmet Dohns Minde skal Fie tilbringe det næste stykke tid. Om aftenen samler forstanderinden Fie og hendes søskende og fortæller, at deres mor er død.

Fie forstår det ikke. Hun bliver ved med at sige, at hendes mor snart kommer og henter dem.

Læs også: Louise fik den frygtelige sandhed efter 19 år: Far slog min mor ihjel

Havde kun hinanden

Hver dag kigger hun ud ad sit vindue og venter på, at hendes mor kommer gående – men hun kommer naturligvis ikke.

– Min søster ville ikke høre på det. En dag blev det for meget for hende. Hun rusker i mig og giver mig en lussing, mens hun siger, at vores mor er død og ikke kommer tilbage. Hun bliver ved med at gentage det. Det var først der, det gik op for mig, at jeg aldrig skulle se hende igen, forklarer den nu 42-årige Fie Secilmis fra Odense.

Fies yngste lillebror, Oktay på 3 år, havde svært ved at falde til ro og græd meget. Han var for lille til at forstå, hvorfor hans mor ikke var der. Der var en episode, hvor han var så ked af det, at ingen pædagoger kunne trøste ham.

Fie og hendes storesøster måtte komme til undsætning.

– Jeg kan huske, at han faldt til ro, da jeg sang på kurdisk, som vores mor altid gjorde, fortæller Fie.

Hun kan tydeligt huske dagen, hvor Oktay kom til verden. 27. november 1982. Hendes far var klar til at tage imod hende, da hun kom hjem fra skole. De skulle besøge Fies mor og nye lillebror på sygehuset. Fie var så stolt, da hun fik lov at holde ham.

Se også: Pia blev manipuleret af sin kæreste: Jeg svigtede mine børn

Utilregnelig far

Det var dog ikke en helt idyllisk barndom, som Fie og hendes søskende havde. Der var tit tumult og højlydte skænderier i lejligheden i Herlev.

Fies far havde et voldsomt temperament og var utilregnelig. Moderen var derimod det stik modsatte. Hun var rolig og gjorde alt for at beskytte børnene. Forældrene var gæstearbejdere fra Tyrkiet, og faderen havde svært ved at finde sig til rette i Danmark, mens moderen var hurtig til at lære dansk og gik i skole. Fies far blev derfor nemt jaloux og ville hele tiden vide, hvor moderen befandt sig, og hvem hun snakkede med. Det eskalerede ofte i verbale lussinger og vold i familien. Nogle gange endte det så voldsomt, at politiet blev tilkaldt.

Moderen blev kvalt

Fie og hendes søskende havde derfor mærket spændingerne i hjemmet, længe inden det endte fatalt en martsdag i 1985.

Hele familien havde lige besøgt et vennepar, hvor de fejrede, at sønnen var gået videre til en vigtig boksekamp. Der var højt humør, men i bilen vendte stemningen, og forældrene kom op at skændes.

Fies mor ville skilles, og faderen var rasende over, at hun ville forlade ham. Fie tænkte ikke nærmere over skænderiet, da hun var vant til, at bølgerne gik højt, men når hun i dag tænker tilbage, kan hun godt huske, at det var mere voldsomt, end det plejede.

Da de kom hjem, gik Fie direkte i seng og trak puden over ørene for at lukke skænderierne ude.

Fies storesøster holdt sig derimod vågen, og da skænderiet kammede over, ringede hun efter hjælp hos familiemedlemmer. Men ingen af dem kom, før det var for sent. Fies mor løb ud ad døren, mens faderen fulgte efter hende. Derefter så de hende ikke igen.

Mens Fie sov, blev hendes mor kvalt af faderen på en parkeringsplads bag Herlev Biograf. Blot fem minutters gang fra familiens hjem.

Fie hørte intet, før politiet ringede på døren næste morgen og ville have Fie og hendes søskende med.

Læs også: Michelles mand har fået en dødsdom: Vores datter skal vokse op uden far

Mors kærlighed

Den oplevelse efterlod Fie i en krise, som hun var mange år om at bearbejde og komme igennem. Det var først 20 år efter, at hun gik til psykolog og fik det hele snakket igennem.

Fie var mors pige, og der går ikke en dag, uden at hun tænker på sin mor.

– Hun var enormt kærlig og omsorgsfuld. Selv om hun tumlede med en masse selv, havde hun altid overskud til os børn. Duften af nybagt brød minder mig om min mor, for hun lavede altid brød, når vi kom hjem fra skole. Jeg elskede hendes mad, og som voksen prøver jeg at lave det samme, men det smager ikke lige så godt. Hun var en god mor, siger Fie.

I mange år var Fie fyldt med vrede mod sin far – hvordan kunne han dog gøre det.

Næsten et år efter tragedien blev han idømt 10 års fængsel i Østre Landsret for drabet på sin kone, men Fie besøgte ham først i fængslet flere år senere, da hun var blevet 13 år.

– Jeg var vred på ham og kan aldrig tilgive ham for det, han gjorde. Da han så mig og mine søskende, brød han fuldstændig sammen. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, så jeg endte med at give ham en krammer, fortæller Fie.

Men hun besøgte ikke sin far igen. Hun opsøgte ham først mange år efter, da hendes lillebror Oktay begik selvmord i 2006.