Filip invalideret i biluheld: Ulykken bragte os sammen
Tilbage i 2012 levede Filip Andersson et liv som så mange andre, og han var netop kommet hjem fra gymnasiet sidst på eftermiddagen, da han opdagede, at dåsen med snus var tom.
– Jeg tager til Olofström og køber snus, råbte han til sin far Thommy, inden han gik ud ad døren og satte sig i sin Volvo 940.
Men der gik kun et øjeblik, før hans far fornemmede, at der var noget galt.
Læs også: Nyforelsket og dødssyg: Kærligheden var den bedste medicin
Blå blink
For pludselig var der voldsom trafik ude på vejen, hvor der ellers ikke kører så mange biler. Den første tanke var, at der var sket en ulykke. Den næste tanke var, om Filip var involveret.
Thommy ringede til sin søns mobil, men den velkendte stemme tonede ikke frem, som den plejede. I stedet kastede han sig ind i sin bil, og da han nåede en nærliggende bro, så han en masse blå blink.
– Da jeg så udrykningskøretøjerne, var jeg overbevist om, at Filip var død, fortæller 58-årige Thommy Andersson her syv år efter, at den tragiske ulykke fandt sted.
Huset er stadig det samme, men laden, der lå i forbindelse med huset, er blevet bygget om til Filips private bolig, hvor han kan bevæge sig frit rundt i den kørestol, som han er lænket til resten af livet.
Læs også: Søster dræbt i bilulykke - far døde af sorg: Smerten forsvinder aldrig
Frygtelige timer
Der er ingen, der nøjagtig ved, hvad der skete den kolde februar aften.
Efter at Thommy havde set de mange ambulancer, ringede han straks til sin kone Helena, og kort tid efter befandt de sig på hospitalet i Lund, hvor de for en stund kunne puste ud. Filip var i live. Men hvordan hans fremtid så ud, kunne lægerne på det tidspunkt ikke sige noget om.
Mens Filip lå på operationsbordet, sad hans forældre og forberedte sig på lægens dom.
– Hver gang, en dør åbnede, var vi bange for, at det var lægen, der ville komme med en dårlig besked. Operationen tog næsten 11 timer, og det er de værste timer i mit liv, fortæller Thommy, der sammen med sin kone sad ved Filips side de efterfølgende dage, mens han lå i koma.
Tænkte ikke på fremtiden
Efter fire uger i Lund fortalte lægerne, at sønnens sjette og syvende ryghvirvel var beskadiget, og at han var lam fra brystet og ned.
– Den eneste vigtige ting på det tidspunkt var, at jeg levede. Jeg tænkte ikke på fremtiden, siger 26-årige Filip Andersson.
Efter hospitalsindlæggelsen i Lund blev han sendt til Göteborg for at få yderligere pleje og rehabilitering. Uden at kunne bruge sine hænder skulle han lære daglige rutiner som at spise, drikke og kunne håndtere en kørestol.
Med en vilje af stål besluttede Filip at kæmpe, og langsomt blev han stadig mere mobil. Han kunne strække sine arme ud og bruge sine hænder. Alligevel havde den unge mand brug for hjælp døgnet rundt, og da hans daværende hjælper stoppede, skulle han finde en ny.
Se også: Video: Enke efter en måned og fem dage
Ny personlig assistent
Kort forinden havde unge Lina Silvros været i Filips fars bilværksted, hvor hun skulle have repareret sin bil.
Filip, der ordnede administrative ting på værkstedet, fik øje på hende, men han havde ingen anelse om, at hun også havde udset sig ham.
Så da Lina tilfældigt fik at vide, at Filip søgte en personlig assistent, prøvede hun forgæves at finde jobopslaget. Da det ikke lykkedes, skrev hun i stedet direkte til ham på Facebook.
Intens samtale via Facebook
Filip var overrasket og samtidig glad for, at pigen, han havde set i værkstedet, ville arbejde for ham.
De indledte en intens samtale over Facebooks Messenger, og samtalerne blev stadig mere personlige. Til sidst besluttede de at mødes i bilværkstedet og tale mere om selve assistentjobbet.
– Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle håndtere det i begyndelsen. Hun ville gerne arbejde for mig, men hvis hun gjorde det, kunne jeg ikke invitere hende ud, for det kan man jo ikke med sin assistent, fortæller Filip, der samtidig ikke vidste, om Lina var interesseret i ham.
– Når man sidder i kørestol, får man let dårligt selvværd. Det kan være en hindring, når du vil indlede et forhold, forklarer han.
Læs også: Mødte manden i sit liv
Kæreste i stedet for assistent
Men hvad han ikke vidste, var, at Lina sad hjemme hos sig selv med de samme bekymringer. Til sidst satte hun sig ned og skrev til ham, og da hun trykkede på send-knappen, var det med nervøsitet i kroppen.
Heldigvis bredte smilet sig hos Filip, da han modtog beskeden, og han var ikke i tvivl. Lina skulle ikke være hans assistent. Hun skulle være hans kæreste.
I den ombyggede lade ved siden af sine forældres hus sidder Filip og 23-årige Lina og smiler til hinanden.
Store drømme
På den syvende årsdag efter ulykken friede Filip til Lina, og på hendes finger sidder en funklende ring.
Selv om Filip har en personlig assistent døgnet rundt, får parret deres hverdag til at fungere, og langt hen ad vejen føler de sig ikke anderledes end andre par.
– Vi drømmer om den store familiepakke med børn og det hele. Det skal en kørestol jo ikke begrænse, siger Filip.
