Følte mig som en dårlig mor på grund af min spiseforstyrrelse

Karina troede, at hendes spiseforstyrrelse ville forsvinde, når hun blev mor. Men under barslen gik det helt galt. Bubber har mødt den 33-årige kvinde, som har grædt mange tårer, mens hun sad med sin datter i armene. Se den ærlige video her.

Kæmpede med spiseforstyrrelse i årevis

Da Karina Vestergaard Kjærgaard fødte sin datter for tre år siden, var hun sikker på, at nu skulle alt blive godt. Hun var overbevidst om, at nu var hun endelig helbredt.

I årevis havde hun kæmpet med en spiseforstyrrelse og udsultet sig selv.

Læs også: Bethina led af tvangsoverspisning: Mad var min trøst

Når hun fik pastaskruer, sad hun og talte dem på sin tallerken. Hun måtte højst få ti, og næsten dagligt gik hun ud og kastede op. Men da hun lå med sin lille datter i armene på fødegangen følte hun, at sygdommen var fortid.

Levede af te med honning og drikkeyoghurt

”Jeg havde det simpel hen så godt de første dage. Jeg spiste ligefrem kylling med skind uden problemer,” husker Karina.

Men letheden og nydelsen ved mad blev der ikke længe.

Læs også: Megan var tæt på at sulte sig ihjel. Nu hylder hun sine former

Faktisk blev hele livet svært at sluge for Karina, da familien kom hjem, og hendes mand Peter igen startede på arbejde.

”Jeg følte mig som verdens mest ensomme menneske. Jeg græd og græd, mens Anna lå og kiggede på mig med sine store mørke øjne. Jo mere, jeg kiggede på hende, jo mere græd jeg. Tit tænkte jeg, at det ville være lettere for alle parter, hvis jeg ikke var her,” fortæller Karina, som hverken spiste kylling, skind eller ret meget andet. I perioder levede hun nærmest af te med honning og drikkeyoghurt.

Sult var ikke et problem

Sult mærkede hun ikke. Den følelse havde hun for længst lært at overdøve. Til gengæld gik hun konstant med følelsen af at være en dårlig mor, selvom hendes sundhedsplejerske blev ved med at sige det modsatte.

”Anna var sådan et let barn, men jeg var bange for, at hun aldrig græd, fordi hun kunne mærke, hvor dårligt jeg havde det. At hun kunne fornemme, at jeg ikke kunne klare det.”

Heldigvis fik Karina ikke lov bare grave sig dybere og dybere ned i hullet med et spædbarn på armen. Faktisk kom hjælpen væltende ind af døren hjemme hos hende.

Læs hele historien i Ude og Hjemme i denne uges blad nr 52, som udkommer onsdag d. 28. december 2016

Du kan læse meget mere om Karinas kamp mod spiseforstyrrelsen i hendes bog "Facaden er mit fængsel.”