Skæbner

Først nu kan jeg sove roligt

28. august 2012 af Carsten Holst
Tanjá og Gary Skytte O'Connor har forladt Mozambique med både vemod og glæde. 1. april flyttede de ind i deres nye hus i Nordsjælland. Her forsøger de at samle kræfter efter den barske og hårde tid i Afrika. År efter år levede de med dødstrusler og vanvittige beskyldninger om kannibalisme og salg af organer fra børn.
Foto: Morten Mejnecke
Foto: Morten Mejnecke

Det er sommer i Nordsjælland. Tanja Skytte viser rundt i den nyerhvervede villa, og alt ånder fred og idyl.

Hun glæder sig over, at der hverken er malariamyg i luften eller giftslanger i haven og under sofaen. Det er også ren luksus, at hun ikke længere behøver at tage et fly for at komme til damefrisør eller tandlæge.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Tanja og Gary i årevis på deres afrikanske kyllingefarm uden for Nampula i Mozambique med vanvittige beskyldninger om kannibalisme og organhandel.

Læs første del af historien om Tanjas afrikanske mareridt.

Forsøger at glemme mareridt
De overlevede attentatforsøg, forfølgelse, fængselsophold og psykisk terror i en grad, som det er svært at forestille sig. Nu forsøger de at glemme mareridtet og i stedet huske de gode oplevelser fra eventyret i Østafrika.

Familien flyttede hjem til Danmark den 1. april. Nu trækker de vejret roligt, stikker en finger i jorden og bruger den tid, som det tager, til at finde nye udfordringer.

Tanja slap ikke fra Mozambique uden psykiske sår på sjælen. Da forfølgelsen var på sit højeste, og hun var tæt på at bukke under, fik hun af anklageren i Nampula allernådigst lov til at rejse til Danmark for at få psykologhjælp

- Da vi var i husarrest og ikke måtte forlade landet på grund af de modbydelige beskyldninger, strejfede tanken os om at flygte. Et lille sportsfly, der kunne lande på savannen, kunne tage os bort fra alle problemerne. Men det var ikke dét, vi ville. Så havde ondskaben sejret, og vi havde mistet alt. I stedet blev

Udsat for forfølgelse
Dødstruslerne og forfølgelsen af familien startede i 2003, og sigtelserne mod parret er aldrig blevet frafaldet. Det vil med andre ord sige, at Tanja og Gary stadig er anklaget for de vanvittige forbrydelser.

Der er tale om en middelalderlig hekseproces, som har taget til i omfang. Katolske organisationer i lande som Brasilien, Portugal, Italien og Spanien opildnede nonnerne og lokalbefolkningen til at fortsætte forfølgelsen af ægteparret.

Læs om den jyske familie, der blev forfulgt af en pyroman

- I en periode på to-tre år sov jeg ikke ordentligt én nat. Tankerne og frygten svirrede rundt i hovedet og kroppen på mig, og mine bekymringer gjaldt specielt Emma og Christopher. Jeg er sikker på, at det massive pres har kostet 10 år af mit liv.

Glade for Danmark
Tanja og Gary kan i dag se tilbage på en forretningsmæssig succes under ekstremt vanskelige forhold. De opbyggede en virksomhed, som gjorde dem til de største skatteydere i Nampula

- Vi var flere gange tæt på at give op. Men så havde ondskaben sejret, og vi havde mistet alt. I dag er vi lykkelige for, at vi blev og kæmpede, siger Tanja Skytte, 42.

Sponsoreret indhold