Forladt af mor som 5-årig: Jeg følte mig værdiløs

Natasha måtte starte i skole uden sin mor ved sin side. Moderen forlod familien, da Natasha var 5 år. Natasha vidste ikke årsagen, ej heller om hun ville kom tilbage. Men hun ventede og savnede og troede, at det var hendes skyld.

– Jeg husker kun, at hun pakkede sine ting og gik. Det var først, da jeg kom med veninder hjem, at jeg så det, som jeg savnede. De havde en mor. Jeg havde min far, som arbejdede meget for at forsørge os, og så havde jeg min elskede farfar. Han var førtidspensionist, og han var både vores far og mor på en gang. Det var ham, der hentede os fra skole, ham der smurte vores madpakker, og ham, som lærte os at cykle. Når jeg fik et knus af min farfar, stod verden stille. Så følte jeg mig tryg, fortæller 19-årige Natasha Mogensen fra Bornholm.

Natashas mor var væk i fire år. Så kom hun pludselig en dag for at hente Natasha i skolen.

LÆS OGSÅ: Ole Stephensens liv har slået mange kolbøtter: Jeg holder fast i Julie

– Hun spurgte, om jeg ville med hjem. Jeg var både glad, lettet og vred på en gang. Jeg vidste ikke, hvorfor hun havde været væk, eller hvor hun havde været. Vi havde slet ikke hørt fra hende, og når vi spurgte far, forsøgte han at skåne os og sige mindst muligt. Det var dejligt at se hende, men de negative følelser fyldte en del. Jeg var skuffet og følte, hun havde svigtet mig, fortæller Natasha.

At moderen vendte tilbage, ændrede ikke Natashas hverdag ret meget. Det var stadig Natashas farfar, som tog sig af de to piger, mens forældrene havde svært ved at enes, og moderen flyttede frem og tilbage mellem København og Bornholm. Natasha følte stadig afmagt. Hun havde ingen forklaring fået, og hun frygtede, at hendes mor ville forsvinde igen.

– Jeg kan stadig ikke forstå, hvad der skete. Min mor og far giver hinanden skylden, og det eneste, jeg kan forstå, er, at de var to om det. Jeg var overladt til mine egne tanker og forsøg på at finde en forklaring, og den slags er ikke nemt, når man er lille, fortæller Natasha.

Skjulte sit savn

I skolen skjulte hun sorgen over at mangle sin mor, og ingen spurgte til, om noget var galt. Natasha var en stille og usikker pige, der sjældent sagde noget i timerne. Det var først, da hun blev optaget på en kokkeskole i Roskilde og flyttede til Sjælland 16 år gammel, at en kontaktlærer tog fat i hende. Hun spurgte, om der var noget, Natasha havde brug for at læsse af.

– Endelig var der en voksen, som ville hjælpe. Hun henviste mig til det anonyme rådgivningstilbud Headspace igennem foreningen Det Sociale Netværk. Her fik jeg luftet ud i mine tanker og følelser, og der blev lyttet. Der var ingen tidsplan eller begrænsning. Jeg fik bare lov til at snakke. Derfra kom jeg videre til pårørendegruppen Oprust, og her mødte jeg andre unge, som også havde haft en svær barndom. Vi havde meget til fælles, selv om vores historier var vidt forskellige. I Oprust har jeg fået venner for livet, mod på at kæmpe videre og en hel ny forståelse af, hvad det vil sige at være i en familie med problemer, fortæller Natasha.

Den støtte, hun har fået, har Natasha lyst til at give videre. Derfor takkede hun ja til at deltage i et andet projekt under det sociale netværk, som Oprust og Headspace også er en del af. Projektet hedder Unge på vej, og med dem tager Natasha nu rundt på landets skoler og holder foredrag om sin opvækst.

– I Unge på vej har jeg lært, at jeg ved at fortælle min historie både hjælper dem, der lytter, og mig selv. Det er rart at føle, at man gør en forskel. Min historie kan hjælpe andre, fordi de kan se, at det kan lade sig gøre at få hjælp, siger Natasha.

LÆS OGSÅ: Pigerne blev skældt ud efter tabet af deres lillesøster: Vi måtte ikke dele sorgen

Tryghed hos kæresten

Hun ønsker ikke medlidenhed, og hun vil ikke betragtes som et offer eller en stakkel.

– Jeg vil hellere ses som et eksempel på, at det kan lykkes at komme videre i livet på trods af en svær barndom. Jeg håber, at andre unge med problemer vil søge hjælp, som jeg gjorde. Headspace har afdelinger i hele landet. Det vigtigste, hvis man har det svært, er at tale med en voksen. Man må ikke gå alene med sine problemer, siger Natasha.

Hun har valgt kontakten til sin mor fra for en stund for at undgå flere skuffelser. Til gengæld nyder Natasha godt af sin kærestes families omsorg. De har dannet par i to år og Natasha kunne ikke ønske sig en bedre svigerfamilie.

– Min svigermor er guld værd. Hun er åben, og vi kan tale om alt. Hun er fuld af omsorg og tillid, og jeg føler mig tryg hos hende. Vi hygger os sammen, bager, og det føles som en helt ny verden, som åbner sig. For første gang oplever jeg, hvad det vil sige at have en mor. Sådan en tryghed har min farfar også givet mig. Han er en rar person, der altid smiler, selv om også han har haft et svært liv. Han er min klippe, fortæller Natasha.

– En dag vil jeg gerne selv have børn, og jeg vil bruge mine erfaringer. Jeg vil altid være der for mine børn, og jeg vil være til stede – ikke kun fysisk. Jeg tror ikke, at min mor kunne gøre det anderledes, men hun kunne have søgt hjælp. Det er aldrig en skam at søge hjælp, siger Natasha.

Natasha ønsker ikke medlidenhed. Hun deler sin historie, så andre kan se, hvor der er hjælp at hente.

LÆS OGSÅ: Cecilie troede voldtægt var hendes egen skyld

Det Sociale Netværk har følgende tilbud:

• Headspace er et forebyggende tilbud til unge, hvor der bliver taget hånd om problemerne, inden de har vokset sig så store, at kommunen skal træde til, og den unge bliver en sag i det offentlige system.
• Oprust er for 15-18-årige pårørende til en forælder eller søskende, som er psykisk sårbar.
• Unge på vej er Det Sociale Netværks rejsehold, som tager rundt og fortæller unge på landets uddannelser om, hvordan man tackler svære følelser, og hvor man kan få hjælp.
• Man kan søge hjælp enten via sin læge, på psykisksaarbar.dk og ungekompasset.dk