Fra koma til halvmaraton på otte måneder

Fra koma til halvmaraton på otte måneder
– Hej far.
Sascha har åbnet øjnene for første gang i 14 dage. Kroppen ligger tung i den store hvide seng. Slangerne smyger sig rundt på hendes krop, men da hun prøver at bevæge sig, vil den ikke lystre.
Hun er vågnet fra det kunstige koma, lægerne var nødsaget til at lægge hende i, da hun blev bragt til intensivafdelingen. En plade i hjernen er fjernet, og i hendes hoved er opereret en ventil til at tage trykket på hendes hjerne.
Nyfødt vækker mor fra dyb koma
Sascha genkender sin far, men hun genkender ikke den krop, hun er en del af, og om den nogensinde kommer til at lystre igen, står hen i det uvisse.
– Jeg var i en tåget tilstand det første stykke tid, men da det gik op for mig, hvad der var sket, græd jeg rigtig meget. Jeg følte, at min selvstændighed var taget fra mig, og jeg ville bare gerne være den Sascha, jeg var engang, siger 35-årige Sascha Munch Petersen.
Hjælpeløs
Det var en ganske almindelig lørdag aften i Saschas liv. 2016 havde taget sin spæde begyndelse, og sammen med sine kolleger var Sascha taget ud og spise.
Kun få genstande var det blevet til i løbet af aftenen, og da hun ved 2-tiden tog hjem, var hun ikke beruset.
Men på vej op ad de stejle trapper i sin opgang, gik det galt, og hun mistede balancen og faldt. Først ved 9.30-tiden næste formiddag fandt en nabo hende bevidstløs.
Kampen begyndte
Han ringede 112, og da en scanning viste, at hendes hjerne var blevet skubbet frem, blev hun lagt i kunstigt koma.
I 14 dage lå Sascha udvidende om sin tilstand, men fra det øjeblik, hun slog øjnene op, begyndte hendes kamp tilbage til sit gamle, aktive liv.
Bryllupssang vækkede døende hustru fra koma
En kamp, som kulminerede, da hun otte måneder senere gennemførte et halvmaraton.
Læs resten af den gribende historie i det nye Ude og Hjemme, der udkommer onsdag den 1. marts 2017.
Her kan du se nogle flere billeder af Sascha:
Fra koma til halvmaraton
