Skæbner

Fra narkoman til kærlig mor: Jeg boede på gaden

28. september 2016 Karin Heurlin
De sidste to uger har Bubber fortalt 20-årige Kaspers dramatiske historie. Nu er Bubber gået tilbage til der, hvor det hele startede: Han har mødt Kaspers mor Inger. Hun har altid elsket sine børn og følt sig på helt rette hylde som mor. Alligevel kom hun til at svigte sine fire drenge.

For 26 år siden lå Inger på gaden i København. Det var november, og folk omkring hende havde travlt med de første juleindkøb. Ingen lagde mærke til, at den 16-årige pige var ved at dø. Hun var bare en stakkels narkoman, som de fleste skyndte sig at dreje blikket væk fra.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ingers hjerte var tæt på at holde op med at slå den aften, fordi hun igen havde taget en overdosis, og der var ingen, der hjalp. Hun blev kun reddet, fordi en lægeambulance tilfældigvis kom forbi.

Bubber vil vide, hvordan det hele startede

At Bubbers vej nu krydser Ingers, er også en tilfældighed. Faktisk startede han med at støde ind i hendes 20-årige søn Kasper, som bor året på en fiskekutter midt i Københavns Havn.

Bubber fik lov til at besøge Kasper og fortælle hans historie, som har været bragt de sidste to uger i Ude og Hjemme, og da han havde hørt om Kaspers dramatiske liv, ville han vide mere.

LÆS OGSÅ: Kasper havde ikke noget sted at bo - men så kom hjælpen fra uventet kant

Han ville vide, hvordan det hele startede. Derfor besøger han nu Kaspers mor.

Altid elsket sine børn mere end noget andet

Bubber møder Inger i hendes lejlighed i Brøndby, hvor hendes børn hænger i billedrammer på væggene, og hvor hendes gadekryds, Kashmir, slumrer i hjørnesofaen.

Inger er mor til fire drenge, og hun har altid elsket sine børn højere end noget andet. Men hun har ikke givet dem den barndom, hun gerne ville.

Inger har selv haft en barsk barndom og har haft flere misbrug gennem livet, for det er aldrig gået helt, som hun håbede på. Heller ikke selv om hun mødte 'prinsen på den hvide hest', som hun kalder den mand, der en dag samlede hende op fra Hovedbanen.

LÆS OGSÅ: Inge tæt på at give op: Min søn ryger hash hver dag

Godt nok fik de både en bolig og en søn sammen, men efter et stykke tid begyndte noget andet at trække i dem.

Parret begyndte at drikke, deres forhold knirkede, og til sidst gik de fra hinanden.

Gav sin søn fra sig

Inger valgte selv at give sin søn fra sig til en plejefamilie, så hun kunne komme på ret køl igen i en bolig, hun fik gennem Mødrehjælpen. Hendes mål var helt klart: Hun ville ud af sit misbrug, så hun kunne få sin søn tilbage.

Hun var lykkelig, da hun blev gravid med den nye mand, og hun følte, at hun endelig havde fået sin kernefamilie den dag.

LÆS OGSÅ: Mine børn solgte narko for mig

Som hun havde bevist før, fik hun kæmpet sig op til overfladen, så efter et halvt år kom sønnen hjem, og Inger mødte kort efter kærligheden igen.Hun og manden havde det godt, og Inger blev mor til i alt fire drenge.

– Jeg var fuldtidsmor, og jeg følte, jeg havde fundet min rigtige hylde. Jeg elskede at være sammen med mine børn. Jeg elskede at lege med dem og elskede at være på legepladsen med dem, siger Inger.

Hun ved godt, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Alligevel kom det forkerte snigende ind i hendes liv, lige da det gik allerbedst.

VIDEO: Joy fra 'Mig og min mor' taler ud om sin mors narkomisbrug

Begyndte at drikke igen

Hun og manden var trænere i den lokale fodboldklub, men her brugte de ikke kun deres fritid på banen. Tiden i klubhuset bagefter var mindst lige så vigtig.

– Så sad vi der og drak nogle bajere. Det var halve litre hver gang, og det tog altså overhånd, fortæller Inger.

Alt tog overhånd i den periode, hvor parforholdet udviklede sig så voldsomt, at parret gik fra hinanden, og Inger var så medtaget, at hun selv valgte at sende alle sine børn væk.

LÆS OGSÅ: Misbrug kostede Silvia to børn

– I må tage dem. Jeg kan ikke mere, sagde hun til kommunen og startede på et liv alene, hvor hun gang på gang så sig selv sidde på nøjagtig samme værtshus, som hendes mor havde siddet på.

Den sørgelige cirkel var sluttet. I hvert fald indtil Inger brød ud af den.

Når man spørger 20-årige Kasper, hvordan han har det med sin mor i dag, så svarer han, at de to aldrig har haft det bedre end nu.

I det nye Ude og Hjemme, som er på gaden onsdag den 28. september, kan du læse hele Ingers historie. Om hendes barske liv med misbrug. Om hendes kamp for at få sine børn tilbage. Og om vendepunktet, hvor hendes børn til sidst fik hende indlagt på psykiatrisk hospital.

Her kan du se nogle billeder af Inger, som åbner op for sit hjem, samt af Kasper og hans brødre som børn:

Fra narkoman til kærlig mor

Sponsoreret indhold