Skæbner

Frederik var Danmarks mindste baby

22. november 2016 af Joan Andersen. Foto: Steen Wrem og private
Anja og Kasper glædede sig til at blive forældre for første gang. Men halvvejs gennem graviditeten gik noget galt. Deres søn var alt for lille, men pludselig skulle det gå stærkt, og Anja fik et akut kejsersnit 14 uger før termin. Babyen vejede kun 380 gram. Frederik var Danmarks mindste baby.
Frederik var Danmarks mindste baby

Verden blev for altid forandret for Anja og Kasper klokken 8.06 den 10. april 2015. Der kom deres søn, Frederik, til verden. Han vejede kun 380 gram.

– Det er der ingen, der overlever, tænkte Anja med smerte i hjertet.

Frederik var så lille, at han er den mindste overlevende baby i Danmark.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Danmarks mindste baby blev født

Allerede 20 uger henne i graviditeten meldte frygten sig. Misdannelsesscanningen fik alarmklokkerne til at ringe.

Danmarks mindste baby skal giftes

Deres lille dreng var alt for lille, og hans knogler var for små.

– Vi sagde ikke meget til hinanden i bilen på vej hjem, siger Kasper Falkenhøj, 31 år, fra Holstebro.

De var rystede.

– Jeg aborterede på en ferie i Tyrkiet to år tidligere. Vi var sikre på, at det her var noget af det samme. Det ville ikke gå godt, siger 29-årige Anja Christensen.

Fødte i uge 26

Herning Sygehus sendte parret til eksperterne på Skejby Universitetshospital i Aarhus.

Verdens højeste teenager: Vokser 15 cm om året

I 25. graviditetsuge begyndte Anja at få det rigtig skidt. De troede, det var galdesten, for det havde hun tidligere døjet med, men langsomt begyndte lægen at mistænke svangerskabsforgiftning, og dagen efter blev hun indlagt i Skejby.

Lægerne forsikrede parret om, at hun ikke ville gå i fødsel lige med det samme. Hun var kun lige netop i uge 26. Så Kasper tog hjem og planlagde at komme tilbage dagen efter til scanningen klokken 12.

– Da jeg vågnede næste morgen, var der over 30 ubesvarede opkald på min telefon. Jeg var kommet til at sætte den på lydløs, fortæller Kasper, som ankom til hospitalet en time efter fødslen og blev ført direkte hen for at se sin søn for første gang.

Det første møde

– Det var ikke et kønt syn. Det var en lille dreng med slanger og måleudstyr overalt. Otte-ti skærme overvågede ham, og alarmer gik i gang, hvis han ikke lige trak vejret, som han skulle. Han var rullet ind i bobleplast, der skulle holde ham varm, og hans hud var nærmest gennemsigtig, fortæller Kasper, mens han kæmper med tårerne.

Frederik vejede kun 380 gram og var 25 cm lang.

En af verdens mindste babyer: Vores lille dyrebare mirakel

Anja så ham om aftenen. Hun havde det stadig rigtig skidt og blev kørt over til ham i sin seng.

– Jeg kastede op, da jeg så ham. Jeg ville ikke, eller jeg kunne ikke rigtig kendes ved ham de første par døgn, fortæller hun.

Frederik var alt for lille

Lægerne var nødt til at lægge ham i respirator, fordi det udstyr, de normalt bruger til at hjælpe for tidligt fødte børn med at trække vejret, var for stort til ham. Nyt udstyr blev bestilt hjem fra USA.

Frederik havde 60 procent chance for at overleve sin svære start på livet.

– Vi tog det time for time, siger Kasper.

Verdens tungeste dreng kan ikke stoppe med at spise

Efter tre døgn fik Kasper lov til at holde Frederik. Anja var først parat til det efter en uge.

– Jeg kunne ikke rigtig se ham. Kasper skulle trække mig derop. Jeg tænkte bare: 380 gram, det er der ingen, der overlever, fortæller Anja.

Ingen nøddåb

Igen og igen spurgte sygeplejerskerne, om Frederik skulle nøddøbes.

– De blev ved og ved. Jeg begyndte at tude, for hvis vi nøddøbte ham, betød det, at vi havde opgivet håbet. Og det ville vi bare ikke, siger Anja.

– Vi var enige om navnet, og han havde fået et navneskilt, siger hun.

Dansker fødte verdens mindste trillinger

De første to uger var de værste, men selv på en neonatalafdeling bliver det hverdag. Og for Frederik og hans forældre udeblev katastroferne. Den lille dreng viste kun fremgang.

Han blev vejet dagligt. Hver gang han havde taget på, var det en kæmpe sejr.

Efter seks uger havde han fordoblet sin vægt og vejede det, et barn normalt vejer i uge 26.

Her kan du se billeder af Frederik fra den første svære start samt fra i dag, hvor han trives:

Frederik var Danmarks mindste baby

Sponsoreret indhold