Tirsdag, 3. januar 2023 - 13:30 - Af Helle Hartz. Foto: Aller Foto & Video, Ritzau Scanpix, privat.
Galleri: Farvel til Lise Nørgaard
Lise Nørgaard var en af Danmarks mest elskede og respekterede personligheder. Den lille “store” dame og folkekære rappenskralde, som hun kaldte sig selv, blev 105 år gammel.

In memoriam – Lise Nørgaard
Lise Nørgaards far havde gerne set, at hans datter blev en pæn, borgerlig dame med mand, børn og en uddannelse fra Sorø Husholdningsskole. Men Lise selv havde andre planer; så selv om hun fik både mand og børn, var der ikke noget, der kunne stoppe den ambitiøse og hårdtarbejdende unge kvinde.
Hun kom i lære på Roskilde Dagblad, og kom derefter til Politiken, hvor hun blandt andet dækkede Anden Verdenskrig og tiden efter, og tog så fat på kvinde- og forbrugerstof. Sidenhen blev det til ansættelser på Hjemmet, hvor hun blev chefredaktør, og Berlingske Tidende.
Gennem sine mange år ved tasterne, har hun altid kæmpet for kvinder og samfundets svageste. Det var dog som forfatter og manuskriptforfatter, at hun fik sit folkelige gennembrud.
Hun udgav den første ud af sine i alt 13 bøger i 1959, og tog derefter fat på flere afsnit af “Huset på Christianshavn”.
Det hele kulminerede i 1978, hvor det første afsnit af “Matador” rullede over skærmene i de små hjem, og Lise Nørgaard blev med ét en af Danmarks mest elskede og respekterede personligheder. Den lille “store” dame og folkekære rappenskralde, som hun kaldte sig selv, blev 105 år gammel.
I galleriet nedenfor har vi samlet fotos fra nogle af de mange mindeværdige stunder i Lise Nørgaards liv.
Galleri: Lise Nørgaard
Galleri: Galleri: Farvel til Lise Nørgaard


En ung konfirmand, mens hendes far stadig troede, hun ville blive en borgerlig frue.
Privatfoto


Lise værnede om sit privatliv – her er et af de få billeder der findes af hende og hendes mand, Jens Waaben Nørgaard.
Arkivfoto


Lise Nørgaard var ophavskvinden til “Matador” – én af Danmarks største tv-succeser.
PR foto


I 1994 modtog Lise Dannebrogsordenen for sin indsats inden for kunst og litteratur.
Scanpix Danmark


Lise blev ofte portrætteret siddende ved sin gamle skrivemaskine. Her i 1985.
Aller Foto & Video


I 1993 modtog Lise den store danske litterære pris De Gyldne Laurbær.
Ritzau Scanpix


Lise og hendes søster, Gerda Tønder, som ofte ledsagede Lise til receptioner, og på rejser.
Aller Foto & Video


Som en anden dronning, fik Lise opkaldt en rose efter sig – “Lise Nørgaard” – som hun indviede i Korsbæk på Bakken.
Aller Foto & Video


Ved indvielsen af Korsbæk på Bakken var mange af de originale Matadorskuespillere til stede, og naturligvis også seriens “mor”.
Aller Foto & Video


Lises fødeby, Roskilde, opførte en statue af bysbarnet, siddende på en granitbænk. Det er den rigtige Lise til højre.
Aller Foto & Video


I 2005 kunne tv-serien “Matador” fejre sølvbryllup, og det blev selvfølgelig fejret med manér.
Aller Foto & Video


Lise og hendes mangeårige ven Bent Fabricius-Bjerre modtog Billed-Bladets ærespris i 2013.
Aller Foto & Video


Fire af Danmarks ”store” damer samlet foran Pantomimeteateret i Tivoli: Lise Nørgaard med Bodil Udsen, Susse Wold og Ghita Nørby.
Aller Foto & Video


I 2018 modtog Lise Axgil-prisen, der er en ærespris der uddeles ved Danish Rainbow Awards.
Aller Foto & Video


Lise var respekteret af sine forfatterkolleger. Her er det Suzanne Brøgger, der giver en krammer på Lises 100-års fødselsdag.
Aller Foto & Video


Der var altid masser af prominente gæster, når Lise holdt fødselsdag. Her er det Paul Hammerich, der lykønsker hende med de 70 år, mens Erik Balling ser til.
Aller Foto & Video


Et af de sidste billeder af Lise, da hun besøgte Pusle Helmuth i hendes galleri i Helsinge i oktober 2022.
Aller Foto & Video