Gitte fik mig ud af kriminaliteten

Gitte er Patricias anden mor, hvis du spørger Patricia. Det er Gittes skyld, at Patricia ikke sidder i fængsel, ikke tager stoffer, har taget en uddannelse og snart vil læse videre.

Takket være Gitte, som er leder af det opholdssted, hvor Patricia blev anbragt som 13-årig, er Patricia i dag en ung kvinde med styr på sit liv.

LÆS OGSÅ: Pigerne blev skældt ud efter tabet af deres lillesøster: Vi måtte ikke dele sorgen

Var voldelig

Patricias mor, Dorthe, kunne ikke styre sin vilde datter. Patricia var derfor kun 13 år, da hun og hendes mor blev enige om, at Patricia ikke kunne bo hjemme længere. Politiet kendte hende allerede som butikstyv, og to af de lokale skoler i Ringsted havde smidt Patricia ud på grund af hendes dårlige opførsel. Alle var enige om, at Patricia var vild.

– Min mor gjorde virkelig, hvad hun kunne, men jeg ville ikke lytte til hende. Jeg var en lille forvirret pige, som i stedet for at græde blev vred. Jeg var voldelig og aggressiv, fordi jeg følte mig svigtet af min far og andre voksne, som opgav mig, fortæller 21-årige Patricia Frausing.

Hendes far, Kristian, var narkoman, og han havde forladt Patricia og moderen, da Patricia var et halvt år. Da Patricia sidenhen spurgte ham, hvorfor han forlod dem, svarede han, at han ikke følte, han kunne være den far, som hun fortjente, og så ville han hellere trække sig.

– En af mine veninder havde også en far, som var narkoman. Vores fædre valgte stoffer over deres børn, og vi havde derfor en masse vrede i os. Jeg husker, hvordan jeg stod klar med overtøj og taske på og ventede på min far, da jeg var lille. Jeg skulle besøge ham og sove hos ham, og jeg glædede mig, for jeg elskede min far. Men han kom ikke, fortæller Patricia.

Patricia havde som lille ingen kontakt med sin far, som kæmpede med et stofmisbrug. De nåede at få et godt forhold i de perioder, hvor han var stoffri. Desværre døde han ung, kun 45 år.

Fortryder volden

Hun fik i en ung alder de forkerte venner i Ringsted. De kedede sig og hang ud i anlægget eller ved rampen.

– Vi savnede spænding. Det begyndte som butikstyverier og skænderier med andre unge og endte i vold. Vi var en gruppe på 15-20 unge, og hvis du blev uvenner med en af os, blev du uvenner med os alle. Vi svinede folk til og talte om, hvem af pigerne, der fortjente at få nogle tæsk. Og når vi så mødte hende, fik hun det, fortæller 21-årige Patricia. I dag har hun det ikke godt med sin opførsel dengang.

Hun og vennerne tog stoffer i weekenden. Men selv om stofferne fik Patricia til at føle, at hun kunne tale med alle, var hun ikke ligefrem kendt som en kærlig pige. Tværtimod. Patricia var lige fyldt 15 år, da hun fik sin første voldsdom. Hun blev idømt 30 dages betinget fængsel og 2 års prøvetid.

– Første gang blev jeg dømt for grov vold mod en pige. Jeg havde givet hende et knæ i ansigtet og nikket hende en skalle. Den anden gang, jeg blev dømt for vold, var jeg også 15 år. Der fik jeg også en betinget dom på 40 dages fængsel og 2 års prøvetid. Jeg havde været med, da min veninde bankede en pige, og jeg havde spyttet ofret i hovedet, forklarer Patricia.

Den tredje voldsdom fik Patricia, da hun var 16 år og lod sin frustration gå ud over en pædagog. Patricia overfaldt pædagogen i opholdsstedets køkken og slog hende flere gange.

– Jeg fik en sanktionsdom, som skal afsones i tre faser. 1. fase er i en sikret institution, som er ligesom et fængsel. Den 2. fase er i en åben institution, og 3. fase er en udslusning. Heldigvis fik jeg lov at tage alle faser på mit opholdssted ”Det gamle Apotek”, og det blev min redning. Jeg kunne godt se, at jeg var nødt til at tage mig sammen, fortæller Patricia.

LÆS OGSÅ: Josephine har endelig fundet lykken

Den sidste chance

Hun fik tilkendt en psykolog, og det hjalp. Patricia fandt årsagen til sin vrede, og hun lærte at styre sine udbrud. Langsomt gik det den rigtige vej, men det var ikke lykkedes uden de voksne, som støttede Patricia. Hun havde hele tiden sin mors ubetingede kærlighed og opbakning, og med hjælp fra de dygtige pædagoger på opholdsstedet ”Det Gamle Apotek” i Snertinge, fik Patricia mod på fremtiden.

– Jeg havde en klar opfattelse af, at mine chancer var opbrugt, og jeg gjorde alt for at få lov til at blive på mit opholdssted. Jeg var jo ikke den hårde banan, som jeg lod som om. Jeg vidste, at jeg var for svag til at klare mig på en sikret institution. Jeg havde altid haft det godt på Det Gamle Apotek hos Gitte. Hun tog mig til sig, som var jeg hendes datter, og siden har hun været min mor nummer to, siger Patricia og får et klem af Gitte, der fortæller om deres første møde.

Patricia og Gitte taler sammen flere gange om ugen, selv om Patricia for længst er flyttet fra det opholdsted, som Gitte stadig er leder af.

Tror på fremtiden

– Jeg faldt for Patricia med det samme. Hun var denne her lille tynde drengepige med et temperament på størrelse med Australien. Jeg oplevede også, at hun var ked af det. Men hendes gåpåmod fortalte mig, at hun nok skulle klare den, siger 49-årige Gitte Bergmann.

Takket være hjælpen kunne Patricia stoppe med stofferne for to år siden. Og selv om hun syntes rusen var sjov, brød hun sig ikke om nedturen dagen efter.

Se to af landets billigste huse - Bubber møder ejerne

Nu koncentrerer Patricia sig om sin uddannelse. Hun er uddannet sosu-hjælper, og til marts vil hun fortsætte på sosu-assistent-uddannelsen. Hun drømmer om at blive sosu-assistent som sin mor og gøre en forskel for andre.

– Mor og de voksne på opholdsstedet troede på mig, støttede mig, og jeg var aldrig blevet til den, jeg er i dag, uden dem, siger Patricia.