Gittes kæreste fængslet i Frankrig: Jeg vil have ham hjem

I februar blev Gitte Thofts samlever, der er lastbilchauffør, anholdt i Frankrig med knap et ton hash i lasten. Bare en uge senere fik han en dom på otte års fængsel. Men Gitte er ikke i tvivl om hans uskyld og kæmper for at få ham frifundet.

Den nye tandbørste og de små ørepropper blev kasseret. Det samme gjorde brevet med flere tætskrevne sider fra Gittes datter. Modvilligt indvilgede fængselspersonalet i at lade Gitte beholde det tøj, hun havde med.

– Man tror, det er løgn, siger Gitte Thoft og ryster på hovedet, når hun skal fortælle om sit første besøg i fængslet i Montpellier i det sydlige Frankrig.

Læs også: Jeg ville tilbage i fængslet

Uskyldig

I fængslet sidder Gittes samlever igennem 11 år, Torben Nielsen, fængslet på sjette måned. Idømt otte år for at have smuglet næsten et ton hash over grænsen mellem Spanien og Frankrig. Ifølge 54-årige Torben Nielsen vidste han ikke, at der var hash i lasten på den lastbil, han var fløjet til Malaga for at hente og køre hjem.

Og spørger man Gitte Thoft, er hun heller i tvivl: Torben er uskyldig.

– Det er dybt uretfærdigt. Vi kan slet ikke forstå det, fortæller 59-årige Gitte, der sidder tilbage på landejendommen med knap 16 hektar og plads til 50 heste i Sabro ved Aarhus. For første gang i sit liv arbejdsløs og sygemeldt.

Læs også: Fik 7 års fængsel for at have sex med sin 12-årige elev. Nu fejrer de 10-års bryllupsdag

Mit hjem i førerhuset

Gitte har været nødt til at sælge nogle af sine heste for at få økonomien til at hænge sammen. Ejendommen er også sat til salg, men hun har egentlig ikke lyst til at finde et nyt hjem til Torben og hende – uden Torben.

Livet for Gitte og Torben tager en uventet drejning den 26. februar i år. Torben er lastbilchauffør. Det har han været i mange år, og for ham er det mere end et job. Det er en livsstil. Han elsker de lange køreture i eget selskab, og lastbilens førerhus holdes pænt og rent.

”Det er jo mit hjem”, siger han på en måde, så man ikke tør andet end tage sine sko af.

Den tredje og sidste tur

Forinden er Torben ansat hos en vognmand, som går konkurs i januar. På det tidspunkt har han kun kørt i Norge og Sverige, men tanken om at se palmer og mærke varmen får ham til at sige ja til at køre til Spanien for en ny vognmand. Det vil betyde, at han er mindre hjemme i Sabro, men da Gitte og Torben jo ikke har små børn og egentlig har vænnet sig til den måde at være kærester på, tænker Gitte, at det nok skal gå. Torben når at få to ture sydpå, før det går galt. Den tredje tur bliver hans sidste.

Læs også: Jeg må leve med fars ugerning

Uventet drejning

Den 24. februar flyver Torben til Malaga. Planen var, at han skulle være kørt derned, og han havde også inviteret sin far med. Men vognmanden ændrer planer, så Torben skal flyve derned og køre lastbilen til Danmark.

Gitte kan se, at Torben tjekker ind på Facebook, da han er landet i lufthavnen. Og senere ringer han hjem til hende. Han er tosset. For førerhuset er møgbeskidt, og det flyder med madaffald og tomme Red Bull-dåser. Der er hverken dieselkort, så han kan tanke lastbilen, eller et fragtbrev på de tre paller, der allerede er læsset på lastbilen. Det betyder, at han kan gøres ansvarlig for indholdet, men da det er emballeret og dermed ulovligt at bryde, regner Torben med, at det er vin og vand, som ses øverst på pallerne.

Han beklager sig over, at der ikke er styr på tingene, og hvis han ikke får overført penge til brændstof, har han mest lyst til at lade lastbilen stå og tage næste fly hjem.

Men vognmanden overfører penge, og Torben får næste dag læsset appelsiner og citroner på lastbilen for derefter at køre mod Danmark. Han når til den sydfranske grænse og bliver vinket ind. Det ærgrer ham, for nu spilder han mindst en time, tænker han, da han snupper en smøg og sludrer lidt med en af tolderne.

Pludselig kommer to af dem løbende mod Torben. De lægger ham i håndjern og fortæller, at der er fundet hash i lasten. Uforstående må han se på, at alle 27 paller bliver løftet af lastbilen.

Ringer ikke hjem

Hjemme begynder Gitte at undre sig. Aftalen er, at det altid er Torben, der ringer hjem, og der plejer sjældent at gå mere end fire timer mellem opkaldene. Men Gittes telefon ringer ikke.

Da hun bliver utålmodig, ringer hun og får fat i telefonsvareren. Så bliver hun bekymret.

– Jeg gjorde mig alle mulige forestillinger. Havde han fået et ildebefindende? Var mobilen gået i stykker? Jeg blev bange, husker Gitte og kontakter Torbens telefonselskab for at spørge, om de kan se, at der er noget galt med hans mobil, eller om der er en ubetalt regning, siden der ikke er nogen forbindelse.

De kan ikke se, at der er noget galt, så Gitte forsøger sig med en efterlysning af ham i en gruppe for lastbilchauffører på Facebook og på sin egen profil.

Læs også: Hashen stjal min ungdom

Dårlig til at lyve

Pludselig får hun en besked fra en veninde i Grenaa, der kan fransk.

Hun har fundet en fransk avisartikel på nettet, der beretter, at en dansk-grønlandsk lastbilchauffør er blevet anholdt ved grænsen med 987 kilo hash.

– Jeg går i chok, for jeg er ikke i tvivl om, at det er Torben, der er halvt grønlænder. Jeg vidste, at det var skidt, for det er svært at bevise, at han ikke vidste det. Men jeg var og er ikke et sekund i tvivl om, at han ikke har kendt til det, fordi Torben er den person, han er. Han er så social og hjælpsom, og han ville aldrig turde gøre sådan noget. Han er også vildt dårlig til at lyve, fastslår Gitte.

Ingen hjælp

Gitte henvender sig til den danske ambassade i Frankrig og derefter Udenrigsministeriet. Hun håber, at de kan fortælle hende, hvad hun kan og skal gøre.

Men der er ingen hjælp at hente, føler hun. Torben skal først underskrive et stykke papir, før de må udtale sig om sagen, lyder beskeden.

Det venter Gitte på i to dage. Så ringer hendes telefon. Det er Torben. Han har fået to minutters taletid, og han må ikke tale om sagen. Men Torben siger heller ikke så meget, for han græder som pisket.

– Han er så ulykkelig og græder og græder. Og ret hurtigt bliver forbindelsen afbrudt, siger Gitte.

Læs også: Uskyldig fængslet: Gensynsglæde efter 28 år

Magtesløs

Gitte aner ikke, hvad hun skal gøre, men begynder at undersøge nærmere, hvad det er for en vognmand, Torben har kørt for. Det viser sig, at en tidligere vognmand med tætte forbindelser til netop dét firma to gange er dømt for omfattende hashsmugling.

Gitte henvender sig på politistationen i Aarhus, hvor tre betjente lytter interesseret i halvanden time til hende, men hvad Gitte ikke ved, er, at Torben i samme stund får en lyn-dom på otte års fængsel samt en bøde på knap 15 millioner kroner.

Det er veninden fra Grenaa, der sender Gitte linket til den nye franske artikel, hvori det står.

– Der gik jeg i panik, og jeg gik egentlig bare og græd hele tiden i flere dage. Jeg følte mig fuldstændig magtesløs, og jeg kunne ikke forestille mig at skulle bo alene på gården i otte år, siger Gitte, der efter et par uger får et brev fra Torben.

Blomst

Hun er på vej ud ad den lange indkørsel, gør stop ved postkassen og holder ind for at læse hans brev med det samme. Bagefter kan hun knap køre videre.

– Han skrev om dagligdagen i cellen, som han delte med to andre. Han fik næsten intet at spise, og i løbet af den første uge havde han tabt syv kilo. Han var så ked af det, siger hun og viser de mange breve, der siden er havnet i hendes postkasse.

På samtlige står der Blomst i parentes efter hendes navn. Det har han alle dage kaldt Gitte.

Læs også: Løsladt efter 24 år i fængsel

Hjælp fra venner

Lyn-dommen bliver anket med det samme, og mens de venter på en dato for den, arbejder Gitte på højtryk med at klæde den beskikkede franske ikke-engelsktalende advokat på til sagen.

Tilfældigt viser det sig, at et par venner fra Løkken kender til nogle, der igen kender til en dansk kvinde, der er fransk gift og bosat i Frankrig. Med hendes hjælp får Gitte mulighed for at korrespondere med advokaten.

Sådan har det været hele vejen igennem. Venner, der kender nogen, og andre, der ud af det blå tilbyder at hjælpe Gitte, der har oprettet en Facebook-gruppe, hvor hun fortæller om sagen.

Et lille håb

I begyndelsen af juni bliver en anden dansker varetægtsfængslet for smugling af 220 kilo hash fra Spanien til Frankrig. Han har kørt for samme vognmand som Torben.

Modsat Torben får han ikke en lyn-dom, og to måneder senere når retten i Frankrig frem til, at han er uskyldig og intet har kendt til hashen. Derudover lægger man vægt på, at han havde fragtpapirerne i orden.

Det er med blandede følelser, at Gitte hører det. Det giver hende et håb om, at retten vil nå frem til samme konklusion i Torbens sag, når der er tale om den samme vognmand.

Læs også: Allan Simonsens enke: Vi vil gøre far stolt

Kan ikke finde ro

Men Torben er langt nede mentalt i fængslet. Han har endelig fået sin egen celle, men der er så meget larm fra de øvrige indsatte, at han har svært ved at finde ro. Han får knap nok mad, og det eneste, han kan fordrive tiden med, er et tv med franske kanaler. Samtidig er de daglige opkald til Gitte dyre, og de pakker, han får sendt fra familien, bliver oftest returneret til afsender eller smidt ud.

Da dagen for Torbens ankesag kommer, er Gitte rejst til Frankrig. Hun har fået en dobbeltbesøgstid til Torben, det vil sige 90 minutter, og hun glæder sig usigeligt meget til at se og røre ham. Hun er overbevist om, at han bliver frikendt. På det tidspunkt har Frankrig nemlig bedt om at få vognmanden med forbindelse til firmaet, Torben kørte for, udleveret til syv års fængsel for smugling af hash. Og oveni blev den anden chauffør jo også frifundet. Det er da lige til højrebenet, tænker hun. Det samme ved hun, at Torben tænker.

Et utal af døre

Torben har allerede besluttet, hvilken medfange der skal have den lille gryde, han har købt i fængslet til at koge lidt ekstra mad i. Det eneste, han skal have med sig hjem, er familiebillederne, der er klistret på væggen i cellen.

Det er her, Gitte må aflevere de fleste ting, hun har taget med til Torben. Hun går igennem så mange døre, at hun ikke har tal på det og ender i et besøgsrum, hvor der er så højt til loftet, at det runger, og hvor der er så småt, at hun nærmest bliver klaustrofobisk, da døren bag hende smækker i. Der er tre plastik-stole i rummet, og Gitte kigger på rummets anden dør, der åbner sig. Torben træder ind. Gitte når at bemærke, at han ser slidt ud, inden de omfavner og kysser hinanden.

Læs også: Anholdt for at give sin søn cannabisolie

Hårdt liv i fængsel

De første 45 minutter går alt for hurtigt, og fængselsbetjentene gør tegn til, at besøgstiden er overstået. Gitte er kampklar og vil insistere på sin dobbelttid, men Torben stopper hende. Han vil ikke skabe ballade og rejser sig og bliver ført tilbage gennem døren, han kom fra. Han skal kropsvisiteres, inden Gitte kan lukkes ud af besøgslokalet.

Ude på den anden side af den grå betonbygning omringet af pigtråd igen kan Gitte dårligt holde det ud. Hun er så frustreret og ked af at se, hvordan Torben er brudt ned.

– Jeg kender ikke noget til fængsler og har aldrig været i et før. Det her var så ulækkert og så tydeligt, at det ikke er et sted, hvor man bygger mennesker op. De skal brydes ned. Det er der ingen tvivl om.

Senere samme dag indfinder hun sig i retten. Torben ankommer også iført håndjern og skarpt fulgt af betjente med skudsikre veste og våben i bæltet. Han afgiver sin forklaring uden at kigge på Gitte en eneste gang. Da han bliver ført ud af retssalen, giver dommeren Gitte lov til at sige farvel. Det bliver et hurtigt knus, hvor Torben må løfte armene med håndjern op over Gitte.

Den store skuffelse

Afgørelsen vil ikke falde med det samme, lyder det, og Gitte må flyve uvis hjem. Det er hun i godt en uge. Så ringer de fra ambassaden.

Torben er ikke blevet frifundet. Hans straf er sat ned til seks år. Han ved det ikke endnu, men de har aftalt, at han skal ringe til Gitte og få resultatet at vide. Det gør han kort efter, og Gitte kan høre på ham, at han tror, at han er blevet frifundet.

– Det var så svært at sige til ham. Og det blev også en meget kort samtale, for han afbrød forbindelsen. Jeg måtte også være mig selv bagefter, siger hun stille og med blanke øjne.

Læs også: Michael i kriminalitet og kokainmisbrug: Jeg kunne ikke sige nej

Uretfærdigt

Det er her, Gitte og Torbens historie er i dag. Lige nu forsøger Gitte med hjælp fra en dansk advokat at få genoptaget Torbens sag ved at gennemgå den for procedurefejl. Lykkes det, skal Gitte have fundet en fransk advokat, der vil føre sagen. Lykkes det ikke, ved Gitte ikke, hvad næste skridt bliver.

– Jeg vil og skal bare have Torben hjem. Det er det eneste, jeg går op i nu. Det er alt for uretfærdigt, hvis han skal sidde i fængsel for noget, han ikke har gjort. Han har allerede siddet der alt for længe, siger hun.

Læs også: Afpresset med sex-fotos: Jeg følte, det var min egen skyld