Godhjertet hjemløs forgyldes

Ærlighed betaler sig. Bogstavelig talt. Sådan ser det ud for en hjemløs mand i Boston, USA.
Det hele begyndte lørdag aften, hvor den hjemløse mand Glen James, fandt en rygsæk i et indkøbscenter i Boston. Han fik fat i en betjent og afleverede tasken til ham.
Diplom for ærlighed
Inde i rygsækken lå der $ 2400, knap 13.500 kr. i kontanter, og næsten$ 40.000, omkring 223.000 kr. i rejsechecks, et kinesisk pas og andre personlige papir.

Manden, som havde mistet rygsækken, havde efterlyst den i et supermarked ved centeret, og der havde personalet ringet til politiet.
Den kinesiske studerende blev genforenet med sin rygsæk. Og i mandags fik den hjemløse mand, Glen James, hæder og et diplom af politiet for at have udvist ekstraordinær karakter og ærlighed.
Glem James siger, at selv hvis han havde været desperat, kunne kan ikke drømme om at beholde så meget som en penny af de mange penge.
LÆS OGSÅ: Kræftsyge Tobias fik sine stjålne ting tilbage
Nu vil alle hjælpe
Så kunne historien stoppe der. Men nej.
En mand i Virginia læste om den ærlige hjemløse og besluttede sig for at gøre noget. Mandag eftermiddag oprettede han en indsamling på hjemmeside GoFundMe, og i løbet af ganske få timer begyndte pengene at vælte ind.
- Jeg ville bare hjælpe én en lille smule, nu kan vi hjælpe meget, siger den 27-årige Ethan Whittington.
Han ville oprindelig stoppe indsamlingen, når den nåede $ 50.000, knap 280.000 kr., men det mål var opnået i løbet af ganske få timer. I skrivende stund er der indsamlet $ 93.500, over en halv million kroner. Nu håber Ethan Whittington, at folk vil være med til at samle penge nok ind til, at Glen James kan købe sig et hus og give ham et ordentligt liv væk fra gaden.
LÆS OGSÅ: Chili redder forældreløse hvalpe
Nervøs for de mange penge
Glen James, der tidligere var ansat i byretten i Boston, er glad for alle de skulderklap, han har fået, men han er også lidt nervøs for alt den medieopmærksom, der er omkring de mange penge.
Siden hans historie blev offentlig kendt, er han blevet genkendt op gader og stræder i Boston, og han har fået langt flere penge af forbipasserende, end han plejer. Så mange, at han nu har været i stand til at åbne en bankkonto, for første gang siden han blev hjemløs i 2005.
Indsamlingen fortsætter
Ethan Whittington håber, at folk vil være med til at samle $ 250.000 ind, knap 1,4 mio. kr.

Derefter bliver pengene overdraget til Glem James.
- Donationerne vælter bare ind. Jeg har kontakt med folk, som vil donere computere, tøj, mad osv. Jeg har også talt med nogle stykker om muligheden for et hus eller en lejlighed til Glen James, siger Ethan, som talte med den hjemløse mand for første gang i tirsdags, efter indsamlingen havde taget fart.
Han vil nu rejse til Boston, så de i fællesskab kan finde ud af, hvordan pengene gør mest gavn.