Skæbner

Gravid med tvillinger 6 uger efter fødslen

27. februar 2017 Anne Kristensen
Foto: Facebook
Eliza Curby troede ikke, hun kunne blive gravid, mens hun ammede sin nyfødte søn. Men det kunne hun, og 6 uger efter fødslen havde hun ikke bare én, men hele to babyer i maven.

- Jeg vidste med det samme, at jeg var gravid igen, for da jeg vågnede, føltes det som om, at jeg var blevet slået i hovedet med et baseballbat.

Sådan siger 27-årige Eliza Curby fra Sydney til Daily Mail om den følelse, hun havde, da hun blot seks uger efter fødslen af sit første barn opdagede, at hun allerede var gravid igen.

Vildt: Hun har fået 3 sæt tvillinger på 26 måneder!

Siden fulgte endnu flere følelser, heriblandt vantro og chok, da den australske mor fandt ud af, at der denne gang ikke bare var én baby i maven, men derimod to!

Hendes førstefødte søn, Charlie, kom til verden i januar 2016, og mindre end et år senere, i december, blev to små lillebrødre altså føjet til familien.

Troede amning beskyttede mod graviditet

Eliza og hendes kæreste, den 38-årige Ben, har kun været sammen i to år, og Eliza har således været gravid i det meste af deres forhold.

Kvinde føder tvillinger med to måneders mellemrum

Hun fortæller, at hun troede, man ikke kunne blive gravid, mens man ammede, så Eliza og Ben brugte derfor ikke beskyttelse, da de atter startede med at have sex igen efter fødslen af Charlie.

Men den skrøne viste sig bestemt ikke at holde vand, og selvom Eliza nu har vænnet sig til og glæder sig over sin hurtigt voksende familie, så vil hun med sin historie gerne gøre andre opmærksomme på, at amning altså ikke virker svangerskabsforebyggende.

Tvillinger født med hver deres hudfarve 

20 myter om barnets køn:

20 myter om barnets køn

Sponsoreret indhold