Gys: Så mange vågner mens de bliver opereret
Hvert år oplever patienter at vågne op, mens de bliver opereret. Og da nogle af de patienter har fået muskelafslappende medicin, kan de hverken kommunikere verbalt eller bevæge sig, så de risikerer at være bevidste i lang tid, mens de intetanende læger roder rundt i deres indre, skriver Videnskab.dk.
Et nyt studie viser, at 1 ud af 19.600 patienter er så uheldige at vågne, mens de er under kniven. Selv om det er utroligt få, er det stadig en meget traumatisk oplevelse for de uheldige.
Risiko ved kejsersnit
Forskerne undersøgte, hvor mange patienter, der berettede, at de var vågnet i løbet af en operation. Over tre millioner operationer indgik i undersøgelsen, hvilket gør studiet til det største på området. Det viste sig blandt andet, at det især er kvinder, der får foretaget kejsersnit, som har en særlig risiko for at vågne under operation.
Anæstesilæge Mona Ring Gätke hæfter sig desuden ved, at forholdsvis mange af de patienter, som vågner, oplever at vågne i starten og i slutningen af operationen.
- Det nye og spændende ved dette studie er, at det ikke primært er i forbindelse med selve kirurgien, at patienterne oplever at vågne, men en større andel oplever at være bevidste kort tid efter, de er bedøvet og i forbindelse med at blive vækket, siger Mona Ring Gätke, ph.d. og overlæge ved anæstesiologisk afdeling ved Herlev Hospital. Hun har ikke selv været med i studiet, men mener, at det bidrager med væsentlig viden, som læger bør bruge, når de skal operere i fremtiden.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Anaesthesia.
Læs også: Læger opdager ikke, hvis du vågner under narkosen
Selv om de patienter, som vågner i starten eller i slutningen af bedøvelsen, ikke oplever at blive skåret i, kan det dog stadig være yderst ubehageligt, fortæller Mona Ring Gätke.
- Et kort stykke tid efter patienten er blevet bedøvet, vil lægen føre et plastikrør ned i hans luftrør, så han får luft under operationen. Hvis patienten er bevidst, mens det sker, kan han opleve en fornemmelse af kvælning, siger hun og fortæller, at det kan være mindst lige så ubehageligt at vågne, lige efter kirurgen er færdig med sit indgreb.
Opleves som kvælning
- Når operationen er færdig, vil lægen stoppe bedøvelsen og fjerne plastikrøret, når patienten trækker vejret igen. Hvis patienten vågner og stadig er delvist lammet af muskelafslappende medicin, kan han opleve ikke at kunne trække vejret frit, hvis tungen falder tilbage, og det kan også opleves som kvælning. Det er selvfølgelig en angstprovokerende oplevelse, siger hun.
Læs også: Operation er ingen sikker fordel ved blodprop i hjernen
Studiet viser, at kvinder, der får kejsersnit, i højere grad risikerer at vågne under operationen.
Tidligere studier har vist det samme, og ifølge Mona Ring Gätke skyldes det, at lægerne ikke bedøver disse kvinder i samme grad som andre patienter.
- Hvis man giver fuld bedøvelse til kvinder, der skal have kejsersnit, bedøver man også barnet. Så man giver først kvinderne morfinlignende præparater, efter at navlestrengen er blevet klippet. Derfor har de en højere risiko for at være vågne i den første del af kirurgien.
Læs også: Fremtidens superkirurg er en robot
Svagheder ved metoden
Forskerne bag det nye studie kom frem til, at én ud af 19.600 patienter vågner under operation ved at registrere de patienter, som selv berettede, at de var vågnet.
Selv om studiet er det største af sin slags, er det dog muligt, at det i virkeligheden er væsentligt flere, der vågner. Tidligere amerikanske studier har vist, at omkring én ud af 1.000 patienter vågner under operation, hvilket altså er væsentligt flere end det tal, forskerne i det nye studie er nået frem til.
Det er svært at afgøre, hvor stort tallet i virkeligheden er, men forskerne bag det nye studie nævner selv, at der er mulige svagheder ved den metode, de har valgt.
- Det kan være, man ved denne metode ikke får de patienter med, som oplevede noget, men var lidt usikre på, hvad det var. På samme måde vil nogle patienter have haft en så traumatisk oplevelse, at de ikke vil dele det med nogen, siger Mona Ring Gätke.
Læs også: Tusind år gammel civilisation brugte kraniekirurgi
Patienter, som skal opereres, får ofte muskelafslappende medicin, der gør, at de ikke kan bevæge kroppen, hvilket gør det nemmere for kirurgen at operere.
For at tjekke om medicinen virker, kan narkoselægen blandt andet måle graden af lammelse under operationen med en såkaldt nervestimulator.
På den måde kan man sikre, at patienten er helt ude af muskellammelsen, når operationen er slut. Ifølge Mona Ring Gätke viser studiet, at narkoselægerne bruger nervestimulatoren for sjældent.
- Mange af de patienter, som vågnede under operationen, havde ikke fået målt muskellammelsen. Det viser, at det er hensigtsmæssigt at bruge dette måleapparat.
Læs også på Videnskab.dk
