Har mistet både kæreste og datter

En ung mors dybe fortvivlelse og ufattelige sorg lyser ud af den seneste opdatering, 17-årige Josephine Offenberg har slået op på Facebook.
-I går fik himlen 2 smukke stjerner.. Min datter og kæreste overlevede ikke bil ulykken.. Har aldrig været så tom før, jeg kan ikke forstå, at alt, jeg elskede, er blevet taget fra mig. Jeg kommer aldrig over det her.. Hvorfor mig ? Hvorfor .. håber de begge to har det godt, der hvor de er nu, skriver hun på Facebook.
LÆS OGSÅ: Interview med Josephine. Hun er en supermor
Frontalt ind i bus
Tragedien ramte med ubønhørlig kraft Josephine, da hun, hendes kæreste og hendes datter Yasmin kom kørende i bil i krydset Skibbyvej-Hovedgaden nær Frederikssund, da Josephines kæreste forsøgte at undgå en anden bil ved at køre venstre om en helle i krydset.
LÆS OGSÅ: Nu har Ashley født tvillinger
I det meget glatte føre nåede han ikke at få bilen over i den rigtige side af vejen, og ramte frontalt ind i en modkørende bus.
Den 19-årige mand bag rattet blev dræbt på stedet, mens 1-årige Yasmin blev indlagt på Rigshospitalet med et alvorligt kraniebrud. Josephine Offenberg selv slap uden alvorlige kvæstelser, men sidder nu tilbage med dybe sjælelige sår.
Gravid som 15 årig
For næste formiddag opgave lægerne kampen for lille Yasmin. Hun stod ikke til at redde. Klokken 11 torsdag blev Yasmins respirator slukket.
Josephine var kun 15 år og gik i 7. klasse, da hun blev gravid med Yasmin. Dengang var der mange, der opfordrede Yasmin til at få en abort, men med støtte fra sin mor, valgte den unge pige at føde sit barn, fortalte hun til Ude og Hjemme i et interview, der havde overskriften "16 år og supermor" , så sent som i februar måned i år.
LÆS OGSÅ: Nu er Simon død
Yasmin blev født den 2. april i fjor på Odense Universitetshospital. Hun vejede 2.915 gram og var 50 centimeter lang. Bare en uge senere fyldte Josephine 16 år.
-Når jeg ser på Yasmin, kan jeg blive helt syg ved tanken om, at nogen ikke ønskede hende til verden, sagde Josephine til Ude og Hjemme i februar.
Nu har Josephine mistet både sin lille, elskede datter og sin kæreste.
