Helene forsøgte at hade sig selv tynd

– Jeg kaldte mig selv fede svin og den slags. Nogle gange sagde jeg det højt, andre gange skrev jeg det på fliserne på badeværelset eller spejle, på min tavle, i notesbøger, så uanset hvor jeg kiggede hen, havde jeg en reminder om, at jeg var forkert.

33-årige Helene Thyrsted fra Brabrand i Aarhus er kropsaktivist. Men før hun blev aktivist, gjorde hun det samme, som mange tykke mennesker gør. Hun følte sig forkert i sin krop og skældte sig selv ud.

– Jeg havde det ikke særlig godt. Jeg var ked af mig selv, og jeg var ked af min krop. Jeg følte, at min krop var grunden til, at jeg ikke var glad. Den stod i vejen for de ting, jeg gerne ville, siger hun.

Sofie Hagen: Jeg er smuk og tyk

Helene havde samme fordom om tykke mennesker, som resten af samfundet har.

– Vi skal bare ruskes nok i, indtil vi tager os sammen. Så jeg talte grimt til mig selv. Jeg tænkte, at hvis jeg en dag kunne gøre mig selv så ked af det som overhovedet muligt, så var jeg nødt til at gøre et eller andet ved det. Så var jeg nødt til at holde op med at være tyk, fortæller hun.

Det virkede selvfølgelig ikke.

Bare forkert

Hun lærte på den hårde måde, hvordan andre folk reagerer på hendes krop.

– Man bliver meget sensitiv og opmærksom. Nogle gange kommer der en højlydt bemærkning, andre gange er det hvisken og stirren. Især om sommeren, hvis jeg er i shorts eller en kort kjole. Så kan jeg godt mærke, at jeg stikker ud, og at folk synes, det er mærkeligt. På internettet er det noget mere bramfrit, fortæller Helene.

I mange år gjorde det ondt, men i dag bemærker hun det blot som en ”okay, der var én mere”. Det har hun lært.

– Det kommer til at lyde, som om jeg har fundet en magisk pille, så nu ”pling” har jeg det fantastisk med mig selv, men sådan fungerer virkeligheden ikke, siger hun.

En ny verden

For fem år siden fik Helene øjnene op for en helt ny verden. Blogs og Instagram-profiler med tykke mennesker, der hylder kroppen. Mennesker, der fortæller åbent om deres åbenbaringer og udvikling. Sammen har de bygget et stort netværk op.

Jennifer var skolens mobbeoffer

– Det store udslag for mig var at finde andre tykke mennesker, som viste mig et alternativ til at gå og hade sig selv, for jeg kan ikke hade mig selv tynd eller acceptabel eller glad. Mit liv er mit. Jeg vil ikke bruge det på at forsøge at leve op til andres forventninger – og fejle. Jeg vil bruge det på at gøre de ting, jeg gerne vil, siger hun.

– Jeg har givet slip på andres og mine egne forventninger om, hvad der gør mig acceptabel, og hvad der gør mig til et godt nok menneske. Jeg kan bare beslutte mig for, at det er jeg nu. Det er der en enorm stor frihed i, slår hun fast.

Instagram hjælper

Det er en proces, som Helene ikke er færdig med endnu.

– Når man går et helt liv og tænker, at man ikke er rigtig, at man ikke hører til, at man ikke må være den, man er, så er det ikke en tavle, man visker ren på én gang, siger Helene, som måske kommer til at arbejde med selvværdet resten af livet.

Bettina blev banket ihjel: Jeg tilgiver ham aldrig

For Helene er Instagram et genialt redskab.

– Jeg bruger Instagram til at lære at stå ved en krop, som jeg havde lært, jeg skulle skamme mig over. Instagram er en god platform til kropsaktivisme, for det handler også om noget visuelt, og det er det, vi bliver dømt på, siger hun og understreger, at hun ikke har noget imod at forholde sig til sin krop, for den er en del af hende, men hvad hun gør med sin krop, er udelukkende hendes egen sag.

Sund krop og sind

At være tynd er ikke nødvendigvis lig med sundhed, ligesom at være tyk ikke er lig med usundhed.

– Jeg vil gerne have et sundt forhold til min krop, et sundt forhold til mad, og jeg vil gerne kunne bevæge min krop og give den det, den har brug for. Men det er også svært, fordi der stadig er stigmatisering i forhold til tykhed og mad, og fordi det er svært for mig at opsøge en eller anden form for sport eller motion uden at føle, at jeg falder ved siden af, fortæller hun.

Vi delte den samme mand

Helene har gået til yoga, men oplevede, at instruktøren ikke kunne vejlede hende, når maven eller lårene var i vejen, så hun endte med en følelse af nederlag. Hun har også overvejet et fitnesscenter, fordi hun gerne vil være stærkere og støtte sin krop.

– Men jeg kan ikke holde ud, at folk kigger medfølende, heppende eller nedladende på mig, siger hun.

I stedet svømmer hun sammen med sin mor.

Ny dokumentar

Helene kan sammen med tre andre tykke kvinder opleves i den nye dokumentarfilm ”Fat Front”. Kvinderne har det til fælles, at de med stolthed kalder sig tykke. Filmen vil forsøge at ændre vores syn på kroppen.

Helene tager den et skridt videre.

– Hvis jeg ikke ser nogen, der ligner mig i f.eks. fjernsynet, så får jeg et indtryk af, at folk, der ligner mig, ikke hører til. Mediebilledet skal gerne være et spejlbillede på samfundet, og hvis jeg ikke er i det spejlbillede, er det, fordi jeg ikke må være der. Det samme gælder alle andre former for minoriteter, siger hun og spørger, hvorfor vi ikke ser tykke i musikvideoer, blade, film, serier og som tv-værter.

Steffanie brød med sin mor: Jeg har aldrig følt mig elsket

Hun vil have, at tykke mennesker bliver taget lige så alvorligt som alle andre.

– Stop med at diskriminere tykke mennesker på arbejdsmarkedet, i sundhedssystemet og i samfundet generelt. Vi vil tages alvorligt og repræsenteres i mediebilledet som hele mennesker og ikke som et side kick, som kun er fjollet, dumt, sørgeligt eller ondt, slår hun fast.