Helle er donorbarn

Lige siden 18-årige Helle Roager fra Tønder som 7-årig fik at vide, at hun var et donorbarn, har hun haft behov for at finde ud af, hvor hun kommer fra.

Helle husker stadig tydeligt den dag, hvor hendes mor trak hende til side ude i køkkenet. Moderen havde noget vigtigt at fortælle, sagde hun.
Bagefter forstod den 7-årige pige alligevel ikke helt, hvad det var, moderen havde prøvet på at forklare hende.
– Min mor sagde, at min far ikke var min rigtige far. Men at de havde fået hjælp til at lave mig. Det kunne jeg slet ikke forstå, fortæller den nu 18-årige Helle Roager fra Tønder og smiler genert.
For hende var det langt vigtigere, at moderen understregede, at hendes far stadig elskede hende, og derfor betød det heller ikke noget for Helle på det tidspunkt.

Læs også: Find en donor til vores barn

Eksmand ville ikke afsløre det

Men for Helles mor, Anita, betød det derimod alt. Da hun og hendes mand i sin tid fandt ud af, at de måtte have hjælp til at få ønskebarnet, indvilgede Anita i, at det skulle forblive deres hemmelighed. Sæddonationen skulle være anonym, og hverken nærmeste familie, venner eller barnet selv måtte nogensinde få sandheden at vide. Og det var var en hemmelighed, som Anita ikke brød sig om bevare for sig selv. Så da ægteskabet gik i stykker, besluttede hun sig for at røbe den.
– Jeg vidste godt, at min eksmand ikke ville have det. Men min største frygt var simpelthen, at Helle og hendes to mindre søskende, der også er donorbørn, ville få det af vide af andre end mig. Det kunne for eksempel være en blodprøve, der afslørede det på et senere tidspunkt. Og jeg føler, at jo flere år man holder sådan noget hemmeligt, des værre er det at skulle sige sandheden. Det er mange år, man så går rundt og ikke er ærlig over for sine børn, synes Anita.
I takt med at Helle blev ældre, blev hun alligevel nysgerrig efter at vide mere. Hvilke undersøgelser og behandlinger var gået forud for graviditeten? Og hvad havde forældrene betalt for det?

Følte sig elsket

– Jeg var 11 år og syntes, det var vildt sejt, at mine forældre havde betalt så mange penge for mig. Så måtte jeg virkelig være et ønskebarn, griner Helle, der heller ikke lagde skjul på, over for klassekammeraterne, at hun var donorbarn.
– Det har aldrig været noget, jeg har skammet mig over. Jeg har tværtimod følt mig lidt mere speciel. Men jeg har jo heller aldrig været i tvivl om, at jeg er elsket af mine forældre, konstaterer hun.

Senere begyndte spørgsmålene at kredse sig mere om Helles ophav. Hun begyndte at lægge mærke til forskellighederne i familien. Både lillesøsteren og moderen havde naturlige bløde krøller i deres  hår, og de lignede også hinanden mere af sind. Med sit taljelange lyse, glatte hår, brug for struktur og orden samt interessen for design følte Helle sig anderledes.

– Jeg ved ikke, hvor jeg kommer fra. Det er lidt, som om jeg ikke kender mig selv. Men jeg ønskede jo heller ikke at gøre mine forældre kede af det, så jeg var lidt forsigtig med at spørge for meget ind til det. Selv om jeg rent faktisk brændte efter at få fat i mit donornummer. Det var udelukket at finde frem til min far, fordi det var foregået anonymt, men jeg havde og har heller ikke et behov for at finde frem til ham. Til gengæld har jeg altid ønsket mig en storebror eller storesøster, og der var jo en reel mulighed for, at jeg havde det et eller andet sted i landet, fortæller Helle.

Læs også: Donorsøstre søger søskende

Fundet sin søster

Anita forstod godt sin datters behov og ville gerne hjælpe med at finde Helles donornummer og derigennem se, om Helle kunne finde halvsøskende. Når hun tøvede nogle gange, var det fordi hun frygtede, at Helle ville ende med at blive skuffet, hvis det skulle vise sig at være umuligt at finde ud af noget som helst.
– Men det fyldte i Helles hoved, kunne jeg mærke, og så tænkte jeg, at vi måtte få det gjort, inden det var for sent, siger Anita, der hjalp datteren med at skrive et brev til Sønderborg Sygehus, hvori de bad om Helles donornummer.
– Jeg var både bange og lettet, da jeg postede brevet. Nu var der ingen vej tilbage, fortæller Helle, som fik svar fra sygehuset en uge senere.

I bunken af papirer stod Helles donornummer, men hun kunne også læse i sin journal, at hun var blevet til af en ringe sædkvalitet, og dermed var sandsynligheden for, at hun ville kunne finde halvsøskende, markant mindre. Uden de store forventninger skrev hun alligevel sit donornummer på en Facebookside for donorbørn, og allerede samme dag var der match. En pige havde to donornumre, hvoraf det ene var det samme som Helles. Årsagen til de to donornumre var, at piges mor var blevet insemineret af to forskellige sæddonorer med en dags mellemrum. Pigerne skrev til hinanden og blev enige om at tage en dna-test for at få endeligt svar, og så tog Helle toget fra Tønder til København for at mødes med sin mulige halvsøster for at få resultatet fra testen sammen.

Læs også: Frygtede vi var søskende

Ret til at finde sine rødder

– Det var mærkeligt at mødes med en fremmed, som jeg måske var i familie med. Det var egentlig ikke spor akavet, og vi kunne sagtens tale sammen. Men da vi så fik beskeden om, at vi rent faktisk VAR halvsøskende, krammede vi og græd. Der faldt ligesom noget på plads inde i mig, smiler Helle.

Siden har Helle flere gange mødtes med sin halvsøster, der er seks år ældre, og det har givet hende en indre ro, som hun aldrig har følt tidligere.
– Jeg bebrejder slet ikke mine forældre for at have valgt en anonym donor. Det kan jeg sagtens forstå, at de gjorde dengang. Men jeg er alligevel lidt splittet, fordi jeg dybest set mener, at når man vælger at blive forældre på den her måde, så skal man stå ved det. Ellers træffer man et valg på barnets vegne. Et valg, som jeg synes, skal være børnenes eget. Nogle har behov for at kende til deres ophav, andre ikke. Men alle bør have muligheden for at finde tilbage deres rødder.       

 

FAKTA
I Danmark er det i dag muligt at bruge anonyme og ikke anonyme sæddonorer. Identiteten på anonyme donorer holdes hemmelig for altid. Identiteten på ikke anonyme donorer kan oplyses til børn, når de er fyldt 18 år
og selv henvender sig sædbanken. Det anslås, at der er mellem 15.000 og 20.000 donorbørn i Danmark.