Skæbner

Hendes eks-kæreste spiste Cerys ansigt

8. november 2014 af Kristian Bo Eriksen Foto: Privat
Den lille by Argoed i det sydlige Wales er i chok og sorg. Den 22-årige ekspedient Cerys Yemm blev dræbt og delvis spist, da hun mødte kannibalen Matthew Williams i en lokal pub. Nu fortæller en tidligere kæreste, at hendes liv med Matthew gennem flere år var et helvede.
Cerys blev overfaldet og dræbt af kannibalen Matthew Williams. Han var ved at spise hendes ansigt, da han blev stoppet af politiet
Cerys blev overfaldet og dræbt af kannibalen Matthew Williams. Han var ved at spise hendes ansigt, da han blev stoppet af politiet

Det er endnu uklart, præcis hvordan Cerys døde, men da hotelpersonalet og politiet tiltvang sig adgang til det hotelværelse Mathew Williams boede på, mødte der dem et forfærdeligt syn. Matthew Wiliams, 34, var i fuld gang med at spise Cerys ansigt.

Matthew Williams var for to uger siden blevet løsladt efter en dom på fem år for at have overfaldet en anden kvinde, da han gik fuldstændig amok og som en ren kannibal dræbte og delvist spiste 22-årige Cerys Yemm fra den lille by Argoed i Wales.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Døde under anholdelsen

Cerys var ekspedient i en af byens forretninger, og er et kendt ansigt i byen, der nu er i totalt chok over det brutale drab. Gerningsmanden og kannibalen Matthew Willimas døde under anholdelsen, da politiet forsøgte at passivisere ham med en strømpistol.

LÆS OGSÅ: Afslører svigersøn som datters morder

Nu står en tidligere kæreste til kannibalen, Emma Thomas, 38, frem i avisen Daily Mirror:

-Han gjorde mit livs til et helvede, siger Emma.

-Jeg har ikke haft noget med ham at gøre, siden vi brød med hinanden for to år siden. Jeg er så ked af det, der er sket.

Jeg er i chok

Emma fortæller også, at Matthew stadig har et tilhold om, at han ikke må opsøge hende, også selvom det nu er to år siden, hun brød med ham.

LÆS OGSÅ: HPV-vaccinen ødelagde vores liv

-Jeg er i chok. Jeg kan simpelthen ikke tro, det er sket. Han har stadig tilhold om ikke at opsøge mig, og nu har han så dræbt en anden pige.

-Jeg synes, politiet skylder en forklaring. De vidste han var farlig. Han kom i fængsel for at angribe en anden pige, ikke mig. Vi var kærester i 10 år, men forholdet sluttede for to et halvt år siden, siger Emma Thomas til Daily Mirror.

Kendte sin morder

Cerys mødte Matthew på en lokal pub. Hun kendte ham ganske overfladisk, og de faldt i snak. På et tidspunkt blev de enige om at gå hen til Matthews hotel. Han fik Cerys med op på sit værelse, og så gik det helt galt.

LÆS OGSÅ: Dræbte sin datters voldtætgtsmand

Cerys familie er fuldstændig brudt sammen ovenpå den uhyggelige historie. Hendes mor, Paula, bliver forsøgt trøstet af venner og familie i sit hjem, og hendes bror Cavan og søster Shannon siger til Daily Mirror.

-Vi har bare brug for at være alene med vores sorg.

Politiet har mistanke om, at kannibalen Matthews Williams var påvirket af enten kokain eller anden narko. Men det er de nu ved at undersøge nærmere.

Sponsoreret indhold