Henriette blev gravid trods sterilisation

Henriette var kun fire år, men svaret kom prompte, da hendes mor spurgte hende, hvad hun ville være, når hun blev stor: ”Jeg vil være mor!” sagde den lille pige med fast overbevisning.

– Jeg så op til min mor og ville bare være som hende. Og jeg vidste, at jeg ville have børn. Jeg tror ikke, at tanken på noget tidspunkt ramte mig som ung, at man måske ikke kunne få børn, fortæller den nu 33-årige Henriette Andersen fra Hinnerup.

Chokket var derfor stort, da hun som 19-årig fik beskeden om, at det måske ikke lå i kortene, at hun skulle blive mor.

Lider af PCOS

Henriette lider nemlig af PCOS (Poly Cystisk Ovarie Syndrom), som er en hormonel forstyrrelse, der giver blærer på æggestokkene. Og det kan gøre det svært at blive gravid.

– Jeg blev selvfølgelig ked af det, men samtidig var det også uvirkeligt for mig. Når man er ung, tænker man, at man er urørlig, og at ulykker kun sker for naboen. Nu skete det så for mig, og jeg måtte bare krydse fingre for, at jeg kunne få hjælp til at blive gravid. Men det var noget, der lå langt ude i fremtiden, tænkte jeg.

Der gik dog ikke længe, før Henriette fik sit første barn: Kristopher, som i dag er 11 år.

LÆS OGSÅ: Pia fortrød sterilisation

– Det var surrealistisk. Jeg havde ikke fået fertilitetsbehandling – snarere tværtimod. Jeg tog p-piller på det tidspunkt, da jeg ikke lige havde planer om at blive mor så tidligt, og jeg havde jo fået at vide, at jeg nok skulle have hjælp, hvis jeg skulle have børn. Så det var et stort chok, da jeg opdagede, at jeg var gravid. Men det var jo det, jeg altid havde drømt om, så selvfølgelig var det også en stor lykke for mig.

Siden fulgte to børn mere: Sønnen Damian og datteren Ida, der nu er seks og fire år.

– Jeg blev gravid nærmest med det samme i begge tilfælde. Det var ret vildt. Jeg tog ikke p-piller med nogen af dem, men det lå hele tiden i baghovedet, at det var svært for mig at blive mor. Jeg havde været heldig én gang – så hvorfor skulle jeg være det igen? Nu havde jeg pludselig en hel flok, og jeg kunne ikke drømme om mere.

En let beslutning

Henriette var derfor sikker i sin sag, da hun tog beslutningen om at lade sig sterilisere. Hun var netop blevet skilt fra sin mand. Hun var 31 år og klar til et nyt stadie i livet. Og hun havde fået de børn, hun skulle have. Det troede hun i hvert fald.

– Jeg var afklaret med, at jeg ikke skulle have flere børn, og da jeg før var blevet gravid på p-piller, var det ikke en risiko, jeg ville løbe igen. Hvis jeg blev steriliseret, var bekymringerne helt ude af verden, tænkte jeg.

Henriette fik lukket sine æggeledere med metalklips og forlod hospitalet med en lettet følelse. Nu kunne hun se fremad og koncentrere sig om sine tre børn og den nye fyr, hun var begyndt at se lidt til.

– Lægerne sagde, at jeg var helt steril efter indgrebet, og det stod der også i den brochure, jeg fik med fra hospitalet. På intet tidspunkt blev jeg oplyst om, at jeg faktisk godt kunne risikere at blive gravid alligevel.

Der gik kun lige knap et år, før Henriette opdagede, at hun ventede endnu et barn.

Troede det var influenza

– Jeg troede længe, at jeg havde influenza. Jeg havde det så dårligt, jeg kastede op og havde alle mulige symptomer på graviditet. Men jeg var jo steriliseret, så jeg tænkte ikke over, at det kunne være dét, før en veninde jokede med, at jeg måske var gravid. Jeg tog en test, og der var ingen tvivl: Den var positiv, siger Henriette og fortsætter:

– Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, for jeg kendte ikke rigtig faderen til barnet. Så længe havde vi heller ikke set hinanden. Jeg vidste bare, at han ikke ville være far, og da jeg fortalte ham om graviditeten, sagde han, at han ikke havde lyst til at være en del af det.

Henriette havde det på en helt anden måde, da hun så sit ufødte barn på en skærm til den første scanning.

– Jeg var allerede ni uger henne i graviditeten, så det var jo en ”rigtig” baby, man så – med arme og ben og det hele. Det var ikke bare en lille peanut, som man ser de første uger. Så jeg kunne ikke bare sige: ”Nej, den vil jeg ikke have”. Jeg var forelsket med det samme.

Et mirakel

9. november 2018 kom lille Gabriel til verden, og hans mor er i dag om muligt endnu mere forelsket.

– Han er min lille solstråle og gør mig så lykkelig. Han er altid glad og fuld af spilopper, og han har også vundet sine søskendes hjerter med sin charme. Han er hele familiens guldklump. Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på, at han faktisk ikke skulle have været her, siger Henriette og uddyber:

– Selve fødslen var også tæt på at gå galt. Navlesnoren sad fast om hans hals, og han kunne ikke trække vejret, så i lang tid troede jeg, at han var død. Heldigvis klarede han den igen mod alle odds. Han er et mirakel fra ende til anden.

Henriettes mor, Mette, var med til den dramatiske fødsel, og hun er naturligvis også lettet over, at barnebarnet klarede sig igennem.

– Han er en rigtig lille fighter. Men det overrasker mig nu ikke. Han har altid været god til at få sin vilje, griner Mette.