Henrik mistede brutalt sin søn: Mathis blev tævet og kvalt
Stille og bleg lå han på den kolde asfalt, kun 300 meter fra sit barndomshjem og de forældre, der i deres forfærdelse ikke kunne tro, at det var deres søn, politifolkene talte om.
– Vi måtte ikke komme over til ham, fordi politiet var i gang med efterforskningen. Det var forfærdeligt, at vi ikke kunne komme hen til vores søn. Det eneste, vi ville, var jo at holde om ham, husker Henrik.
Det var en tidlig forårsmorgen i marts, da to hundeluftere fandt Mathis Matthiassen på asfalten ved sportspladsen i Hørby. Bedøvet af stoffer, mishandlet og efterladt. Den tilkaldte hjerteløbers desperate forsøg på genoplivning var håbløs.
I familiens hus bad to betjente forældrene om at sætte sig ned.
Læs også: Mistede sin søn for ni år siden: Han snakker stadig med mig
Ville kramme ham
– Da der stod to betjente uden for døren, kunne vi godt se, den var gal. Min kone Saranya brød sammen, så jeg måtte bevare roen og holde sammen på det hele, få hende ind på sofaen og tage mig af vores yngste søn, Alex.
Efter to lange timer kunne Henrik Matthiasen og hans hustru endelig få lov at se deres ældste søn på Hjørring Sygehus.
– Vi måtte ikke røre ham af hensyn til efterforskningen. Det var svært, for vi havde bare lyst til at kysse ham og kramme ham. Det var forfærdeligt ikke at kunne holde om ham. Det var først, da vi så ham ligge der på sygehuset, at det rigtig gik op for os, at det virkelig var vores Mathis. Indtil da håbede vi til det sidste, at det ikke var vores søn.
En vellidt dreng
Mathis Sheraton Matthiassen var en aktiv og glad dreng. En frisk fyr med masser af gang i, der elskede sport og musik. Han var vellidt i skolen, hvor han sad i elevrådet, afholdt på fritidsjobbet hos den lokale bager og blandt vennerne i fritiden og en god storebror for sin 10-årige lillebror. Mathis var ikke en dreng, der gav anledning til bekymring, men en teenager som alle andre. Nysgerrig og med en god appetit på livet.
– Da jeg sagde godnat til ham for sidste gang, lå han i sin seng og streamede serier. Men da jeg gik ind til ham næste morgen, var sengen tom. Først troede jeg, at han var smuttet til fest med vennerne, siger Henrik.
Læs også: Mariannes søn døde som 5-årig: Bernard er her stadig
Lokket af kendis
Men Mathis var ikke sammen med venner. Han havde sneget sig ud om natten for at mødes med en 32-årig mand fra lokalområdet, og noget gik helt galt.
Obduktionen har senere vist, at Mathis havde indtaget stoffet ecstasy (mdma) og var blevet mishandlet og kvalt. Hvordan han er kommet i kontakt med sin overfaldsmand, er der ingen, der ved. Men Henrik har en idé om, hvorfor hans søn kunne finde på at forlade sin seng midt om natten.
– Den sigtede i sagen er jo en kendt reality-stjerne. Enhver teenager vil selvfølgelig synes, det er spændende at omgås sådan en kendis. Men han er kendt her i området for ikke at være et af guds bedste børn, fortæller Henrik.
Den sigtede er foreløbigt arresteret, og Henrik og hans hustru ser frem til, at der falder dom.
– Det bliver godt at få retssagen overstået, så vi kan sætte et punktum i det her kapitel, siger Henrik.
Facebook som terapi
”Mathis, min store dreng, jeg ønsker dig den bedste vind på din videre færden, lad mig håbe, du får et lettere liv næste gang.” Sådan lyder nogle af Henrik Matthiassens ord i Facebook-gruppen ”Hva’ så Hørby”. Her har han mange gange lettet sit hjerte over tabet af sin kun 15-årige søn.
– Jeg har brugt Facebook til at bearbejde min sorg. Folk sms’er hele tiden, og jeg kan ikke holde ud at sidde og svare på det samme igen og igen. Så jeg lægger opdateringer på Facebook i stedet, siger 57-årige Henrik, der til daglig arbejder som sikkerhedsvagt i Aalborg.
Læs også: Viki mistede sin søn: Sorgen forsvinder aldrig
Forskellige måder at bearbejde sorgen
Han fortæller, at der både er gode og mindre gode dage. Det er især på de mindre gode, at han bruger Facebook som ventil for sin sorg. Hver gang han har det svært, opretter han et indlæg og får afløb for de tårer, der uvægerligt trænger sig på.
– Min kone og Alex taler med en psykolog og med munkene i det buddhistiske tempel i Nørre Sundby, og Alex går i et forløb, der hedder skyggebørn for børn, der har mistet. Jeg selv får lettet mit hjerte på Facebook. Sådan har vi forskellige måder at bearbejde sorgen på.
Lever med sorgen
Mathis var fars dreng, og han vil have en stor plads i Henriks hjerte, så længe det slår.
– Det her er ikke noget, vi kommer over, men vi er nødt til at lære at leve med sorgen, for den skal vi bære på resten af livet. Mathis vil altid mangle i vores hverdag, og hver gang der er højtider, og vi skal samles. Sådan er det, siger Henrik tungt.
Han fortæller, at Mathis’ mor er thailænder og buddhist og tror på reinkarnation.
– Hun bruger den thailandske kulturforening DanThai i Nørre Sundby, hvor hun tager hen og beder med munkene i templet. Selv om hun taler fint dansk, er det lettere for hende at tale med munkene på sit modersmål. Hun har også været i Thailand og få støtte af familien, når hun har brug for det.
Læs også: Dødsbilist slap med lille bøde
Mødes igen
Henrik selv har ikke en bestemt religion, men han tror på, at han skal møde Mathis igen engang.
– Jeg tror på, at vi får flere liv, og det er en rar tanke, at vi måske mødes igen, fortæller han.
Hjem til Thailand
I stuen står urnen med Mathis’ aske. Hver dag går far, mor og lillebror og taler med Mathis. Det er deres måde at få sagt endeligt farvel.
– I den buddhistiske kultur viser man sorg, mens afskedsceremonien finder sted. Bagefter holder man fest og husker de gode minder. Man skal være glad for de gode ting, man har haft, og mindes de gode stunder, forklarer Henrik.
Alligevel er det nu meget godt at have urnen stående, så familien kan gå og få snakket med Mathis og få sagt farvel i det tempo, de har brug for. Der bliver ikke noget gravsted og ingen mindesten, for Mathis’ aske skal spredes over havet i Thailand til december.
– Han er født i Thailand, så nu skal han hjem. Det er hårdt at vente på at få det afsluttet, men vores dage ender i Thailand på et tidspunkt, så vi føler, det er rigtigst at have ham dernede.
