Her er de 10 mest læste historier i 2020


1. Min datter lå død på sit værelse
Karina forstår stadig ikke, hvorfor hendes datter blev sendt hjem fra hospitalet. Hun havde det jo ikke godt. To dage senere blev den 21-årige pige fundet død på sit værelse, og lige siden har Karina kæmpet med sorgen og spekuleret på, hvad der gik galt.
Der var helt stille i huset, selv om dagen for længst var begyndt. Karina havde influenza, så hun lå og hvilede sig i sin seng. Hendes søn, Anton, var hjemme hos sin far, og hendes datter, Cecillie, var tilsyneladende heller ikke stået op, på trods af at det nu var middagstid...
Læs hele historien her: Min datter lå død på sit værelse

2. Mor og datter levede et dobbeltliv
Udadtil lignede de en helt almindelig mor og datter. Sabine var en sød og velfungerende pige i skolen. Og Ane var en smilende og udadvendt ung mor. Ingen anede, hvad der foregik bag den lukkede hoveddør. Her lå Ane ofte bevidstløs af druk, mens hendes datter forsøgte at passe på hende og forhindre den næste katastrofe.
Da Sabine var ni år, skulle hun tilbringe en weekend hos en veninde. Og mens hun var væk, havde hendes mor, Ane, frit slag. Så hun drak. Og drak. Og drak. Hun blev så fuld, at hun om søndagen stod på trappen og kastede op ned over de lyse vægge i entreen. Bagefter fik hun travlt. Først forsøgte hun at tørre de store plamager med rødvinsbræk af med en klud, men da det ikke lykkedes, måtte hun i kælderen og finde bøtter med malerrester...
Læs hele historien her: Mor og datter levede et dobbeltliv

3. Jeg blev mor som 15-årig
Sasja fik et chok, da hun erfarede, at hun var blevet gravid som 14-årig. Og lige siden er der blevet holdt øje med den unge mor. Mikkel skal ikke sige meget forkert i børnehaven, før hans mor bliver indkaldt til samtale.
Sasja smiler ved synet af sin lille søn, der slægter hende på i højden. Mikkel er allerede den højeste i børnehaven. Ved fødslen var han ellers bare 49 cm og to liter mælk let, da han kom til verden ved planlagt kejsersnit 14 dage før termin på Rigshospitalet med mormor, Trine, på sidelinjen...
Læs hele historien her: Jeg blev mor som 15-årig

4. Jeg savner stadig den gamle Jacob
Da 43-årige Kammille mødte Jacob, tænkte hun, det her var for godt til at være sandt. Hun elskede alt ved ham og deres liv sammen i det fantasifulde hus ude på landet. Men efter kun 20 måneder ændrede alt sig, da Jacob faldt om. Længe troede Kammille, at hun kunne få den gamle Jacob tilbage. Hun elskede ham jo så højt. Og han lignede sig selv. Men en gang imellem er kærlighed ikke nok.
Kammille glemmer aldrig, da hun som 43-årig holdt indflytterfest med en veninde i deres nye fælles hus på landet lidt uden for Svendborg. Hun var midt i madlavningen, da hun kom til at kigge ud i haven. Her gik en gæst, som hun slet ikke kendte. Men som gjorde indtryk helt ind gennem køkkenvinduet...
Læs hele historien her: Jeg savner stadig den gamle Jacob

5. Jeg så min datter blive halshugget
Marias datter kæmpede for misbrugte børn i Den demokratiske republik Congo. Som udsendt FN-ekspert ville Zaida stille de skyldige til ansvar, men hun kom for tæt på. Hun blev skudt og halshugget, og hendes mor og søster så det hele på video.
Mordet på Marias datter og hendes chef blev filmet med en mobiltelefon. I videoen, som blev lagt på nettet, ser man, hvordan de begge bliver skudt, og hvordan morderne hugger hovedet af Zaida. Både Maria og hendes yngste datter Elisabeth valgte at se den barbariske film...
Læs hele historien her: Jeg så min datter blive halshugget

6. Anette blev kun 24 år: Hun var så let at elske
Anette var den første i firmaet, der kørte med et 25 meters træk på lastbilen. Hun kunne noget særligt i sit førerhus. Og hun gjorde en forskel for de mennesker, hun mødte på sin vej. Den smukke og skarpe lastbilchauffør lyste omgivelserne op. Journalister lavede interviews med hende og kvindelige chauffører spurgte hende til råds. Men midt i den danske sommer blev lyset slukket, og alt blev stille.
Den 11. juli denne sommer forlod en rustvogn i langsomt tempo Frørup kirke uden for Christiansfeld. Bag den fulgte en konvoj af 28 lastbiler. Da rustvognen drejede fra i sidste rundkørsel inden krematoriet, fortsatte lastbilerne rundt, mens hver enkelt chauffør dyttede. Sådan lød det sidste farvel til 24-årige Anette Grau. Det var den helt rigtige afsked til netop hende. Men samtidig var det hele så forkert...
Læs hele historien her: Anette blev kun 24 år

7. Min søn festede sig ihjel
Min søn Jack var lige blevet student i sommers, og han drømte om job, familie og faste rammer. Men afslag og arbejdsløshed gjorde, at studenterfesten bare blev ved. Og ved. Og ved. Med piller – til døden.
Noget var galt. Jeg fulgte min mor-intuition og låste mig med reservenøglen ind i Jack’s toværelses lejlighed. På sofaen lå Jack, som om han sov. Men farven i hans ansigt var forkert. Ambulancefolkene kæmpede med at genoplive min yngste søn mens jeg lukkede øjnene og bad til Vorherre: ”Kære Gud, lad min dreng overleve”!...
Læs hele historien her: Min søn festede sig ihjel

8. Mads mistede sin 15-årige datter: Jeg ville have givet mit eget hjerte
Josephine havde netop fået sin første kæreste. Hun skulle starte i 1.g efter sommerferien. Og hun havde lige smurt hele køkkenet ind i chokolade, da hun grinende lavede flødeboller med en veninde. Dagen efter faldt hun om på sit værelse. Josephines liv endte, lige da det lå for hendes fødder. Nu forsøger hendes far at give livet videre til andre med sin kamp for organdonation.
Det er, som om Josephine lige har rejst sig fra sit skrivebord. Alting er her endnu. Blyanterne, mobiltelefonen, hårbørsten og pudderkvasten foran det lille spejl. Hele værelset ånder af liv og ungdom. Hættetrøjerne hænger klar til en ny dag, de godt udtrådte træningssko står lige til at hoppe i, og høretelefonerne ligger fremme parat til næste nummer...
Læs hele historien her: Mads mistede sin 15-årige datter

9. Familiens sorg: Nu er Martins værelse tomt
Martin elskede livet og havde mange drømme for fremtiden. Da han en tidlig morgen gik ned på skinnerne på Høje Taastrup Station, blev alle drømmene knust, og hans familie blev kastet ud i en altoverskyggende sorg.
I Havdrup står Martins teenageværelse stadig, som han forlod det. På en hylde i reolen ligger den studenterhue, han aldrig nåede at få. Hans mor, Janne, og storesøster, Christina, sidder i hans seng og kigger tomt ud i luften. Sorgen vejer stadig lige så tungt på deres skuldre som den forfærdelige januarmorgen i 2018, hvor de fik beskeden om hans ulykke...
Læs hele historien her: Nu er Martins værelse tomt

10. Dorthes fortvivlelse: Min datter blev bortført
Nadia var kun fem år, da hendes ægyptiske far bortførte hende fra Danmark. Der gik 16 år, før Dorthe endelig genså sin datter. Mor og datter skulle lære hinanden at kende igen, og Dorthe måtte acceptere, at følelserne for Nadia var anderledes end for hendes to andre børn.
Dorthe glædede sig til at se sin 5-årige datter Nadia. Hun havde været på forlænget weekend hos sin ægyptiske far. Dorthe havde fundet en dansk kæreste, hvilket ikke gjorde forholdet til eksmanden bedre. Mandag den 27. august 1990 tog Dorthe forbi børnehaven for at aflevere Nadias madpakke, men der var ingen Nadia...
Læs hele historien her: Min datter blev bortført