Skæbner

Hjælp min mor til et længere liv

1. januar 2015 af Kristian Bo Eriksen, Foto: Privat
Mit navn er Clara, og jeg er lige fyldt 20 år. Jeg har altid været mors pige. Hun er min bedste ven, min største støtte, mit livs kærlighed og mit største forbillede. Sådan starter Clara sin gribende appel om at hjælpe hendes mor til et længere liv. Læs Claras smukke brev her.

Mest læste artikler på udeoghjemme.dk

-I januar 2013 får min mor Charlotte på 48 år konstateret uhelbredelig kræft, vi er alle i chok. På dette tidspunkt er det ca. 9 år siden, hun fik brystkræft, og ca. 6 år siden hun blev erklæret fuldstændig rask. En hård tid og periode, som vi alle havde lagt bag os.

LÆS OGSÅ: Nyt håb for Liza

-Selv var jeg 9 år gammel, da hun blev syg første gang, og jeg var bange. Bange for at miste min mor, bange for hvad der så skulle ske. Som 9-årig prøvede jeg at sætte mig ind i sygdommen, så meget man nu er i stand til, når man har den alder. Selvom det var hårde år med op- og nedture, har jeg aldrig mødt et menneske, som håndterede en sådan situation så flot som hende. Hun kæmpede og ville gøre alt, hvad der stod i hendes magt, for at overleve. Da hun for ca. 6 år siden var færdig med sin behandling, og lægerne mente, at kræften var ude at kroppen, var vi alle lettede. Vi kom ud på den anden side med et andet syn på det at være i live.

Har bredt sig til lever og knogler

-Der gik mange år, tankerne havde lagt sig, og der var ikke længere fokus på sygdommen i hverdagen. Men fra dengang har der været kræftceller tilbage, som lægerne ikke har kunnet se.

-I januar 2013 får min mor at vide, at kræften nu har bredt sig til lever og knogler. Scanningen lyser fuldkommen op. Hun har metastaser i leveren, rygsøjlen, hofterne, bækken og knoglerne omkring. Hun bliver konstateret uhelbredelig og bliver tilbudt livsforlængende kemoterapi, som lægerne på daværende tidspunkt mener, sagtens kan være flere år uden problemer. En diagnose som er så svær at forstå, det kan da ikke passe, at min mor aldrig bliver rask igen?

LÆS OGSÅ: Her ser hun endelig sin lille datter

-Fra januar 2013 og til nu kommer min mor i forskellige behandlinger, i en periode reagerer hun positivt på kemoen, men så får hun yderligere tilbagefald, som gør det sværere og sværere for lægerne at finde nye kemobehandlinger. Knoglerne er ikke noget problem, men det er leveren. Min mor har i hele perioden bedt om at komme med i en eksperimentel behandling på Herlev, hvor man sprøjter kemoen direkte ind i leveren på hende (regional kemoterapi). En behandling som med succes er blevet udført i årevis af en tysk professor i Frankfurt, Dr. Vogl.

Kan brændes væk

-Fordi at lægerne i Danmark kører Dr. Vogls behandling som et eksperiment, skal min mor passe ind i deres protokol. Dvs. at hvis der bare er en ting, der ikke passer ind i deres skema, kan min mor ikke komme i betragtning til den regionale kemo. Først havde hun for mange metastaser, så fik hun et udbrud udenfor leveren, og sidst kunne de ikke bruge en delbehandling til den regionale, da hun havde prøvet en bestemt kemopille. Så min mor kan ikke komme med i behandlingen på Herlev.

.Der går nu kortere og kortere tid imellem, at min mor reagerer positivt på sine kemobehandlinger. De danske læger mener ikke, at man kan gøre yderligere, og at hun har ca. to år tilbage, hvilket ikke er nok. Dr. Vogel derimod mener, at han sagtens kan behandle min mor med hans regionale terapi direkte i hendes lever og herefter forsøge at brænde resterne væk (LITT behandling), da den regionale kemoterapi kan mindske metastaserne i en sådan grad, at resten burde kunne brændes væk.

LÆS OGSÅ: Lille Kris blev født i metroen

-Der er ingen garanti for, at behandlingen vil virke, men ser man på lignende patienter, har hans behandlinger stort set kun resulteret i positive resultater.

-Den danske stat betaler eller giver på ingen måde tilskud til en sådan behandling. Og hvor skaffer jeg 300-500.000 til at helbrede eller give min mor en relativt længere levetid, end hvad de i Danmark har mulighed for?

Jeg ønsker længere tid med min mor

-Jeg ønsker af hele mit hjerte, at min mor skal have muligheden. Tanken om, at hun forsvinder, og jeg sidder tilbage og tænker; "hvorfor prøvede vi ikke alt", vil jeg ikke kunne udholde. At jeg om 10 år har tjent fint med penge og står med følelsen af, at pengene kunne have ladet mig beholde min mor i længere tid. Hvad skal jeg dog bruge dem til nu?

-Jeg ønsker mig, at vi har længere tid sammen, at vi kan nå at opleve mere sammen, grine sammen og passe på hinanden. Jeg søger derfor forskellige legater og fonde, store som små, på højtryk, som vil kunne hjælpe på den økonomiske situation. Og som vil kunne give min mor behandlingen hun behøver, hvorfor jeg også har oprettet denne indsamling på Caremaker.

LÆS OGSÅ: Brev til min datters papmor

-Støt min mor, hendes liv og muligheden for behandling!

-Det vil betyde alt for hende og mig. Jeg håber også, at I vil dele denne side, så budskabet kommer frem til så mange som muligt. Tak på forhånd!

Clara
Du kan følge - og støtte - Clara og hendes kamp for sin mor her.

Sponsoreret indhold