Hjemme hos Lotus er der ikke mange penge: Jeg har været flov

Når andre børn fortæller, at de lige har været hurtigt forbi McDonald’s på vej til et eller andet med deres forældre, lægger Lotus mærke til, at de tit gør det som noget selvfølgeligt. Som om det ikke er noget særligt. På samme måde er det, når de fortæller om et stykke nyt tøj, en taske eller en ferie til Grækenland. Eller når de åbner deres egen computer.

Lotus er 13 år. Og hun har aldrig haft en computer. Hun kan heller ikke bare lige lægge vejen forbi McDonald´s med sin mor, og de to har aldrig været i udlandet sammen. Det er der ikke penge til hjemme hos dem. Ligesom tøj ikke er noget, man bare lige køber. For det meste er det noget, som kommer i en plastiksæk, efter andre er vokset ud af det.

Må ofte undvære

Selv er Lotus vokset op med, at det, der ofte er en selvfølge for hendes jævnaldrende, er noget, hun må undvære. Eller som familien skal spare sammen til i måneder. Det er hendes liv. Hendes virkelighed. Sådan ser tilværelsen godt nok også ud for mange andre børn her i landet. Men der er bare ikke ret mange, der taler åbent om at få brugt tøj i plastiksække eller om at spare op i månedsvis til et besøg på McDonald’s.

– De fleste skjuler, at de ikke har ret mange penge. De er flove over det, og det har jeg også været. Men det er jo helt normalt. Det er faktisk ikke noget at være flov over, siger Lotus.

Håber hun gør en forskel ved at stå frem

Hun har valgt at stå frem og fortælle sin historie i DR-dokumentaren ”IK’ så mange penge.” En serie og en film om børn, der kommer fra hjem, hvor pengene er små, og hvor det gør en kæmpe forskel at få sine fritidsaktiviteter betalt eller lidt løn for at babysitte.

– Jeg håber, jeg kan være med til at gøre en forskel ved at stå frem. Det behøver ikke være så tabubelagt ikke at have mange penge.

Mor er på kontanthjælp

Selv om Lotus Lykke Andrés kun er 13 år, flyder ord som tabubelagt let og naturligt fra hendes mund. Hendes ordforråd mangler bestemt ikke noget. Men penge er der ikke mange af hjemme i rækkehuset i Sorø, hvor hun bor med sin lillesøster og sin mor, som har været på kontanthjælp de sidste 13 år på grund af fysisk og psykisk sygdom.

Ville ikke have venner med hjem

I en stor del af sin barn-dom, har Lotus skammet sig så meget over sin situation, at hun sjældent ville have kammerater med hjem. Ligesom hun også var lynhurtigt til at finde på dækhistorier, hvis nogen for eksempel spurgte, om hun ville med i biografen. Dækhistorier som: ”Det kan jeg desværre ikke, for jeg har lovet at slå græs.” eller ”Min kusine kommer, så jeg skal være hjemme.”

Ubehageligt at lyve

Det var selvfølgelig ikke rart at være den, der ikke kunne gå med i biografen. Men det var næsten endnu værre at stå der og finde på løgnehistorier.

– Jeg skulle hele tiden tænke frem, og det var ubehageligt hele tiden at finde på undskyldninger. For jeg løj jo, husker Lotus, som bestemt heller ikke var glad for at være den, der gik i brugt tøj.

Tøjet er brugt

Hendes mor var ellers god til at bede om hjælp i omgangskredsen, og venner og bekendte kom gerne med aflagt tøj. Som den dag en veninde kom med en sæk fuld af tøj, som Lotus bare kunne overtage. Men Lotus nægtede så meget som at kigge ned i den sæk. Den stod derfor urørt i dagevis, indtil hendes mor i desperation tømte indholdet ud foran hendes dør, så Lotus ikke kunne undgå at se nærmere på det. I tøjbunken var der en virkelig fin, hvid cardigan med blonder, som Lotus endte med at elske, og som hun stadig taler om i dag, selv om hun for længst har slidt den op. En flot cardigan er ikke en selvfølge for Lotus. Sådanne stykker tøj bliver værdsæt så meget, at hendes mor grinende fortæller, at Lotus flere gange har sovet med et særligt stykke tøj ved sin hovedpude om natten.

Cykler efter tilbud

I dag skammer Lotus sig ikke længere over at gå i tøj, som engang har været andres. Hun skammer sig heller ikke over at bo i en familie, som nærlæser alle tilbudsaviser, hvorefter hendes mor gerne cykler rundt til fem forskellige supermarkeder. Eller at de hjemme hos dem altid skal slukke bruseren, mens de sæber sig ind for at spare på vandet. Lotus har nemlig taget et valg. Efter hun skiftede skole for et år siden, besluttede hun, at nu skulle det være slut med dækhistorierne. Slut med at skamme sig over sin økonomi.

Valgte at være ærlig på den nye skole

– Jeg begyndte at være ærlig. Når nogen spurgte, om jeg ville med til noget, der kostede penge, sagde jeg, at det kunne jeg ikke, fordi vi ikke havde råd. I starten var det svært. Men det er det faktisk ikke mere, og det er rart ikke at skulle finde på undskyldninger, siger Lotus, som har oplevet forskellige reaktioner på sin ærlighed. Langt de fleste har dog været gode og forstående.

Folk vil faktisk gerne hjælpe

Det er i det hele taget den reaktion, som både Lotus og hendes mor, 36-årige Liv, oplever, når de åbent fortæller om deres situation. Faktisk har de ikke bare mødt forståelse. De har også mødt hjælp.

Det vidner de fem glas hjemmelavet solbærmarmelade ude i køkkenet om. De kommer fra en dame, længere nede ad vejen. Det er også hende, der har plukket blomsterne i vasen på spisebordet. Og hende, der tit spørger, om de vil have et lift, når hun selv skal ud at handle. Familien har nemlig ikke bil. Ligesom ingen af dem ejer et pas.

God til at finde på billige løsninger

Til gengæld har de noget andet. En stor og hjælpsom omgangskreds. Og ikke mindst en stor kreativitet til selv at finde på billige løsninger.

Som da Liv sammen med nogle andre stiftede foreningen ”Fællescamping for enlige forældre.” Den giver dem hvert år mulighed for at tage på en billig campingferie et sted i Danmark, hvor de spiser alle måltider sammen med andre og hygger med bål og aktiviteter i fællesskab.

Den slags ferier har de råd til. Særligt fordi det hvert år er lykkedes dem enten at leje eller låne en campingvogn billigt. Folk vil nemlig gerne låne deres ting ud for at glæde andre. Det kræver dog en ting: At de bliver spurgt.

Sluger sin stolthed

Både Liv og Lotus ved godt, hvordan det er at række ud og spørge om hjælp. Der er noget stolthed, der lige skal sluges.

– Det kan være svært. I hvert fald de første tre gange. Men når man øver sig i noget, bliver det jo lettere, siger Lotus, mens Liv nikker.

Hjælpen kommer tit fra dem, der ikke har så meget

Hun er selv rørt over den velvilje, hun har mødt fra omgivelserne, lige fra hjælp til reparation af cyklen til lån af græsslåmaskinen hos naboen.

– Jeg har lagt mærke til, at dem, der hjælper mest, ikke nødvendigvis er dem, der har mest. Tit er det dem, der ved, hvordan det føles ikke at have helt nok, lyder Livs vurdering. Af samme grund er hun også selv hurtig til at tilbyde familiens aflagte tøj i Facebook-grupper, hvor dan slags bliver efterlyst.

– Vi har jo selv fået det foræret, og hvad der kommer gratis ind, skal naturligvis også gratis ud.

Ville ikke have gæster på sit gamle værelse

Det kan være overvældende at modtage hjælp fra andre. Selv Lotus’ veludviklede ordforråd kommer på en prøve, når hun fortæller om sit værelse. Engang hang tapetet i laser derinde. Det gjorde alt andet stort set også. Det var i hvert fald ikke et rum, der var værd at invitere gæster ind på. Det var også derfor, at der øverst på Lotus’ ønskeliste stod ”Et nyt værelse”. Det var nu ikke et ønske, hun havde regnet med at få opfyldt.

Fik nyt værelse

Men en dag trådte en gruppe fra omgangskredsen ind, og med sig havde de maling, spartelmasse, og så begyndte de ellers at slibe, male og flytte rundt. Da de var færdige, havde Lotus et flot bordeauxrødt værelse med en stor ny seng. Eller ny var den måske ikke, for hun havde overtaget den fra sin mormor. Men for Lotus var den ny, og når hun i dag slår dørene op til sit værelse, er det med et smil, der siger alt.

Kæmper nogle indre kampe

Der er flere grunde til, at det nye, røde værelse har en så stor betydning. For Lotus er det også en ny start. Der var nemlig en grund til, at tapetet hang i laser på det gamle værelse. Det skyldtes den periode, hvor Lotus havde et sammenbrud, hvor hun rev og flåede i alting og ikke.

For hendes historie handler ikke kun om at kæmpe for at få pengene til at slå til. Den handler også om de tunge, indre kampe, som både hun selv og hendes mor har båret på.

Stolt af min mor

De to kæmper stadig. Men de har også begge fået hjælp, så de er bedre til at klare den angst og modløshed, som kan ramme dem, når livet er svært. For det er det. Livet bliver nok aldrig helt let hjemme hos dem. Men de har hinanden, og så har de en spiddende humor, som ikke koster en krone.

– Min mor og jeg kan grine så meget sammen, at jeg ligger og ruller på gulvet, og hun må løbe op for at tisse, siger Lotus og sender sin mor et indforstået blik. Dem er der mange af mellem de to. For kun de ved helt, hvordan det er at leve som dem.

– Jeg er så taknemmelig for min mor. Vi kan sagtens skændes en hel masse, men hun er også inspirerende. Jeg synes, det er flot, hvordan hun trods alt får tingene til at løbe rundt. Jeg vil selvfølgelig gerne have en ny telefon, for den, jeg har, kan kun lade op hver anden dag. Men hun sørger for, der kommer varm mad på bordet hver eneste dag.

Se Lotus på DR Ultra

Sammen med fire andre børn fortæller Lotus om sit liv i ”IK’ så mange penge”. En dokumentarfilm og fire kortfilm om fattigdom set med børns øjne. Det er instruktør Ulla Søe, som står bag filmen, og da hun søgte medvirkende, oplevede hun, at det var svært at finde børn, der ville stå frem. Fattigdom er stadig et tabu, som er forbundet med skam. Hun peger derfor på, at det er fem modige børn, man kan opleve i dokumentaren på DR Ultra.

Min kærlighedshistorie

I Ude og Hjemmes podcast ”Min kærlighedshistorie” fortæller meget forskellige danskere deres kærlighedshistorie på godt og ondt. Lyt i din foretrukne podcast-app.