Hugo fik hjertestop i skolen

De desperate skrig runger i hele gymnastiksalen. Bare få sekunder før har Hugo smilet og været klar til at få pulsen op sammen med kammeraterne, men pludselig vender han det hvide ud af øjnene og falder livløs om på det kolde gulv.

Det var ellers en ganske almindelig dag for gymnasieeleverne på Baldergymnasiet i Skellefteå i Sverige. Timen skulle netop til at begynde, og idrætslæreren, 32-årige Rikard Jonsson ville lige lægge en sidste hånd på dagens time, da han hørte de desperate skrig fra salen.

– De sagde til mig, at Hugo var faldet om. Deres stemmer lød paniske, så jeg vidste, at det ikke var for sjov, fortæller 32-årige Rikard Jonsson, der her et par måneder efter den voldsomme oplevelse kan sid-de i Hugos mors køkken og fortælle historien om hendes søn, en historie, der heldigvis endte lykkelig.

En af kammeraterne ringe-de hurtigt efter en ambulan-ce, mens Rikard løb hen til Hugo, der havde rødsprængte øjne og trak vejret på en hvæsende måde.

Læreren fandt drengens puls, men pludselig holdt han op med at trække vejret, og Rikard begyndte at give hjertemassage, som han heldigvis havde repeteret utallige gange.

– Vi har elever, der lider af epilepsi og andre ting, men det her var bare noget andet, og selv om jeg vidste præcis, hvad jeg skulle gøre, så kom jeg nærmest i tvivl, fordi jeg var så presset og bange. Trykkede jeg hårdt nok på brystkassen? Er mine hænder det rigtige sted? Jeg vidste det ikke, men jeg blev ved, for jeg kunne ikke klare, at Hugo skulle dø der på gulvet, husker Rikard, der fortsatte, indtil ambulancen kom.

Læs også: Fik hjertestop mens hun fødte

Alt var sort

Da Hugo var på vej til hospitalet, ringede Rikard til Hugos mor, 50-årige Eva-Lena. Hun var netop på vej hjem fra arbejde.

– Hugos lærer fortalte mig, at Hugo var faldet om og var blevet kørt til hospitalet. Jeg tror aldrig, at jeg rigtig forstod, hvor alvorligt det egentlig var, før jeg ankom til hospitalet og snakkede med læger og sygeplejersker, fortæller Eva-Lena og kigger på sin søn og tilføjer, at det var heldigt, at hun ikke kørte bil, da hun fik opkaldet.

Hugo var blevet fløjet til et hospital længere væk fra sin bopæl, og da hans mor kom frem, blev hun mødt af en konfus og forvirret dreng, der ikke kunne huske andet, end at han havde siddet på bænken i gymnastiksalen, havde rejst sig op for at spille bold med de andre, hvorefter det sortnede for hans øjne.

Da han vågnede lidt efter, var ambulancefolkene kommet, og han havde været meget konfus.

– Alt var sort. Jeg har fået af vide, at jeg spurgte, om vi var udenfor, da det hele bare var mørkt.

På hospitalet blev han døgnovervåget, og der blev sat utallige undersøgelser i værk. Lægerne kunne ikke finde nogen forklaring på Hugos pludselige hjertestop, men de var fast besluttet på, at det ikke skulle ske igen. Derfor fik han indopereret en pacemaker, der giver stød, hvis hjertet pludselig holder op med at slå.

Glade elever

Rikard forstod først bagefter, hvad der egentlig var sket. Hugos klasse, der var i gymnastiksalen, var meget påvirket af det pludselig hjertestop, men det var en glad idrætslærer, der kunne vende tilbage til kammeraterne og fortælle, at de ved fælles hjælp havde reddet Hugo.

– Det var jo, som om alle holdt pusten, da det stod på. Da vi bagefter snakkede om episoden i klassen, kunne de endelig få mulighed for at snakke om oplevelsen, der havde gjort stort indtryk på dem alle. Alle udtrykte stor lettelse over, at Hugo overlevede, siger Rikard.

Både Hugo og hans forældre er i dag meget taknemmelige for den indsats, som både Rikard og personalet på hospitalet ydede. Hugo blev udskrevet efter en uge, og da han endelig kunne vende tilbage til skolen, blev han mødt med blomster og små gaver, som hans klassekammerater havde købt til ham. At han var o.k., havde han allerede annonceret i klassens facebook-gruppe.

Til trods for at han den dag på det kolde gulv i gymnastiksalen var ved at miste livet, er han ikke bange. Hans liv vil ikke blive begrænset særlig meget, og det gør ham ikke noget, at han ikke bliver topatlet eller erhvervschauffør, for det er slet ikke drømmen.

– Min drøm er at blive lærer, smiler Hugo og kigger på Rikard.