Hun er 40 – han er 73

Hanne var kun 17 år, da hun forelskede sig i sin 50-årige hockeytræner Poul Erik. Følelserne var gengældte, og de blev hurtigt et par. Det har de været lige siden, og den store aldersforskel har aldrig været et problem – kun for andre.

Hanne skænkede ikke Poul Eriks alder en tanke. Det eneste, hun lagde mærke til ved sin charmerende hockeytræner, var, hvor rart og imødekommende et menneske, han var. 

– Og så faldt jeg nok også for hans dårlige jokes, griner Hanne Halkjær Jepsen fra Herrup i Vestjylland. Hun var kun 17 år, da hun i 1997 mødte manden i sit liv. 

Han hed Poul Erik og var 33 år ældre end hende. Og så var han gift og havde fire børn. Hanne boede derimod stadig hjemme hos sine forældre og gik på specialskole, fordi hun er ordblind. De var vidt forskellige steder i livet.

Trods deres forskelle fik Poul Erik også hurtigt et godt øje til sin unge hockeyelev, og de begyndte at flirte mere og mere med hinanden. 

Friede til hockeytræning

– Jeg kunne ikke stå for hendes lyse krøller og hendes skæve smil. Hun var altid i godt humør, husker Poul Erik Halkjær Jepsen.

Hans ægteskab havde skrantet i nogen tid, og mødet med Hanne fik ham til at indse, at han var nødt til at afslutte det. Følelserne, han nu havde fået, kunne ikke længere ignoreres.

– Så en dag, hvor vi var til hockey, sagde jeg til Hanne: ”Hvis jeg bliver skilt, vil du så gifte dig med mig?”, fortæller han.

Hanne troede først, at det var en af Poul Eriks dårlige jokes, men så gik det op for hende, at han mente det alvorligt. 

– Så svarede jeg ja med det samme, fortæller hun glædestrålende.

Afvist af sine børn

Hanne og Poul Erik var nu et rigtigt par, og selv om det var anledning til stor lykke for dem begge, var der også en masse modgang forbundet med deres beslutning om at finde sammen.

Poul Eriks fire børn slog alle hånden af ham, da han i sommeren 1998 forlod sin kone og sammen med Hanne flyttede fra Skive til en campingplads i Silkeborg. 

– Det tog selvfølgelig hårdt på mig, at de skar mig fra. De vidste godt, at der var knas i ægteskabet, og at det nok bar den vej, at vi ville gå fra hinanden. Men de sagde, at de var ligeglade med, hvem jeg flyttede sammen med – det måtte bare ikke være Hanne, siger Poul Erik og tilføjer: 

– Jeg sagde til dem, at det jo er Hanne, jeg elsker, og at ingen skal bestemme, hvem jeg er sammen med. Vi var jo voksne mennesker alle sammen. Mit yngste barn dengang var et par år ældre end Hanne.  

Dårlig samvittighed

For Hanne var det også svært, at hendes kærlighed til Poul Erik kostede ham forholdet til sine børn. 

– Jeg havde dårlig samvittighed, for på en måde var det jo min skyld, at han ikke længere så sine børn. Jeg sagde også til ham, at hvis han fortrød sin beslutning, måtte han gerne flytte tilbage til sin kone igen. Det ville jeg have fuld forståelse for. Det ville selvfølgelig være hårdt for mig at miste ham, men så ville der nok være en anden fisk i havet til mig. 

– Hov, hov! siger Poul Erik med sin særlige vestjyske lune. Han vil ikke høre tale om, at Hanne skulle finde sammen med nogen som helst anden end ham. 

Stak af hjemmefra

Hanne griner, som hun altid har gjort i Poul Eriks selskab, men bliver for en stund alvorlig igen, mens hun forklarer, hvordan hendes egen familie reagerede på beskeden om, at hun havde fundet sammen med en 33 år ældre mand.

En besked, hun ikke turde at give forældrene ansigt til ansigt.

– Jeg havde sommerferie fra skolen, og mens mine forældre var på arbejde, spændte Poul Erik campingvognen bag sin bil og hentede mig derhjemme, hvorefter vi kørte til Silkeborg. Inden vi tog af sted, lagde jeg et brev til dem på køkkenbordet, hvor jeg fortalte dem, at det var ham, jeg kunne lide, og at jeg flyttede hjemmefra sammen med ham, fortæller Hanne og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Kærlighed med 28 års aldersforskel

– Jeg sov ikke de første to-tre døgn, vi var på campingpladsen, fordi jeg var bange for, at min far ville komme og hente mig. Men det gjorde han ikke. Både han og min mor havde så svært ved at acceptere mit valg, at jeg ikke så dem det næste halvandet år. De kunne ikke forene sig med tanken om, at Poul Erik kun er to år yngre end min far. Det gjorde mig utroligt ked af det, men jeg kunne jo ikke gøre noget ved det.

Efter otte måneder på campingpladsen flyttede Hanne og Poul Erik sammen i deres første rigtige hjem. 

– Det var et lejet hus i Lem, som var ret faldefærdigt. Men det var dejligt endelig at have et fast sted at bo, hvor vi kunne begynde at bygge en familie sammen, siger Hanne. 

Fødsel og forsoning

I januar 2000 kom parrets første barn, Henriette, til verden. Datterens fødsel var glædelig på flere måder, for den var samtidig med til at genforene Hanne med sin mor.

– Vi havde kun haft lidt telefonisk kontakt, inden hun blev født, men da jeg spurgte min mor, om hun ville med til fødslen, sagde hun heldigvis ja. Det var jo også hendes første barnebarn, så det satte helt sikkert tingene i perspektiv for hende. Man kan godt sige, at Henriette har æren for, at vi begyndte at se hinanden igen, siger Hanne.

Hendes far var længere tid om at tø op. 

– Han var med til barnedåben i kirken, men det var svært at overbevise ham om at komme. Jeg bad ham med tårer i øjnene om at møde op, for Henriette skulle opkaldes efter hans mor, og jeg kunne ikke bære, hvis han ikke skulle være der. Men det var først, da Henriette var et år, at vi fik klinket skårene. Jeg tror, han tænkte, at han lige så godt kunne sluge den, for Poul Erik og jeg ville ikke gå fra hinanden. I dag er der slet ingen problemer, og min far har for længst indset, at Poul Erik ikke er så slem endda, griner Hanne.

Gravid brud

Samme år, som hun blev forsonet med sin far, stod hun hvid brud til sit og Poul Eriks bryllup. Under den smukke kjole gemte hun på en sød overraskelse: Parrets andet barn, Camilla.

Fire år senere fulgte endnu en datter, Monica. 

– Det er nogle dejlige piger. De har aldrig selv haft et problem med vores aldersforskel, og hvis hverken de eller vi har det, så forstår jeg heller ikke, hvorfor andre skulle have det, siger Hanne og fortæller, at døtrene især i børnehavealderen blev kede af det, når andre spurgte, om Poul Erik var deres bedstefar.

Er ung af sind

– Efterhånden som de er blevet ældre, går andres meninger dem ikke helt så meget på længere. Og for dem er det jo helt normalt. De har aldrig været vant til andet, tilføjer Hanne og understreger, at Poul Erik er en god far og ung af sind:

– Min søsters søn, Simon, sagde det faktisk meget rammende, da Poul Erik en dag sad og legede med Lego sammen med ham: ”Jamen onkel, du er da ikke gammel, hvis du kan sidde og lege på gulvet sammen med mig”. Det har han jo helt ret i. Man er kun så gammel, som man føler sig.

Af samme årsag trækker Hanne og Poul Erik blot på skuldrene ad fremmedes fordomme om deres forhold. De vil hellere fokusere på at være glade og lykkelige sammen. 

Har fået børnebørn

– Vi passer perfekt sammen. Vi har bare en helt særlig kemi, og så deler vi mange af de samme interesser. Vi elsker at gå lange ture i naturen, passe vores have eller tage på kræmmermarked, fortæller det forelskede par, som faktisk ser mange fordele i den store aldersforskel.

– Jeg kan spørge Poul Erik til råds om mange ting, fordi han har så megen livserfaring. Og så er det en stor hjælp i det daglige, at Poul Erik er gået på pension, for så er mange af de praktiske ting ordnet, når jeg kommer hjem fra arbejde, siger Hanne, der er rengøringsassistent på en musikskole.

– Ja, jeg kan jo heller ikke klage over, at jeg i min alder har så ung og smuk en kone, ler Poul Erik og understreger: 

– Folk må sige, hvad de vil til mig. Bare de ikke siger, at jeg skal stå tidligt op om morgenen!

Nyd livet!

Hanne og Poul Erik har naturligvis været påvirkede af, at en del af deres nærmeste omgangskreds er røget i svinget.

Hockeymiljøet opgav de hurtigt, for der var for mange, som ville ”kloge sig” på deres forhold. Hanne havde ikke mange veninder andre steder, så det ramte nok hende hårdest. 

For Poul Erik var det den tabte kontakt til sine børn, som var værst. De seneste måneder er han dog begyndt at snakke lidt med to af dem, og det glæder ham. 

– Jeg skrev til min ene datter, da en af vores fælles bekendte desværre lå for døden, og så begyndte vi at kommunikere mere og mere sammen. Det endte med, at jeg blev inviteret med til hendes søns 15-års fødselsdag. Ikke længe efter ringede min anden datter og spurgte om min adresse. Hun ville gerne sende mig en invitation til sin datters konfirmation. Den skal jeg selvfølgelig med til, og jeg glæder mig. Det gælder om at se fremad og nyde livet, mens man har det!