Hvem kan elske mig?

Sætningerne tager form på papiret, og for hvert ord Tina skriver ned, stiger pulsen. Forestillingen om, hvordan de kan gå og holde i hånd og sende hinanden kærlige blikke, får hende til at smile.

Alligevel er det med nervøsitet, at hun folder brevet med de smigrende ord og lægger det ned i konvolutten. Den nagende følelse af ikke at være som de andre får hende til at tvivle. Har han overhovedet lagt mærke til hende? Og gider han overhovedet være kærester?

LÆS OGSÅ: Lisas plejedatter blev myrdet

Hun har brevet liggende i sin taske i flere dage, for hun prøver at finde det helt rigtige øjeblik, hvor hun skal give det til ham. Det er dog, som om øjeblikket ikke eksisterer. Men en dag tager hun mod til sig, mens de er i sfo’en. Hun bevæger sig hen imod ham med den efterhånden krøllede konvolut med røde hjerter og et strejf af parfume.

– Det her er til dig, siger den ca. 10-årige Tina og rækker ham brevet. Hun står helt stille, mens han læser. Hun ser hans forvirrede udtryk i ansigtet, og der er hverken et smil eller et kærligt blik, som hun har fantaseret om. I stedet krøller han brevet sammen, smider det i skraldespanden og forsvinder ud af lokalet.

LÆS OGSÅ: Mille Dinesens store sorg: Prøvede at få barn i 10 år

– Min første tanke var, at det var, fordi jeg havde et handicap. Hvorfor havde jeg bildt mig selv ind, at ham den søde ville have noget at gøre med en, der manglede et ben og en hånd? Jeg var så flov over mig selv, og jeg kan huske, at jeg bare tog min jakke og gik hjem, mens jeg græd, fortæller den nu 35-årige Tina Elisabeth Houmøller fra Viborg.

Når hun husker tilbage, er det på en barndom med kærlige forældre og en ubekymret tilværelse på Mors, hvor hun voksede op.

Som barn klatrede hun i træer og legede med de andre i nabolaget. De lavede huler og gik på eventyr. Smilet var som regel stort, og selv om hun kom til verden med et ben og en hånd mindre end de fleste andre, var det ikke noget, hun tænkte over.

Men da hun kom i skole, blev hendes legende væsen langsomt erstattet af en usikkerhed.

Isolerede sig

Fra at være en glad og smilende udadvendt pige begyndte hun ofte at tilbringe dagene efter skole på sit værelse. Her hyggede hun sig med sin kat eller brugte timer på at skrive historier med sig selv i hovedrollen.

– Hvis jeg drømte om at få en kæreste, stoppede jeg hurtigt mig selv. Jeg slog mig oven i hovedet for at tænke tanken, for jeg vidste jo godt, at det aldrig kom til at ske, fortæller Tina.

Følelsen af utilstrækkelighed og ensomhed fulgte Tina op igennem teenageårene.

– Jeg havde det nok sådan, at hvis jeg ikke opsøgte kontakten, ville jeg heller ikke blive afvist. Jeg turde simpelthen ikke, forklarer Tina.

Som årene gik, begyndte hun alligevel at mærke, at hun gerne ville ud af den melankolske boble, hun gik rundt i. Hun begyndte derfor på et livsmestringskursus hos en psykolog, og det blev startskuddet til at få genopbygget det selvværd, hun havde manglet gennem skoletiden.

Kunne elske mig

Med et øget selvværd fandt hun ud af, at der faktisk var nogen, der kunne elske hende, som ikke lod hendes handicap stå i vejen for kærligheden. Og for seks år siden mødte hun et menneske, der skulle få afgørende betydning for hendes liv, Jesper.

– Det sagde bare klik. Det havde jeg aldrig prøvet før på den måde. Alligevel holdt jeg ham lidt ude i strakt arm, for jeg troede inderst inde ikke på, at han mente det seriøst, fortæller Tina.

Hun blev dog overbevist, da hun kort tid efter deres første møde sad derhjemme og skrev hovedopgave til studiet til markedsføringsøkonom. De havde skrevet lidt sammen, men Tina havde travlt og tog sig ikke engang tid til at spise. Så da det ringede på døren, var hun fyldt med irritation, da hun åbnede. Foran hende stod Jesper med en salat i hånden.

– Han var kørt helt fra Brønderslev til Mors. Det var bare så sødt. Som han sagde ”Du sagde jo, at du var sulten,” smiler Tina, der langsomt lod paraderne falde, for efter den dag vidste hun godt, at han ville have hende – også selv om hun manglede to lemmer.

Smuk som du er

– Det handler jo ikke om, hvor mange arme og ben hun har, men om, hvordan hun er som menneske, forklarer Jesper, der aldrig tænker over, at hans kæreste ikke ligner alle andre.

Det er næsten seks år siden, at Tina og Jesper blev kærester, og selv om selvtilliden stadig kan være udfordret, er hun ikke længere i tvivl om, at Jesper elsker hende, præcis som hun er. Hun håber nu, at hun med sin historie kan hjælpe andre unge, der går rundt med den samme følelse, som hun har haft.

– Da jeg voksede op, kunne jeg virkelig godt have brugt et andet menneske at spejle mig i. Det var ikke nok, at mine forældre fortalte mig, at jeg var smuk, som jeg var. Derfor vil jeg også gerne fortælle andre, der føler sig og er anderledes, at det hele nok skal gå. Man tror det ikke, når man er ked af det, men det handler ikke om, om man har alle sine arme eller ben. Eller man har et stort modermærke eller skæve tænder. I sidste ende handler det om, hvordan du er som menneske.