I kontakt med afdøde Laila
-Som oftest er det en behagelig oplevelse. Vi skal jo bare snakke med din søster, siger clairvoyant Pia Neves de Brito for at berolige den 17-årige pige ved siden af hende på sofaen. Malene Sørensen mistede for tre år siden sin elskede storesøster.
- Jeg boede hos Laila og flyttede lidt frem og tilbage mellem hende om vores mor. Jeg hjalp hende med børnene og i huset, fortæller Malene. Laila Jeppesen var kun 27 år, da hun fik konstateret modermærkekræft. På det tidspunkt var hun gravid med sit tredje barn, datteren Sascha.
Lægerne kunne ikke scanne hende, for det ville skade barnet, så under hele graviditeten gik hun og familien i uvished. Blot en måned efter fødslen fik hun dommen: Kræften havde spredt sig til hele kroppen. Lægerne forsøgte at behandle hende, men forgæves. Hun fik at vide, at det kun var et spørgsmål om tid; dage, uger, måneder - men ikke år.
Laila med sine børn.
Tænkte på børnene
Hun håbede på et mirakel, mens hun forberedte sig på at dø. Laila og hendes mand tog bunkevis af billeder og sørgede for, at børnene fik en masse gode oplevelser. De samlede minder om mor. Laila skrev også dagbog i Ude og Hjemme, hvor alle kunne følge hendes kamp og læse hendes inderste tanker helt til det sidste.
Lige før jul 2008 skrev hun det sidste indlæg, hvor hun forberedte sig på strålebehandling af kræften i hjernen. Behandlingen var forgæves. Den 2. januar blev hun overført til Hospice Sjælland. Allerede næste morgen gav hun slip. Hun kunne ikke kæmpe mere.
- Det bliver ikke svært for mig at dø. Jeg bliver jo bare lagt i jorden. Men det bliver svært for dem, der er tilbage. Dem kommer det til at gøre ondt på, sagde Laila tappert til Ude og Hjemme, blot et halvt år før hun døde. Hun efterlod sig en mand og deres tre børn, Markus på fire, Oliver på tre og Sascha på et år - og to mindre søskende.
Malene var en af dem, der var allertættest på Laila gennem hele sit liv. Clairvoyanten kender derimod intet til Laila. Hun har ikke læst dagbogen eller de artikler, der tidligere har været i Ude og Hjemme. Hun ved blot, at Malene gerne vil i kontakt med sin storesøster, der døde som 28-årig for blot tre år siden.
- Jeg lukker øjnene og koncentrerer mig om at gå mod lyset. Jeg stiller mig imellem deres verden og vores, deraf ordet medium, forklarer hun, inden hun får kontakt til Laila.
- Hun kommer lige så stille gående mod mig. Jeg ser hende i to versioner; den hun var, lige inden hun døde, og den hun var før det, siger Pia.
- Hun håber, du forstår, at hun ikke kunne mere. Det gjorde så ondt. Det gjorde ondt i hele højre side og også i hovedet. Jeg oplever nærmest, at halvdelen af hjernen er væk. Det var den selvfølgelig ikke, skynder Pia sig at sige.
- Til sidst kunne hun nærmest ikke bevæge sig. Hun var nærmest ikke sig selv til sidst. Det gik hurtigere, end man regnede med. Det er hun glad for, for så slap hun for mere smerte, fortæller Pia velvidende, at Laila ikke bare gav op.
- Hun var meget afklaret med at dø, men hun kæmpede virkelig meget til det sidste, siger hun og beskriver Laila som en ung kvinde, der udadtil virkede hård, men inderst inde var blød.
- Hun er ikke bitter over den skæbne, der har ramt hende, siger Pia og kigger på Malene.
- Du var hendes guldbasse. Du kunne gøre hende blød indeni. Dig og hendes børn, siger Pia, der først nu får oplyst, at Laila havde tre børn.
- Laila har altid passet på dig, men også omvendt. Du har været hendes lille vagthund, siger hun for sjov, fortæller Pia.
- Hun vil have, at du skal vide, at hun til sidst accepterede at dø. Hun ville ikke leve mere, hvis det skulle være på den måde. Hun havde rigtig ondt. Og jeg ser det som om, hun ikke var sig selv til sidst. Hun blev aggressiv, og det havde hun ikke lyst til, for hun var en sød og kærlig mor, siger clairvoyanten.
Læs også: Undskyld jeg forlod dig
Følg dit hjerte
- Hun var også en slags mor for dig, selv om du er meget voksen for din alder, konstaterer Pia.
- Hun syntes ikke, hun havde meget glæde af livet, før du kom. Og så fik hun børnene.
- Jeg ser ikke hendes børn mere, fordi deres far og jeg ikke kan sammen. Jeg så dem i en kort periode efter, fortæller Malene.
- Det er trist. Det må du få ordnet, hvis du kan. Så du er nødt til at være den voksne igen, siger Laila gennem Pia, der tilføjer:
- For børnenes skyld er det hamrende vigtigt, at der stadig er noget tilbage af mor: en moster, en mormor. Malene nikker og overvejer, hvordan hun skal gribe det an, inden hun spørger videre.
- Led Laila, da hun døde? spørger Malene.
- Ikke til sidst. Hun fik en masse smertestillende, og så stoppede hun med at trække vejret. Hun siger, det er den smukkeste, dejligste følelse i hele verden. Det var en befrielse, for inden havde hun virkelig ondt, fortæller Pia.
- Hun ved, du var der så meget, som du overhovedet kunne holde ud. En af de sidste ting, hun husker, er dig. Du holdt hende i hånden. Jeg kan mærke din hånd i hendes, siger Pia. Malene så Laila for sidste gang nytårsaften. Hun lå på sygehuset.
- Det her kan du da ikke klare, lillesøster, sagde hun.
- Jo, det kan jeg godt, svarede jeg. Vi snakkede om, hvordan hun havde det, og så fjollede vi lidt. Efter tre minutter begyndte hun at mumle og sige uforståelige ting, så kom der en sygeplejerske og gav hende noget smertestillende, fortæller Malene.
Laila blev overflyttet til et hospice den 2. januar og døde næste morgen med sin mand ved sin side. Laila har en sidste ting, hun bliver ved med at gentage over for clairvoyanten.
- Du skal følge dine drømme, bliver hun ved med at sige. Det ligger hende meget på hjertet, fortæller Pia. Malene nikker. Hun vil ære sin søster og forfølge drømmen om at blive sygeplejerske.
