I pleje hos mormor
Det hele gik galt, da Anika Hansens forældre blev skilt i 2001. Hun kunne ikke finde ro, fik problemer i skolen, blev mobbet og kom i stigende grad op at toppes med sin mor. Men så trådte mormor og morfar til og blev plejeforældre for den unge pige.
- Jeg så en pige, som var frustreret og trængte til ro. Hun havde det skidt, det var helt tydeligt. Det var derfor, vi tilbød, at hun kunne flytte hjem til os, fortæller 61-årige Solveig Jensen hjemme ved spisebordet i den lille by Ågård ved Egtved, nordvest for Kolding.
Det var i foråret 2004, at Anikas forældre og Vamdrup kommune blev enige om, at det bedste for Anika ville være at komme i frivillig anbringelse hjemme hos mormor Solveig og morfar Bent.
- Jeg var meget forvirret og havde flyttet skole en masse gange. Uanset hvor jeg var, følte jeg mig udenfor og blev mobbet. Jeg havde ingen venner, fortæller Anika, hvis storebror og lillebror boede hhv. hos hendes far og mor.
En helt ny verden
Stort set med det samme, efter hun flyttede ind hos Solveig og Bent i påsken 2004, skete forandringen. Her var der f.eks. ikke noget, der hed, at man kunne snige sig udenom lektierne. Og da Anika efter sommerferien begyndte i femte klasse på Øster Starup Skole i Gravens syd for Egtved, var det som en helt ny verden.
- Der var slet ingen mobning, folk var søde, og jeg fik hurtigt en veninde, fortæller Anika, som også begyndte til volleyball og teater. Stille og roligt kom hendes liv tilbage på sporet. Hun fik endda et godt forhold til sin mor igen.
I sommer blev Anika færdig med niende klasse. Lige nu står hun for at flytte hjemmefra i en ungdomsbolig i Kolding.
- Jeg synes, det er for tidligt. Jeg ville gerne have beholdt hende et år mere, siger Solveig og smiler kærligt til Anika, som lover, at hun nok skal komme på besøg rigtig tit.
