Ibi Makienok: Jeg frygtede at dø fra min søn

Ibi Makienok: Jeg frygtede at dø fra min søn

Fra stuen på 13. etage på Rigshospitalet kan Ibi fra sengen se det meste af København. Hun kan svagt høre bilernes brummen. Folk bevæger sig som en konstant strøm nede på gaden. Til arbejde. Til børnenes institution. Det samme, som de gjorde dagen før.

Men på den sterile stue på nefrologisk afdeling er hverdagen langt fra, som den plejer at være. Den konstante biblyd fra de store maskiner, hviskende stemmer og nåle, der har efterladt utallige stikmærker på hendes arm, har forvandlet hendes elskede hverdag til et mareridt.

LÆS OGSÅ: Ibi Makienok om sin sygdom: Jeg er heldig

Hun kan ikke længere følge sin søn i skole eller putte ham om aftenen, og når han er på besøg på 13. etage og spørger, hvornår hun kommer hjem, glimrer det konkrete svar i sit fravær. 

Prøvede at skåne min søn

– Det værste var, at jeg ikke kunne være der for Anakin. Han savnede mig, og det var altså bare ikke det samme, når morfar læste godnathistorie. Men jeg prøvede at skåne ham så meget som muligt. Når man kun er 6 år, skal man ikke forholde sig til død og sygdom, fortæller den nu 42-årige Ibi Makienok, da jeg møder hende i hjemmet, som hun deler med manden Simon Makienok og sønnen Anakin. 

- Den første tid fornægtede jeg nok, hvor alvorligt det egentlig var, fortæller Ibi, der blev opfordret til at skrive et brev til sin søn.

LÆS OGSÅ: Alvorligt syge Ibi Makienok: Vi har talt om skilsmisse

– Jeg forstod ikke, at døden kunne være så tæt på, at jeg skulle forberede min søn. Jeg var hans mor, og jeg skulle jo være der for ham mange år endnu, men jeg gjorde det alligevel. Det blev 24 sider, hvor jeg fortalte om mit liv og om vores stunder sammen. Det var virkelig hårdt, siger Ibi Makienok.

Læs resten af Bubbers rørende interview med Ibi Makienok i det nye Ude og Hjemme, der udkommer onsdag den 22. marts 2017.