Skæbner

Ida røg hash på efterskolen

27. juli 2015 Morten Nøhr Mortensen
SE VIDEO: En tom vodkaflaske på værelset og noget rullepapir til hash. 16-årige Ida Therkelsen havde i den grad brudt reglerne, da hun gik på efterskole. I denne følelsesladede video fortæller, hvordan hun blev smidt ud. Var det rimeligt? Døm selv.

16-årige Ida Therkelsen havde nået en grænse, da personalet på hendes efterskole ved Ebeltoft fandt en tom vodkaflaske og noget rullepapir til hash på hendes værelse. Hun blev sendt hjem på en såkaldt "tænker" og hun fik - som hun kalder det selv - udleveret en "pistest", så de kunne sikre sig, at hun ikke havde røget hash. Men så erkendte hun hashrygningen  - og blev smidt ud. Hun havde dog også tidligere både pjækket og røget cigaretter. 

Hjemsendelsen kom bag på Ida, der flere gange i videoen er meget berørt og giver udtryk for, hvor meget hun savner sine venner på efterskolen.

- Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville begynde at græde, lyder det fra hende, da hun fortælle om den dag, hun blev smidt ud - tilsyneladende fra Femmøller Efterskole på Djursland. 

LÆS OGSÅ: Gravid som 14-årig

Spørgsmålet er dog, om den 16-årige pige blev uretfærdig behandlet? Det mener hun i hvert fald delvist selv i denne video, hvor hun fortæller om, hvorfor og hvordan hun blev smidt ud fra det sted, der havde givet hende så meget.

Får helt nye venner

- Man opbygger et helt nyt liv på en efterskole og man får virkelig venner af en helt anden kaliber, end man har haft før. Det er næsten som en helt stor familie. Der går ikke et sekund, hvor man ikke har det sjovt...Og bare blive skåret af fra det. Nej, hvor gør det ondt. Det har virkelig, virkelig ikke været sjovt.  lyder det fra en tydelig berørt Ida, der også oplyser, at hun inden hjemsendelse var sat på såkaldt "tænker".

LÆS OGSÅ: Mobbet og ydmyget

En "tænker" er en tænkepause, som eleven skal have derhjemme hos sine forældre i omkring en uge. Men i Idas tilfælde gik hun i uvished en måned - inden dommen kom.  I løbet af denne måned forsøgte hun ihærdigt at få lov at blive på efterskolen. Hun fortæller, at hun deltog i masser af møder sammen med sin mor. Men forgæves. 

Forstår det godt

- Jeg forstår det jo godt. Jeg forstår godt, hvorfor de føler, at de var nødt til at smide mig ud, lyder det fra Ida, der dog tilføjer, at hun er blevet behandlet nedværdigende.  

- Man føler sig virkelig som skidt, når de ikke engang vil tale til en. Det er virkelig upædagogisk. At bliver bandlyst fra sin skole, og det man har nærmest. Det er ikke fedt, siger hun grådkvalt i videoen.

Det har ikke været muligt, at få en kommentar fra Femmøller Efterskole, der holder sommerlukket.

 

 

Sponsoreret indhold