Ingrid Wall om tabet af sin datter: Kim lever videre i os alle

Håret er stadig vådt efter dagens dukkert i det svalende havvand.

Ægteparret Ingrid og Joachim Wall bor ved Østersøen – rundt om hjørnet fra Øresund, som i månedsvis var arbejdsplads for svenske lighunde og dygtige dykkere. Hvor de uge efter uge ledte efter Kim Walls jordiske rester og fandt først hoved og ben, siden først den ene arm og til sidst den anden.

I disse dage er det to år siden, den 30-årige svenske journalist Kim Wall tog på researchtur i den hjemmebyggede ubåd UC3 Nautilus.

Ubådsopfinderen var den eneste, som kom i land efter den sejltur, og han er siden idømt livsvarigt fængsel for at have slået Kim Wall ihjel og parteret hendes krop i flere dele.

– For mig stopper historien, i det øjeblik Kim gik ned i ubåden. Jeg tænker ikke videre på det, der skete om bord. Hvis jeg skulle spekulere på det, kunne jeg ikke tænke på andet. Der er kun en, der ved det, og som stadig er i live, og han taler sjældent sandt, siger Ingrid Wall, da Ude og Hjemme besøger hende og husbonden, Joachim Wall, i deres hjem i Trelleborg i Sverige.

Hvordan finder man som mor, far, lillebror, kæreste fodfæste i det kaos, der fulgte efter dét, hele verden kaldte ubådssagen?

Familien har fundet en mening midt i det meningsløse:

– Kim lever videre, så længe vi taler om hende. Så det gør vi. Hver eneste dag, siger Ingrid og supplerer, at de forsøger at leve efter den regel, at man skal glæde sig over livet, så længe man har det.

– Nætterne er de værste. Der kommer tankerne farende og holder mig vågen. Jeg er vågnet hver nat, siden vi mistede Kim. Det går lidt bedre nu, men især i begyndelsen kunne jeg ikke finde ro. Så stod jeg op og skrev. På den måde kom tankerne ud, og hjernen kunne slappe mere af, siger Ingrid Wall, der ligesom sin datter er journalist.

De mange natlige skriverier blev siden til den meget velskrevne bog ”Bogen om Kim Wall – når ordene slipper op”, der udkom på dansk i november på forlaget Gyldendal.

– Sorg er stribet. Den er sort og hvid, og man ved aldrig, hvornår sorgen slår til. Det kan være en bagatel, som gør, at man bliver ked af det. Vi ser meget på gamle billeder og film, og det udløser en kombination af glæde og sorg for os, forklarer Ingrid.

Læs også: Isabella blev kun 28 år: Jeg savner min smukke datter

Hverdagen kommer

Kims værelse står urørt i hendes hyggelige barndomshjem. Alle hendes ting fra både barndommen og hendes rejser rundt i hele verden står opmagasineret.

– Det er et projekt for fremtiden. Vi har lukket døren for nu, det haster ikke med at få gennemgået det, siger Ingrid og kaster et sørgmodigt blik mod værelset.

Forældrene ønsker ikke, at vi tager billeder i hjemmet og naturligvis heller ikke af Kims værelse.

Bag Ingrids triste blik gemmer der sig et varmt, lattermildt menneske. Sammen med sit livs kærlighed, Joachim – kaldet Jocke – lever de videre. Trods alt.

De to har gang på gang måttet svare på spørgsmålet: Hvordan kan I leve videre uden Kim?

– Jamen hvad er alternativet? Vi har intet valg. Vi må leve videre, det ville også være Kims ønske. For vores søn, Toms skyld, for Oles skyld, for vores hund, Isos skyld, svarer Ingrid Wall med et intenst blik.

Hun vil have, at vi skal forstå.

– Det bliver selvfølgelig aldrig det samme, men jeg kan godt nyde en smuk sommerdag, jeg kan le og smile med vores nære. Vi lader hverdagen komme tilbage. Laver de samme ting som før: arbejder, rejser, har gæster.

Læs også: 5år og uhelbredeligt syg: Wilaz er et mirakel

Hjælper andre i sorg

Dagen før drabet viste Kim for første gang sin danske kæreste, Ole, frem for sin familie.

Mor, far og lillebror syntes godt om ”danskeren”, og som Kim sagde til sin mor:

– Der er ingen risiko for, at jeg giver slip på ham, det her er for livet, så du kan lige så godt vænne dig til det.

Det var også dagen før, at det årlige fotografi af familien foran havelågen kom i kassen. At det skulle blive det sidste med Kim på, anede ingen den smukke augustdag.

– Kims kæreste, Ole, er også en del af vores familie nu. Vi ønsker, at han får et godt liv, en ny kæreste, måske stifter familie. Og vi håber, vi fortsat kan være en del af hans liv, siger ægteparret samstemmende.

At drabet på Kim Wall har haft betydning for ikke blot hendes nære familie og venner, men også vidt omkring, oplever Ingrid og Joachim igen og igen.

– At miste vores datter har lært os meget om os selv, og hvad mennesker kan klare. Jeg får mange mails og breve fra folk i sorg, som siger, at vi giver dem håb. Det glæder mig meget, for der findes ingen manual til mennesker, der har mistet deres barn.

Læs et uddrag af ”Bogen om Kim Wall – når ordene slipper op” i Ude og Hjemme nummer 32, der er på gaden onsdag den 7. august 2019.

Kim Wall-rosen

– Den er farverig, som Kim var som menneske. Og nu spredes den til hele verden, ligesom Kim rejste verden rundt. Samtidig glæder jeg mig også over, at en rose kan leve meget længe, og på den måde lever Kim videre, siger Ingrid Wall om Kim Wall-rosen, der blev afsløret 7. juli i år.

Den danske rosenmager Per Eskelund Mortensen havde egentlig fremavlet rosen til præsident Barack Obama, men da Det Hvide Hus ikke svarede på hans henvendelse, er rosen nu i stedet blevet til Kim Wall-rosen.