Isabella blev kun 28 år: Jeg savner min smukke datter

Isabella Lindbergs gravsted er et af de mest velholdte på kirkegården i Herfølge. Hendes mor, Jette, besøger det næsten hver dag og sørger for, at der ser pænt ud og altid er friske blomster og et tændt lys. Præcis ligesom da Isabella levede, gør Jette alt, hvad hun kan for at give sin datter de bedst mulige rammer.

– Min datter fyldte alt i mit liv. Det gør hun stadig. Hun var mit eneste barn, og jeg var alene med hende, så vi var tæt knyttede. Vi grinede meget sammen, og jeg savner hendes skønne latter hver eneste dag, siger Jette.

Læs også: Pia bad for sin datters liv: Jeg har allerede mistet to sønner

Helt speciel pige

Hun beskriver Isabella som en helt speciel pige. Omsorgsfuld over for andre. Nysgerrig på verden. Og karismatisk. Hun levede livet intensivt i enhver forstand og gjorde ikke noget halvhjertet, hvad enten hun festede eller eksperimenterede med en ny tøjstil.
Men hun var også en følsom og usikker pige, som kæmpede med at finde et ståsted i livet, og som desværre traf det triste valg at dulme livets modgang med stoffer.
Isabella døde den 5. juni 2017 – blot 28 år gammel. Hun var i en lejlighed på Vesterbro i København og havde taget heroin. Jette har fået politiets rapport, men hun har endnu ikke turdet læse den til ende.
Sorgen over Isabella og spørgsmålet om, hvorfor hun skulle dø så ung, har gjort det svært for Jette at komme videre i livet. Hun har derfor kontaktet Ude og Hjemmes clairvoyant, Selma Ambirk, i håbet om, at Selma kan give hende svar.

Feminin energi

Selma møder Jette i hendes hjem i Herfølge. De sætter sig i sofaen, og der går kun få øjeblikke, før Selma mærker en feminin energi i stuen.

– Jeg får vist en person med tatoveringer flere steder på kroppen. Jeg ser også en næsering, og at hun på et tidspunkt har haft hårextensions. Hun har smukke øjne, det er det første, man lægger mærke til ved hende. Og så fornemmer jeg, at hun har et mellemnavn med S. Passer det på din datter? spørger Selma.

Jette nikker bekræftende. Hun kan sagtens genkende Selmas beskrivelse af datterens udseende, og Isabella hed Sara til mellemnavn.

– Godt. Så er vi sikre på, at det er den rigtige, vi har igennem. Og det første, hun siger til mig nu, er: ”Det er min mor, der sidder dér!”. Hun kommer igennem med en stor stolthed over, at du er hendes mor. Du gav hende en tryghed, som hun ikke fandt andre steder, fordi du accepterede hende for den, hun var. Du rummede både hendes glade og hendes usikre side, og det er hun dig dybt taknemmelig for, fortæller Selma.

– Hun siger til dig, at du var en god mor, og du gjorde alt, hvad du kunne for at hjælpe hende. Det er ikke din skyld, at det endte, som det gjorde. Hun tager det fulde ansvar, og det har ikke noget med din opdragelse at gøre. Hvad skete der, da hun var 14 år? spørger Selma så.

Læs også: Eva har mistet tre børn

Jette: Frygtede konstant

Jette tænker et øjeblik og forklarer så, at Isabella omkring den alder begyndte at tage ind til København for at gå i byen. Og at det var på det tidspunkt, at hendes misbrug af stoffer begyndte.

– Hun fortæller, at hun ikke var i selskab med Guds bedste børn, og ligesom med dominobrikker tog det ene bare det andet. Hun var en sensitiv sjæl, og det gjorde nogle gange livet svært for hende. Så hun tog stoffer, når hun havde brug for at tjekke ud af verden og ikke mærke sig selv for en stund. Hun siger, at hun ikke er lige så stærk som dig, og hun magtede ikke at stå imod, forklarer Selma.

Jette ryster fortvivlet på hovedet og fortæller, hvor frygteligt det var at stå magtesløs på sidelinjen og være vidne til. Jette havde aldrig en rolig nat og frygtede konstant, at det ville ende, som det på tragisk vis gjorde. Hun havde mange alvorssnakke med Isabella, som gentagne gange lovede at droppe stofferne og også gik i behandling for sit misbrug. Desværre endte det altid med, at hun faldt i igen.

Festen var i gang

– Din datter er rigtig ked af, at hun har givet dig så mange bekymringer, men hun kunne ikke gøre for det. Det var bare den person, hun var. Hun kæmpede med sit sind og havde brug for at flippe ud, siger Selma.

– Men hun lovede jo, at hun ikke ville gøre det igen. Hvorfor blev hun så ved, spørger Jette.

– Hun siger: ”Nogle gange lover man noget, man ikke kan holde, mor. Når festen er i gang, tænker man ikke altid over, hvad man gør. Og så er det pludselig for sent”, forklarer Selma.

– Kan du fortælle noget om den dag, hun døde, spørger Jette så.

– Som jeg får det vist, var det et selskab, der gik galt. Der var mange mennesker til stede, som hun ikke nødvendigvis kendte så godt, og jeg hører høj og dunkende musik. Hun har nok mødt disse mennesker, som hun er gået op i en lejlighed med, og så er festen fortsat der, siger Selma.

Jette fortæller, at hendes datter blev fundet død under gadefesten Distortion, så det giver god mening, at Selma hører høj musik.

Overdosis af heroin

Klokken 23 om aftenen blev Jette ringet op af politiet, som bad hende komme til København med det samme. Isabella havde taget en overdosis heroin, og det var blevet opdaget for sent. Det var kun et spørgsmål om tid, før hendes liv ville rinde ud, lød beskeden.

– Det var forfærdeligt. Jeg måtte tage en taxa ind til København midt om natten, og jeg anede ikke hvilket syn, der ventede mig. Og da jeg endelig så Bella ligge dér helt livløs på hospitalet, var det slet ikke til at holde ud. Min smukke lille pige. Det giver ingen mening, at ens barn skal dø af stoffer, siger Jette trist.

– Hvis det er nogen som helst trøst, så fornemmer jeg, at det gik hurtigt. Hun har ikke mærket noget, og hun var ”væk”, allerede da hun blev bragt til hospitalet. Hun bliver ved med at sige, at det var en fejl, at hun døde. Det var ikke meningen, at hun ville herfra, og det var ikke andres skyld end hendes egen, forsikrer Selma.

Jette ånder lettet op.

– Det er vigtigt for mig at vide, siger hun stille.

Læs også: Søster dræbt i bilulykke - far døde af sorg: Smerten forsvinder aldrig

Undskyld mor

– Isabella virkede, som om hun var på vej til noget bedre. Hun havde lige fået en lejlighed i Køge og drømte om at blive sygeplejerske. Det er bare sådan et spild af liv. Var alt, jeg gjorde, bare ligegyldigt, spørger Jette.

– Det var det bestemt ikke. Hun siger, at hun har lært mange ting af dig, og hun er stadig omkring dig. Hun følger dig hver dag, siger Selma.

– Og du skal også vide, at hun er rigtig ked af, at hun har efterladt dig. Hun bliver ved med at sige undskyld. Hun var ikke sig selv den sidste tid på grund af stofferne. Hun beder dig acceptere tingene, som de er, og fokusere på de gode ting, I havde sammen. Det vil gøre det nemmere for dig at komme videre, siger Selma.

Isabellas ét og alt

– Du skal tænke mere på dig selv, så det hele ikke drejer sig om Isabella. Find nogle ting, der gør dig glad, og fokusér på dem, så sorgen ikke fylder alt. Det kan også være helt små ting, lyder Selmas råd.

– Jeg er glad for fuglene i haven, siger Jette så.

– Der kan du bare se. Der skal ikke så meget til for at finde noget godt ved livet. Du har stadig et liv, så prøv at nyde det. Det ønsker din datter også for dig. Du skal ikke bekymre dig om hende, siger hun. Hun har det godt, hvor hun er nu, og hun er fri af alle belastninger. Jeg kan mærke, at hun trækker sig nu, så har du et sidste spørgsmål til hende, spørger Selma?

– Ja. Savner hun også mig? spørger Jette.

– Absolut. Du var hendes ét og alt. Det skal du aldrig være i tvivl om. Og hun glæder sig til at se dig. For I mødes igen, smiler Selma.

Læs også: Jeg har mistet min raske dreng