Janes sidste brev til Rikke: Få børn
Rikke Kimie Andersen, 23, havde det liggende i flere uger, før hun var klar til at åbne det: Brevet fra hendes mor.
Inden sin død havde 53-årige Jane Hoffmann skrevet personlige breve til sine to børn, Rikke og Rune, og sin mand, Kim.
LÆS OGSÅ: Rikke rørt over dokumentar om mor
- Jeg tror, der gik tre uger, før jeg var klar til at åbne det. Det var rigtig hårdt. Men jeg er meget glad for brevet. Jeg har kun læst det én gang indtil videre, men det er helt sikkert noget, jeg vil tage frem og læse igen og igen resten af mit liv. Det er det sidste minde om mor, fortæller Rikke, som godt vil fortælle lidt at det, hendes elskede mor havde skrevet til hende i brevet.
Den største gave
- Der står, at hun var stolt af mig, og at hun altid havde været det. Og så står der, at jeg ikke må snyde mig selv for den gave, det er at få børn. Hun skriver, at der ikke er noget, der overgår det, og at når hun tænkte tilbage, så var det at få børn det største i hendes liv. Den gave ønsker hun også for mig, lyder det fra Rikke.
LÆS OGSÅ: Jane talte ved sin egen bisættelse
Hun har bestemt tænkt sig at følge sin mors råd - men dog ikke lige med det samme. Først vil hun have gjort sin uddannelse til ergoterapeut færdig. Det bliver hun i 2016.
- Og så vil jeg faktisk også gerne være gift først, siger Rikke, som bor i Aarhus med sin kæreste, Christopher, som læser kommunikation på universitetet.
Asken spredt i havnen
Det unge par flyttede ind i deres fælles 52 kvadratmeter store lejlighed dagen efter, Jane blev bisat i Store Kapel på Vestre Kirkegård den 1. februar.
LÆS OGSÅ: Jane sov ind med et smil
Den 15. februar mødtes hele familien - Rikkes storebror Rune, 27, Janes enkemand Kim, 59, Kims datter Maria, 27, samt Rikke og Christopher - i lejligheden til smørrebrød, hvorefter turen gik ned til Aarhus havn, hvor familien - efter Janes ønske - spredte Janes aske i vandet.
Kim havde taget urnen og fem langstilkede, røde roser med.
Savner hende rigtig meget
- Det blæste lidt, men det var dejligt vejr. Efter vi havde spredt asken, fik vi hver en rose, som vi kastede i vandet. Jeg tænkte ikke rigtig på noget, da jeg kastede min. Jeg kunne ikke rigtig forbinde asken med min mor, så for mig var det ikke så hårdt. Det var noget, vi gjorde, fordi hun gerne ville det. Men det satte da et punktum på en eller anden måde, forklarer Rikke.
LÆS OGSÅ: I dag tager Jane sit liv
Hun savner sin mor rigtig meget, men hun kan mærke, at det går fremad.
- Jeg er stadig mærket og har stadig dårlige dage. Der skal ikke meget til, før jeg tænker på hende og bliver ked af det. Jeg savner hende helt vildt meget. Men det går fremad, siger hun.
Kim er knust
Værre står det til med Janes enkemand, Kim.
- Han er stadig meget hårdt ramt. Han går derhjemme i huset og har ikke så mange at snakke med. Vi ringer til ham tit, men han er alligevel meget alene, fortæller Rikke.
LÆS OGSÅ: Janes sidste jul
LÆS OGSÅ: Rikke støtter sin mors ønske om at dø
LÆS OGSÅ: Kim ville følge sin Jane i døden
LÆS OGSÅ: Janes sidste ferie med familien
