Janis har overnaturlige evner

Et trist og sørgeligt syn møder os, da vi sammen med Janis Winther og hendes mand, Morten Kærgaard Larsen, nærmer os de udbrændte bygninger på deres gård på Tøndingvej uden for den lille vestjyske by Tistrup.

Janis får det værre og værre, efterhånden som hun nærmer sig brandtomten, og hun bryder sig slet ikke om at være der. Faktisk får hun det fysisk og psykisk dårligt og vil hurtigt derfra igen.

Med sin 5 måneder gamle søn, Topper, på armen fortæller den 31-årige vestjyske kvinde, at det ikke er de materielle ødelæggelser, der smerter hende mest. Det er derimod den kendsgerning, at hun længe har kunnet fornemme, at der ville ske noget dramatisk i de staldbygninger, som flammerne fortærede en sen nattetime for en måneds tid siden.

Siden parret flyttede ind på gården for tre år siden, har Janis vidst, at der ville ske noget voldsomt. Hun vidste bare ikke hvad.

Da ilden brød ud i en staldbygning klokken 4 om natten, blev familien vækket af deres to hunde, og dermed undgik man den helt store tragedie, og gårdens stuehus og alle dyrene blev reddet i sidste øjeblik.

Men det er ikke hundenes redningsaktion, der efter branden optager Janis mest. Det er derimod den kendsgerning, at den frygt, hun har haft i flere år, mens hun har boet på gården, endelig viste sig at holde stik.

Høje flammer

Torsdag den 21. september klokken 4 blev Morten vækket ved, at Bobby gøede usædvanligt meget. Han stod op, fordi han troede, at hundens reaktion skyldtes, at én af kalvene i stalden var sluppet ud. Det sker så tit. Morten gav Bobby en godbid og gik i seng igen.

Men pludselig begyndte parrets anden hund, Jack Russell-terrieren Tøffe at gø med større iver end Bobby. Og så vidste den 29-årige gårdejer, at noget måtte være helt galt.

Fra køkkenvinduet så han høje flammer indvendig i stalden tværs over gårdspladsen, og herefter gik det stærkt.

Brandvæsenet blev alarmeret, og snart myldrede det med hjælpende naboer og et væld af redningsfolk.

Staldene udbrændte totalt, og havde det ikke været for Bobby og Tøffe, havde branden sandsynligvis bredt sig til stuehuset – det drejede sig formentlig kun om minutter.

Både Janis og Morten var selvfølgelig chokeret over oplevelsen, men hun var ikke overrasket. Og Morten har altid vidst, at der var noget ”underligt” med gården. Han blev endog frarådet at købe den, for de seneste fire ejere er gået konkurs, men det afskrækkede ham ikke.

En død mand

Selv om han er en sindig, rationel vestjyde, der vil have en naturlig forklaring på alt, er han med tiden blevet mere og mere overbevist om hustruens åndelige og overnaturlige evner.

– Janis har hele tiden sagt, at en tidligere ejer ikke vil os det godt. Han er en gammel mand og går rundt på gården med en hund. Specielt i staldbygningerne har Janis kunnet mærke dårlig energi. Hun har altid haft en frygt for, at noget ville ske, mens jeg ikke rigtig har troet på det, siger Morten.

Han fortæller om en episode på en gård i Oksbøl, som parret også ejer.

Da de på et tidspunkt opholdt sig på ejendommen, kunne Janis fortælle om en fremmed mand, der befandt sig på stedet.

– En mand er død, sagde Janis til Morten.

Kort tid efter viste det sig, at en efterlyst tysk mand sad død op ad et træ blot 400 meter fra det sted, hvor Janis havde oplevet sin fornemmelse.

Og det er bare én af mange mærkelige hændelser, som Morten kan fortælle om.

Tydeligst står en episode, hvor Morten fandt poteaftryk fra en hund i cementen under en foderkedel, som han flyttede. Han fortalte Janis om det, og også det kunne hun forklare.

Fra den åndelige verden fik hun informationer om, at det var den tidligere ejers hund, der ville sende et signal. Kort efter gravede Morten drænrør ned i jorden, og stødte på de jordiske rester af den store hund. Senere viste det sig, at hunden også havde sat aftryk andre steder på gården.

– Vi bor virkelig et underligt sted. To gange har kalve i stalden hængt sig under omstændigheder, som simpelthen ikke kan lade sig gøre. Men det skete alligevel, og Janis tolkede det som endnu et signal på, at én af de tidligere ejere ikke vil os det godt, siger Morten.

Negativ energi

Janis, der er opkaldt efter sin fars store idol, sangerinden Janis Joplin, indrømmer blankt, at hun i sine yngre dage ofte ønskede, at hun ikke var udstyret med de åndelige evner. Men nu har hun indset, at hun ikke kan slippe af med dem.

Det har været svært for Janis at knække koden ind til en verden, som mange andre kan have svært ved at forstå og acceptere. Men i stedet for at kæmpe imod, har hun besluttet at samarbejde.

– Er de negative energier i staldene borte, efter at de er brændt ned til grunden?

– Nej, de vil altid være der. Da jeg efter branden første gang gik derover, fik jeg det dårligt. Nogle hævdede, at det er på grund af den dramatiske oplevelse eller lugten af røg. Men det er ikke tilfældet. Mine energier kommer i ubalance i staldene, og de psykiske påvirkninger sætter sig til fysisk smerte. Det er noget, jeg skal blive bedre til at leve med, og som jeg kan anvende i mit arbejde som håndaflæser og måske senere som clairvoyant.

Både Morten og Janis pointerer, at de ikke overvejer at sælge ejendommen, selv om de har været udsat for voldsomme oplevelser.

Politiet har afspærret de udbrændte staldbygninger, indtil eksperter har klarlagt årsagen til branden. Det har Janis det fint med. Hun kan alligevel ikke komme på området uden at få det dårligt.