Jasmin er barn af en anonym donor

På sin 30-års fødselsdag fik Jasmin Sommer at vide, at hun havde kræft. Det førte til, at hun også fik at vide, at hun var donorbarn. At hendes far ikke var hendes biologiske far. Da chokket havde fortaget sig, tog Jasmin kampen op for, at alle donorbørn kan få at vide, hvem deres biologiske far er.

Af Kristian Bo Eriksen. Foto: Jacob Ljørring.

– Jeg anede intet, før jeg blev syg. Først da jeg fik kræft, røbede min mor og far, at min far ikke var min biologiske far. Det kom som lidt af et chok, siger Jasmin Sommer, 39, fra Korsør.

For ikke alene skulle hun nu lære at leve med det faktum, at den mand hun altid – og faktisk stadigvæk – så som sin far, måske nok var hendes far, men ikke hendes biologiske far. Jasmin skulle også forstå, at med en ukendt donor som far var de egenskaber og de genetiske forhold, hun havde arvet, slet ikke, som hun troede.

– Det kan måske virke, som om det ikke betyder så meget. Men da jeg fik kræft, kunne jeg ikke undgå at tænke over, om det var arveligt. Om min egen søn også var i risiko for at blive syg. Da min farmor tidligere var død af netop kræft, spurgte jeg mine forældre, om der kunne være en sammenhæng mellem farmors kræftsygdom og min egen. Og det var da, jeg fik sandheden at vide, husker Jasmin.

For hendes far og mor havde efter råd fra datidens læger og eksperter ikke fortalt Jasmin, at hun er donorbarn. For det mente man dengang, ville gøre det sværere for barnet.

– Den mand, der havde puttet mig om aftenen, hjulpet mig på alle måder. Ham, der var far med stort F, var han virkelig ikke min far? Det væltede læsset.

Spørgsmålene kørte rundt i Jasmins hoved, men til sidst fandt hun ro i, at selvfølgelig var hendes far stadig hendes far.

Læs også: Bodil er donorbarn: Jeg manglede den sidste brik

Vil kende mit ophav

Jasmin blev heldigvis ret hurtigt kureret for kræft, men der var mange andre spørgsmål, der rejste sig. Først og fremmest følte hun et kæmpe behov for at vide, hvem hendes biologiske far er.

Ikke kun for at finde ud af, om hendes far har en særlig sygdomshistorie, eller er bærer af gener, der giver risiko for en eller anden sygdom. Jasmin følte også et dybt behov for at vide, hvor hun selv kom fra.

Men selv om hun har henvendt sig til alle, der kunne vide bare det mindste om hendes biologiske far, har hun ikke kunnet få svar.

– Alle børn skal have muligheden for at få at vide, hvem deres far er. Ingen skal frarøves den mulighed, siger Jasmin.

– Det er altid de voksnes rettigheder, der tages hensyn til. Jeg synes, man skulle vende det på hovedet, og lave regler, der tager udgangspunkt i de kommende børns rettigheder, siger Jasmin.

Hun vil gerne have, at det bliver sådan, at donorbørn altid kan få at vide, hvem deres biologiske far er. At det er børnene, der skal afgøre, om de to parter skal lære hinanden at kende.

Se også: Elisabeth blev forældreløs kort efter fødslen: Godt du blev min nye mor

Fik en søster

Jasmin startede sammen med nogle venner en Facebook-gruppe, Donorbarn – sæddonor – ægdonor, for nogle år siden, hvor donorbørn kan skrive sammen med andre donorbørn for at finde ud af mere om deres ophav, og måske finde søskende eller andre familiemedlemmer.

– Faktisk har jeg selv fundet en søster på gruppen. Der var en, der lagde et billede op af sig selv, der lignede mig utroligt meget. Så meget, at jeg først troede, at en eller anden havde lagt et billede op af mig som barn. Det var en mærkelig oplevelse, husker Jasmin.

Hun kontaktede vedkommende, og de fik lavet en dna-analyse, der viste, at de har samme far.

– Jeg er rigtig glad for at have en søster. Som barn var det eneste, jeg ønskede mig til jul, en bror. Faktisk en storebror. Så kunne han hjælpe mig, hvis jeg blev drillet, siger Jasmin med et smil.

Det viste sig også, at de to var vokset op med få kilometer mellem deres bopæl. Endnu et argument for, at der skal være åbenhed om donorbørns fædre.

– For hvad nu, hvis jeg som helt ung havde mødt en kæreste, som viste sig at være min bror. Det kan rent faktisk godt ske. Og det skal de unge bare ikke gå og være nervøse for, synes jeg.

Læs også: Gitte vil føde vores barn