Jeg blev seksuelt misbrugt i 16 år

Overgrebene begyndte, da Helén var helt lille, og stoppede først, da hun blev voksen. De traumatiske oplevelser førte til et pillemisbrug, og Helén endte på en psykiatrisk skadestue, hvor hun forsøgte at tage sit liv.

Helén Grankvist lægger ikke fingre imellem, når hun skal beskrive sit snart 53-årige liv.

– Jeg har levet et rigtigt lorteliv, konstaterer hun hårdt og uforbeholdent.

Helvedet begyndte, da hun som 4-årig for første gang blev seksuelt udnyttet af tre familiemedlemmer.

– Det var ikke min far, og ingen af hans nærmeste, som gjorde mig fortræd. Det vil jeg lige understrege, siger svenske Helén.

Overgrebene foregik, når familiemedlemmerne var på besøg, eller når hun var på besøg hos dem. De sneg sig ind til hende, når hun sov.

– De truede med at slå mig ihjel, hvis jeg sagde noget. Jeg var skræmt fra vid og sans. Og samtidig var jeg bare så ked af det. Jeg følte skam.

En dag tog hun mod til sig og fortalte det til en i sin omgangskreds. 

Ingen voksne lyttede

– Men personen blev vred og slog mig. Derefter holdt jeg det hemmeligt. Ingen voksen ville alligevel lytte til mig.

Helén voksede op i en dysfunktionel familie. Der var ofte skænderier derhjemme. I skolen sad hun for det meste for sig selv og var fraværende. Hun blev mobbet, og ingen af de voksne lagde mærke til det.

Som 12-årig stak hun af hjemmefra, og manglen på omsorg og kærlighed medførte et destruktivt liv med alkohol og stoffer. Det sociale sikkerhedsnet greb hende ikke.

– Myndighederne var indblandet, da jeg var mindre. Men af en eller anden årsag blev der ikke gjort noget ved det.

LÆS OGSÅ: Kendt fra tv: En opvækst uden kærlighed

Da hun startede i gymnasiet, flyttede hun ind i en sovesal.

– Jeg var blevet udadreagerende og havnede ofte i slagsmål, fortæller Helén, som også fik det værre og værre indeni. De seksuelle overgreb fra hendes slægtninge fortsatte.

– Jeg var jo tvunget til at være sammen med dem, når jeg var hjemme, og når der var familiefester. De fortsatte med at snige sig ind til mig om natten. De havde skræmt og manipuleret mig så meget, at jeg ikke turde stritte imod, selv da jeg blev ældre. Efter jeg blev kønsmoden, udnyttede de mig, når jeg havde menstruation, så jeg ikke blev gravid.

Destruktivt forhold

Helén var 20 år, da de misbrugte hende sidste gang.

– Tre år forinden havde jeg mødt en fyr, giftet mig og havde lige fået mit første barn. Selv ikke dét fik dem til at stoppe med overgrebene.

Hendes forhold var også destruktivt. Men hun turde ikke forlade sin mand. Hun troede heller ikke, at hun kunne forsørge børnene alene. I alt fik hun fem børn i det 15 år lange ægteskab. 

Helén fortæller, at hun var kommet ud af sit alkoholmisbrug, da hun ventede sit første barn.

– Derimod var jeg begyndt at misbruge piller. Det var let at få udskrevet stærke piller mod migræne. 

Hun opdagede pillernes beroligende effekt og tog flere og flere.

– Jeg kunne tage 10-15 stærke, smertestillende piller om dagen. De gjorde mig sløv, og jeg fik svært ved at være opmærksom på mine børn. Min ældste søn faldt og brækkede kravebenet. Jeg var så langt væk, at der gik to dage, før han kom til læge. Det har jeg stadig dårlig samvittighed over i dag.

Tog børnene og gik

En særlig episode, som hun ikke ønsker at tale om, fik hende til at bryde ud af det destruktive forhold.

– Jeg tog bare mine børn og gik.

Nogle år senere mødte hun Anders. De fik et barn sammen, og han var en stor støtte for hende. Men han kunne ikke forhindre hendes psykiske problemer i at kulminere. Det skete efter et besøg hos en gynækolog, som stillede hende et direkte spørgsmål.

– Han spurgte, om jeg var blevet udsat for seksuelle overgreb. Jeg reagerede med vrede og havde lyst til at slå ham, fordi han ramte et ømt punkt. Jeg rejste mig fra briksen og gik. Han fulgte efter, gav mig en seddel med sit telefonnummer og sagde, at jeg kunne ringe, når jeg følte mig klar. Det gjorde jeg efter tre måneder.

Forsøgte selvmord

Helén blev rådet til at gå i gruppeterapi. Hun lyttede til rådet, og det føltes skønt at tale med andre kvinder, som havde oplevet noget lignende. I gruppen var der to psykologer, som opfordrede hende til at politianmelde det, hun havde været igennem.

Det gjorde hun, men hændelserne lå så langt tilbage i tiden, at forbrydelserne var forældede. Gerningsmændene blev dog underrettet om, at der var skrevet en politirapport om dem. Reaktionen var stærk.

– De gik til angreb med breve og telefonsamtaler, hvor jeg blev anklaget for at lyve. Jeg mistede derefter kontakten med en stor del af familien.

Bruddet knækkede Helén, som ikke kunne se nogen mening med livet længere. Hun følte, at hendes børn og kæreste ville få det bedre uden hende, og hun forsøgte at tage sit liv med en overdosis piller. 

– Jeg røg ind og ud af psykiatrisk skadestue. De prøvede at få mig ud af pillemisbruget, men jeg smuglede pillerne ind ved at gemme dem i strømperne. På et tidspunkt var jeg indlagt i otte måneder, og til trods for al overvågningen lykkedes det mig næsten at tage mit liv. Jeg forsøgte at hænge mig på toilettet, men der kom en plejer i sidste øjeblik og fik mig ned.

Fik elektrochok

Helén vågnede på hjerteintensiv, og lægerne konstaterede, at hun led af PTSD.

– Alle de overgreb, jeg var blevet udsat for, vendte tilbage som flashbacks ogvar så tydelige, at jeg kunne fornemme lugtene og se gerningsmændene for mig i rummet.

Den bedste behandlingsmetode for en stærkt selvmordstruet person blev anset for at være elektrochok. Behandlingen blev et vendepunkt, da den slettede minderne om de traumatiske overgreb.

Men den havde også sin pris. Andre minder gik nemlig også tabt.

– Jeg husker for eksempel ikke alt fra mine børns opvækst.

Livet fik farve igen

For syv år siden kom hun ud af pillemisbruget, og i dag tager hun kun den medicin, hun får udskrevet. Efter elektrochokbehandlingen fortsatte hun i samtaleterapi og fik en psykolog, som hun beskriver som helt vidunderlig.

– Hun fik mig til at se på mig selv på en helt anden måde. Med en vis stolthed. Og hun fik mig til at indse, at det ikke var min skyld, at jeg var blevet voldtaget. Mit liv fik farve igen i stedet for alt det sorte, som tidligere havde omkranset mig.

LÆS OGSÅ: Min datter blev misbrugt af min kæreste

Helén mærker nu en livsglæde, som hun aldrig har følt før. Selvfølgelig er hendes liv ikke en dans på roser, og hendes krop er fortsat påvirket af alt det, hun har været igennem. Nogle gange er hun nede at vende.

– Jeg magter ikke et rigtigt arbejde, men jeg hjælper til i en Røde Kors-butik en gang om ugen.

Vil sprede håb

Helén bruger også megen tid på at holde foredrag om, hvordan de seksuelle overgreb har påvirket hendes liv. Det var en ven, som opfordrede hende til at tale om den dystre fortid. Først tøvede hun med at dele den med andre, men allerede efter det første foredrag kunne hun mærke, at det var den helt rigtige beslutning.

– Det var fantastisk, at så mange mennesker gerne ville høre min historie, siger Helén, som håber, at hun med sin fortælling kan sprede håb om, at man kan komme ud af selv det værste mørke.

For Helén er der især én ting, som nu giver livet lys og glæde: Hendes fem børnebørn.

– Jeg var måske ikke en god mor, men nu vil jeg i stedet være en god mormor og farmor, siger hun.