"Jeg bliver holdt fast om natten!"

Lillian har flere gange været vidne til mystiske hændelser om natten. Læs om hendes oplevelser her!

Jeg har flere gange ikke direkte set eller måske set, men tydeligt følt et "spøgelse" steder hvor jeg har boet og også hos venner. Det har næsten hver gang været i gamle huse, hvor der har boet mange mennesker igennem tiden, men to gange gange har det været i forskellige kolonihaver, aldrig i nye huse.
Jeg vil fortælle om nogle af oplevelserne, men jeg har vel oplevet det 10-15 gange.

Har du også lyst til at prøve clairvoyance? Køb en session med en af vores dygtige clairvoyanter

En insisterende skørtejæger
En gang boede jeg i et byhus, hvor vi levede 3 par. Der var nogle små værelser på loftet, som vi brugte som soverum. Jeg sov tit meget uroligt, og drømte tit underlige ting. En nat følte jeg helt klart, at der var en der stod og kiggede på mig, og ligesom lagde hænderne forskellige steder på min krop.

Jeg fandt det ubehageligt, og forsøgte at fjerne hænderne, men blev ligesom holdt tilbage. Jeg blev bange og råbte: "Gå væk - jeg vil ikke have det!", og græd også. Pludselig var fornemmelsen væk. Jeg oplevede det en gang senere, og det viste sig, at en af de andre piger, og én, der havde boet der, havde oplevet noget af det samme.

Vi prøvede at undersøge det og spurgte familien som ejede huset.

Huset havde i generationer været beboet af den samme familie, som nu kun havde et lille og gammelt bogtrykkeri i underetagen. Det var gået i arv fra søn til søn i 4 generationer. Den gamle trykker, som familien kaldte den første bogtrykker på stedet, var en frygtelig skørtejæger, og var altid efter de unge piger i huset. De havde værelser dér hvor vi havde soveværelser. 

I huset havde de et evindeligt skift af piger, fordi de ikke ville være der. Man mente, at det var ham, som kontaktede os piger om natten. Da jeg anden gang oplevede det, sagde jeg stille og roligt, at jeg havde en kæreste, og at spøgelset godt kunne gå ind til sig selv.  Derefter forsvandt fornemmelsen, og jeg sov helt roligt videre.

Læs også: Rørende historier om afdødekontakt

Holdt fast om natten
En anden gang boede jeg i et hus sammen med fire andre. Det lå i en gammel mose, hvor der var bygget sommerhuse og kolonihaver til de rige inde fra byen. Det hele var senere blevet til helårsbebyggelse. Jeg var nogen gange alene hjemme, og lå da tit på sofaen og læste eller så tv, og faldt så i søvn derinde.

En nat vågnede jeg ved at der var "noget", som pressede mig ind mod sofaryggen, og ligesom forhindrede mig i at få luft. Jeg kunne ikke vende mig, men fik mig da kæmpet mig op og sidde på et tidspunkt. Jeg var rystende bange - noget jeg ellers aldrig rigtig bliver. Min kat sad helt stiv med kæmpestore øjne, og stirrede hen på et sted i nærheden af mig.

Næste dag da én af bofællerne kom hjem, spurgte jeg ham, om han havde oplevet noget lignende. Det havde han - og på nøjagtig samme sofa. Han havde dog følt det, som om én sad på ham og ville kvæle ham. Vi fik også det undersøgt, og vi fandt ud af, at i gammel tid havde mosen og skoven været et sted hvor tatere og røvererbander boede og huserede. Det var vel dem, der var utilfredse med, at vi boede der.

Læs også: Pernille var i helvede

Han gik lige igennem mig!
Min kammerat har et kolonihavehus, som også ligger dér, hvor der engang var en delvis mose og eng. Han boede et sted, hvor der var stier og småveje rundt omkring, så man kunne komme ud til sine marker - det så vi på et gammelt kort. Min kammerat boede der helårigt selvom man egentlig ikke måtte. Blev det for koldt, havde han en seng hos mig mod, at jeg kunne bruge hans have. Han havde flere gange fortalt om, at han tit vågnede op ved, at der var nogen der kiggede på ham og gik lige gennem huset. Hans katte følte det også - de sad tit og kiggede på noget, der ikke var der.

Han havde mus nede under huset. Mange drillede, og sagde til ham, at det nok bare var det - men jeg troede dog på ham. Jeg sov jævnligt derude, og en nat eller meget tidlig morgen vågnede jeg brat op. Jeg havde fornemmelsen af, at der var en, som var gået lige igennem mig. Jeg råbte: "Hvad fanden var dét?!?" Min kammerat, som lå i rummet lige på den anden side af væggen, vågnede også, og råbte: "Mærkede du det også?" - og så stod vi begge op, og sad og talte om det.

Vi blev enige om, at det var en mand, der var gået på én af vejene for at komme ud af sin mark. Den vej havde gået lige dér, hvor havehuset står. Jorden var et par steder også så hård, og var fuld af sten, at det var næsten umuligt at grave der. Så det kunne jo godt være rigtigt, at der havde været en fastkørt vej der.

Trampen på loftet
Den sidste gang, jeg har følt noget, er i det hus vi bor i nu. Det er et stuehus fra en gammel gård. Da vi flyttede ind, havde jeg enormt svært ved at sove og sov også uroligt. En nat havde jeg en drøm om at der skete noget ondt. Jeg drømte at nogen råbte, og trampede rundt både oppe på loftet og i et andet rum. Jeg følte jeg blev holdt fast, og ikke kunne få luft. Min hund gøede også helt vildt og ville ind i soveværelset.

Jeg kæmpede vildt, og tårerne stod ud af øjnene - og så råbte jeg flere gange: "Du kan godt forsvinde! Vi vil ikke have dig her! Nu er det os, der bor her. Gå derhen, hvor du hører til nu!" og en masse andet. Pludselig var der så ro. Men min hund stod og klynkede. Jeg stod op, og sad lidt inde i stuen og gik så i seng igen. Hunden gik med, og lagde sig lige uden for soveværelsesdøren.

Jeg har ikke oplevet det her siden, så vedkommende må jo have lyttet og er forsvundet ud af huset.

Talt med en clairvoyant
Jeg har talt med en clairvoyant om de ting jeg har oplevet. Han sagde, han helt tydeligt kunne fornemme, at jeg havde evner for at se og føle ting, andre ikke kan se og føle. Han sagde, at jeg sikkert ville egne mig til at være sådan en, der hjælper fangede sjæle over i den anden verden.

Jeg har nu ikke gjort noget ved det, men jeg synes det er spændende og jeg har læst en del om det.

Læs også: Janni fik endelig lov til at sige farvel til sin afdøde mor