Jeg duede ikke som mor

Der er stille i Natasja Boyles lejlighed i Frederikshavn. Alt for stille. Børneværelset står komplet møbleret med barneseng og legetøj. Men det vigtigste mangler, børnene.

Natasja er mor til to, og så er hun det alligevel ikke. Børnene er fjernet fra hende. Anton blev det efter fire måneder, og Noah Wilhelm efter blot ni timer. De er anbragt i pleje hos familier i Nordjylland, og Natasja ved, at det er bedst for børnene.

– Min største drøm i livet er, at jeg kunne være en god mor for Anton og Noah Wilhelm. Men jeg ved også, at jeg ikke har de evner som mor, der skal til for at give drengene den bedst mulige opvækst. Jeg ville så gerne, men jeg duer nok ikke som mor. Det er en barsk vished at leve med, siger Natasja Boyle, 20 år.

Når Natasja fortæller historien om sin kaotiske opvækst, kan man ikke undgå at få en klump i halsen. 30 steder nåede hun at bo som lille pige og teenager, fordi hendes mor havde et hav af sociale udfordringer.

Havde ansvar for sine søskende som 12-årig

Familien flyttede konstant til alle mulige steder, lige fra landsbyen Elling i Nordjylland til storbyen København. Da Natasja var 12 år, havde hun ansvar for sine to små søskende på to og seks år, mens hendes mor af forskellige årsager ikke opholdt sig i hjemmet.

– Det var mig, der lavede morgenmad, smurte madpakker og lavede aftensmad til vi tre børn. Jeg passede de to små, som var jeg deres mor. Det gjorde mig voksen længe inden, jeg burde have været det. Men det var også et psykisk pres, som jeg åbenbart tog skade af, fortæller Natasja.

Allerede inden, hun blev teenager, blev det for meget for den fysisk og psykisk belastede pige. Natasja henvendte sig til lederen på sin skole og fortalte om forholdene i hjemmet. Det var i december 2011.

Anbragt i institution

Hun kunne ikke klare mere, og som 12-årig blev hun anbragt på en institution i Frederikshavn. Her opholdt Natasja sig, til hun blev 16 år og fik sin egen lejlighed. Men hun blev ramt af angstanfald og sov de fleste nætter på sofaen hos veninder eller familiemedlemmer.

– Jeg kunne ikke holde ud at være alene, og jeg blev bange for alt muligt. Mest for ensomheden. Jeg fik konstant at vide, at jeg ikke duede til noget, og at jeg ikke engang kunne blive kassedame i Netto. Når man som teenager får det at vide tit nok, tror man til sidst på det. Jeg var fuldstændig blottet for selvtillid, og det er jeg nok stadig, fortæller Natasja.

En oase af tryghed

Da hun var knap to år, flyttede moren og stedfaren fra hinanden. Stedfaren tog Natasja til sig, som var hun hans eget barn, og Natasja var hos ham hver anden weekend og i ferier.

– Her var der faste og trygge rammer. Der var grænser og pligter, jeg kunne være barn og lege, husker Natasja.

Men i hverdagene var situationen en anden. Alt var kaos og rod, og der var ingen struktur eller retningslinjer i Natasjas liv.

Gravid som 16-årig

Som 16-årig blev hun gravid første gang, men otte uger henne i graviditeten fik hun en spontan abort.

Læs også: Nye madvaner afslørede 16-årige Marias graviditet

– Som 17-årig fik jeg stillet en diagnose om, at jeg havde en emotionel ustabil personlighedsstruktur. Det betyder, at jeg har store følelsesmæssige udsving, og at alt i min verden er enten sort eller hvidt, fortæller Natasja.

– I januar 2017 blev jeg gravid igen. Det var absolut ikke planlagt, og jeg blev tilknyttet et familieambulatorium. Jeg fødte Anton den 27. oktober på hospitalet i Aalborg.

Efter udskrivelsen havde min daværende kæreste og jeg svært ved at få tingene til at fungere. Det endte med, at vi flyttede fra hinanden.

Det bedste for Anton

Det kom som en overraskelse for hende, da Anton efter fire en halv måned blev fjernet. Det var i marts 2018. I dag kan Natasja se, at det var det bedste for drengen på det tidspunkt. Hun var slet ikke parat til at blive mor og blev tilmed ramt af depression.

– Anton blev tvangsfjernet mod min vilje, men i dag har han det som blommen i et æg. Jeg ser ham i en time hver 28. dag under et overvåget samvær, og plejefamilien holder mig orienteret hver uge.

Gav stik i hjertet

– Sidst, jeg så ham, kaldte han mig første gang for mor. Det gav et stik i hjertet. Men jeg er ikke længere hans mor. Ofte tænker jeg på, om det er bedst for drengen, at vi slet ikke ses. Måske er jeg et forstyrrende element i hans rolige hverdag og opvækst. Men det er svært. Jeg elsker ham jo, og han vil altid være min søn, siger Natasja.

Blot et halvt år efter, Anton blev fjernet, blev Natasja gravid igen. Det var absolut ikke planlagt. Faren til barnet er en af hendes bekendte, som ikke vil vedkende sig faderskabet. Natasja ville have en abort, men hun opdagede graviditeten så sent, at det ikke var en mulighed.

Noah fjernet efter ni timer

Onsdag den 19. juni klokken 06.08 blev Natasja for anden gang i sit korte liv mor til en sund og velskabt dreng. Hun havde besluttet, at han skulle hedde Noah Wilhelm.

En måned før fødslen fik Natasja at vide, at kommunen ville fjerne hendes barn efter fødslen. Derfor blev onsdag formiddag for snart fire måneder siden den sværeste dag i den nybagte mors liv.

Læs også: Forældreløs som 5-årig: Jeg voksede op uden kærlighed

– Jeg havde drengen hos mig i ni timer, inden han blev fjernet. Jeg sad med ham i mine arme hele formiddagen og forsøgte at give ham al den kærlighed, jeg kunne give ham med på rejsen hen til en anden mor, siger Natasja.

Efter ni timer klædte hun sin nyfødte dreng på, inden hun puttede ham i en babylift. Derefter kørte Natasja sammen med en familie- og støttekonsulent Noah Wilhelm hen til den plejefamilie, hvor han nu befinder sig.

Ser ham kun hver 14. dag

Siden har Natasja set ham en time hver 14. dag. Efter tvangsfjernelsen af sønnen har hun fulgt de kommunale handlingsplaner til punkt og prikke, og hun forsøger på alle mulige måder at forbedre sig.

Men Natasja ved udmærket, at chancerne for at få drengen hjem er minimale, selv om en uvildig familiekonsulent, som hun har tilknyttet, ikke helt afviser tanken.

– Det er nok også bedst sådan. Jeg duer jo ikke som mor, selv om jeg inderst inde er sikker på, at jeg kunne være en god mor og udfylde rollen. Det vil være synd at rive Anton ud af sit trygge miljø. Han er blevet for stor. Men jeg drømmer stadig om at få Noah Wilhelm hjem. Det bliver nok ved drømmen, siger Natasja.

Læs også: Mine hunde er min familie

Overvejer at kappe forbindelsen

Den 20-årige nordjyde har overvejet helt at kappe forbindelsen til begge drenge. På den måde kan de få en stabil, tryg, rolig og kærlig opvækst og barndom. Med andre ord kan de få alt det, som hun aldrig selv fik.

Inden jeg forlader den hyggelige lejlighed, trækker Natasja på smilebåndet og viser mig sin kaffekop. På den ene side af koppen er der et foto af en storsmilende Anton og på den anden side et scanningsbillede af drengen som foster i sin mors mave.

Det er svært at være mor til to, når man ikke har nogen af børnene hos sig. Men Natasja har indset, at sådan er det bedst for hendes to elskede drenge. Anton og Noah Wilhelm er taget fra hende, men de vil altid være i hendes hjerte.

Natasjas mor: Sandt det hele

Natasja mor har fået læst artiklen op, og hun bekræfter Natasjas historie. – Hvert et ord er sandt, siger hun.