Jeg fik min mand dømt

Da Marie faldt for Steve, flyttede de hurtigt sammen og blev forlovede. Kort efter begyndte han at ændre adfærd, han hånede og talte ned til hende, men det virkelige mareridt startede først, da deres datter var et år. 

I 16 år levede Marie med manden, som hun troede, var den helt store kærlighed. Nu bor hun i sit eget hjem, hvor hun flyttede ind for snart ni år siden med døtrene Sandra og Andrea for at slippe væk fra krænkelserne og volden.

Marie var 25 år, da hun mødte Steve. Det er det navn, hun har givet sin tidligere partner i romanen ”Gennem helvede mod livet”, som hun har skrevet på baggrund af sine egne oplevelser. 

– Jeg var lige brudt ud af et længere forhold og var slet ikke interesseret i et nyt. Men han fortsatte ihærdigt med at flirte med mig, og det smigrede mig, fortæller Marie Bergenulf fra den svenske by Falun.

 

 

Løj om barndom

Hun forstår nu, at han sagde præcis de ting, hun ønskede at høre. For eksempel at han havde haft en tryg barndom.

– Bagefter har jeg fået at vide, at han voksede op i et hjem med både misbrug og vold. Da jeg fortalte om min interesse for boldsport, campingture og ferierejser, ja, så havde han de samme interesser. Det var jo et perfekt match, tænkte jeg.
 

Blev forlovet

 

Marie og Steve flyttede hurtigt sammen og forlovede sig under en rejse til Grækenland. Alt havde indtil da været lykke og idyl. Advarselslamperne begyndte dog at blinke, da de ventede deres første barn og netop havde købt hus.

Steve tog et kursus gennem sit job og var helt opslugt af sine muligheder for at gøre karriere.

– At vi skulle have vores første barn, var mindre vigtigt. Jeg var den eneste, der ikke havde sin partner med til fødselsforberedelse, og det syntes jeg, var mærkeligt. Men det syntes han ikke. Han krævede derimod, at jeg skulle opvarte ham, når han var hjemme, fordi han var så træt efter kurset.

Læs også: Ingen ville tro jeg fik tæv

Kontrollerede alt

Den første rigtige krise kom, da Sandra var omkring et år. Marie havde travlt med at passe datteren, men Steve forlangte, at hun samtidig hjalp til med renoveringen af deres hus og stod for madlavning og indkøb. På det tidspunkt var hun selv vendt tilbage på job efter barslen.

– Når Sandra skulle sove, sagde jeg, at jeg havde brug for at hvile mig. Nej, sagde han. Jeg måtte ikke klage over noget, men skulle bare klø på. Det var der, jeg fik den første følelse af, at jeg ikke var noget værd.

Allerede dengang tænkte hun på at blive separeret.

– Men jeg syntes samtidig, at det var noget, vi burde kunne løse.

Fysisk vold

Inden længe begyndte ydmygelserne, som tærede på Maries selvværd og systematisk nedbrød hendes mentale modstandskraft.

– Han hånede alt, hvad jeg gjorde og mente. Hvis jeg for eksempel foreslog, hvordan vi skulle renovere vores hjem, sagde han bare: ”Det skal du ikke blande dig i. Du forstår intet.” Når jeg talte til ham, var han helt tavs, og når jeg bad om et svar, gik han sin vej og sagde, at mine spørgsmål ikke var værd at svare på.

Steve kontrollerede mere og mere i deres fælles hjem. Knivene skulle hænge på en speciel måde i køkkenet, og hvis der var vanddråber ved vasken, blev han rasende. Da Sandra blev fire år, fik hun også vreden at mærke, og den kom ofte til udtryk via fysisk vold.

– Hvis hun grinede for højt, tog han hende om håndleddene, slæbte hende langs gulvet og kastede hende ind på værelset. Første gang, han gjorde det, blev jeg både chokeret og vred. Jeg sagde, at det var børnemishandling, og at jeg ville anmelde ham. Han lo hånligt ad mig og sagde, at ingen ville tro på mig. 

Læs også: Caroline blev udsat for psykisk vold: Min kæreste styrede mit liv

Turde ikke flytte

Sandras lillesøster, Andrea, slap heller ikke for den hårdhændede behandling. Volden mod døtrene var den vigtigste årsag til, at Marie ikke turde forlade sin mand.

– Så skulle vi formentlig deles om børnene, hvilket ikke ville være godt. Sandra sagde til mig, at jeg absolut ikke måtte flytte, for hun ville ikke være alene med sin far. Når han var hjemme, og jeg var på arbejde, fik jeg ofte en sms fra børnene om, hvad han gjorde mod dem. Det var forfærdeligt.

Marie foreslog på et tidspunkt, at de skulle gå til familieterapi.

– Han sagde, at det kun var svage mennesker, som søgte hjælp. Jeg besluttede i stedet at gøre det på egen hånd og fik her bekræftet, at jeg var udsat for psykisk vold.

Læs også: Vold var min hverdag

Mange facetter

Marie sammenligner Steve med Dr. Jekyll og Mr. Hyde.

– Når vi var ude blandt andre, var han utroligt venlig og rolig. Men så snart vi satte os ud i bilen, vendte hans dårlige side straks tilbage.

Da Marie var væk på et kursus i efteråret 2011, fik hun konstant sms’er fra børnene, hvor de beskrev, hvad deres far gjorde mod dem. Det vendte sig i maven på hende, og da hun kom hjem, havde hun besluttet sig.

– Jeg sagde til ham, at jeg ville skilles. Mærkeligt nok virkede han ligeglad og trak bare på skuldrene med et ”okay”. Så sagde han til børnene, at de måtte vælge, hvor de ville bo.

Meldt til politiet

I december 2011 flyttede Marie i sit eget hus sammen med børnene, der i dag er 24 og 20 år. Hun kontaktede en rådgivningstjeneste for kvinder og fortalte sin historie.

– Jeg blev opfordret til at anmelde ham. Jeg svedte koldsved og fik hjertebanken. Hvad ville der ske, hvis jeg gjorde det? Men rådgivningstjenesten havde pligt til at rapportere til socialvæsenet, og det førte til en politianmeldelse.

Børnene blev indkaldt til forhør, og de bekræftede, hvad Marie havde fortalt.

– Steve blev rasende. Han chikanerede mig i telefonen og kom hjem og bankede på vores dør og krævede at se børnene inden retssagen. Heldigvis havde jeg gemt sms’erne, som børnene havde sendt til mig, så min advokat kunne forhindre det.

Blev dømt

I januar 2013 begyndte retssagen. Steve blev dømt for børnemishandling og idømt samfundstjeneste og en bøde.

– Efter dommen stod han uden for mit hus og bankede på vinduet. Sidste år tiltog chikanen mod os, og jeg anmeldte det til politiet. En ny retssag venter dette efterår.

Marie har bearbejdet mange af sine oplevelser ved at skrive om dem i sin roman. Hun håber, at bogen også kan være til gavn for andre i en lignende situation. 

– Hvis den bare kan hjælpe én, har jeg nået mit mål, siger hun.