Jeg fik mor reddet hjem

Da Hanne Tornvig blev reddet hjem fra en skæbnesvanger ferietur i Tyrkiet sidste år, var det i allersidste øjeblik. Hendes lunger var ved at stå af og hendes kropsvægt var nede på sølle 33 kilo. Forsikringen dækkede ikke hjemkomsten og Hanne er derfor i live i dag, fordi hendes 18-årige søn Robin havde held til at rejse penge over facebook.

LÆS OGSÅ: Fire løgne kvinder fortæller sig selv

Men selvom Hannes vægt i dag har sneget op på 42 kg, og hun for længst er udskrevet, så er hendes liv for altid blevet forandret. Den første tid efter hjemkomsten var hun lykkelig og taknemmelig for den støtte helt almindelige og for hende ukendte mennesker havde givet hende. Det er hun stadig. Men en sort sky af realiteter har også drevet ind over hendes tilværelse.  

Rejsen ændrede alt

- Jeg tog til Tyrkiet som en kvinde, der var i stand til at leve et nogenlunde normalt liv på trods af min sygdom. Efter Tyrkiet ser alt meget anderledes ud. I dag er min lungekapacitet helt nede på 19 procent. Og jeg er utrolig sårbar. Bare en enkelt lungebetændelse kan slå mig ihjel, hvis jeg er uheldig, lyder det ærligt fra den 40-årige vestjyde fra Holstebro.

LÆS OGSÅ: Jeg skulle have lyttet til mor

Indtil Tyrkiet-rejsen arbejdede Hanne som social- og sundshjælper på et lokalt plejehjem. Men selvom både jobbet og kollegerne havde stor værdi, så er det nu droppet, fordi helbredet ikke længere er til det. Hendes gamle lejlighed med trapper, måtte hun også forlade. Nu er nu som kun 40-årige flyttet i en ældrebolig. Og hun går til genoptræning med ældre. Hun har også fået en el-scooter, da hun ikke kan klare at gå meget mere end 100 meter fra lejligheden.  Lungesygdommen Alfa-1 er i øjeblikket uhelbredelig. Når lungerne først er nedbrudt, så er der ingen vej tilbage. Og i Tyrkiet tog nedbrydningen for alvor til, da hun under indlæggelsen blev ramt af en dobbeltsiddet lungebetændelse.

LÆS OGSÅ: Jonas var for syg til livet

- Hvis folk vil vide, hvordan jeg har det, når det er værst, så skal de prøve at trække vejret gennem et sugerør. Det er næsten umuligt at få ilt nok. Heldigvis har jeg det nogenlunde i dag. Men det kan desværre ændre sig i morgen, fortæller Hanne, der af samme grund ikke kan være i rygerhjem eller blot være i rum, hvor der er levende lys eller brændeovn.

- Men jeg holder fast i at lave mad, selvom jeg kan få problemer med stegeos. Madlavning betyder så meget for mig, at jeg ikke er klar til at opgive det, siger hun.

For Hanne har den frygtelige sygdom, dog ikke kun ramt hendes fysisk.  Et hårdt slag var de meget tunge tanker, der en overgang fulgte med.

Drømmene svandt ind

- Jeg kunne ikke lade være med at spekulere over, hvad der skulle blive af mig. Pludselig var jeg så syg, at mine drømme svandt ind. Er jeg overhovedet noget værd for andre?  Hvem vil have sådan en som mig? Kan jeg finde en mand at dele livet med, når jeg er så syg og næsten ikke kan noget? Sådan nogle tanker fylder en. Og det er hårdt, lyder det fra Hanne.

Hun har dog fået hjælp fra en uventet kant. Nemlig fra den syv måneder gamle chihuahua-hvalp Freja, der er blevet hendes uadskillelige følgesvend.

- Freja betyder rigtig meget. Hende kan jeg give noget kærlighed. Og jeg får mere igen. Hun er her altid og holder mig i gang og humøret oppe. Det betyder alt de dage, jeg har det slemt. Havde jeg ikke haft Freja, så er jeg sikker på, at jeg var løbet ind i en alvorlig depression, fortæller Hanne.

LÆS OGSÅ: Jeg gør min søn syg

Freja er da også meget fintfølende overfor Hannes sygdomstilstand. Er det en dårlig dag, så viger hun ikke fra Hannes side. Selv når Hanne skal på toilettet, insisterer den lille hund på at følge hende. Til gengæld kan den godt tage en lur på sofaen helt alene, når Hanne har en god dag.

- Ja, du er en god hund, siger Hanne og kysser den firebenede ven, da den hopper op på hendes skød.

I længden er det dog ikke nok at have en trofast hund. Heller ikke selvom både familie og venner støtter hende. For Hanne er det afgørende, at hun har et håb om en bedre fremtid. Og det er der. Hendes uhelbredelige sygdom kan faktisk blive markant forbedret, så hun måske atter kan komme til arbejde. Det kræver dog en lungetransplantation.

Håber på et mirakel

- Det håber jeg selvfølgelig på. Jeg er ved at bliver godkendt til at komme på en venteliste, men det kræver, at jeg skal tage noget mere på. Jeg skulle gerne veje mellem 45 og 50 kg. Så det er sådan set mit arbejde nu. Jeg skal tage nogle kilo på. Og så håber jeg på, at miraklet sker, fortæller hun.

Er Hanne så heldig at komme på en venteliste og til sidst få nye lunger, så venter der dog omfattende helbredstjek og behandling for at undgå, at kroppen afstøder de nye organer. Men hendes livskvalitet vil blive som forvandlet.

- Jeg er jo ikke ret gammel. Jeg har stadig meget, jeg skal nå. Så jeg håber det bedste, lyder det fra Hanne.