Jeg kunne have været en trophy wife

Da jeg var 22 rejste jeg til Australien og mødte Harry – en velstillet mand i midten af 60’erne der bejlede til mig. Det var fristende at takke ja og blive hans ”trofæ”, men mit hjerte sagde noget andet…

Jeg var lige fyldt 22 år, da jeg rejste til Australien på et halvt års praktikophold. Jeg havde lejet et værelse hos et velstående ægtepar, Tracy og Paul. De havde et stort hus og haven rummede både en tennisbane og en stor swimmingpool. De var glade for at få lidt selskab i det store hus og de var begge søde og venlige over for mig, men det var tydeligt, at der ikke var nogen gnist tilbage mellem dem og de sov også hver for sig.

Da jeg havde været der en måneds tid afholdt de et velgørenhedsarrangement for deres rige venner. Jeg bemærkede, at stort set alle mændene havde yngre koner, og ligesom Tracy brugte de masser af tid på at holde sig unge og smukke. Selvom de var søde, kunne jeg ikke rigtig relatere til nogle af dem. De blev forvirrede når jeg måtte afvise deres invitationer til at spille formiddagstennis fordi jeg skulle arbejde, og de forstod ikke at jeg ikke kunne bruge penge som det passede mig. Ved middagen blev jeg placeret ved siden af Harry, som var 64 og arbejdede som investor. Han var let at tale med i modsætning til mange af de andre og det endte med at han inviterede mig ud. Da jeg senere luftede min bekymring over invitationen til Tracy, sagde hun: "Han er sådan en rar mand. Jeg har kun gode ting at sige om ham". Og så var jeg mere rolig.

Middagen med Harry var hyggelig og bagefter tog vi hjem til ham for at få lidt aftenkaffe. Fra de store panoramavinduer i stuen var der udsigt over Operahuset og før midnat kørte han mig hjem i sin sorte Jaguar. Den ene invitation tog den næste, og snart var jeg ude med Harry en gang om ugen. Han ville gerne se mig oftere, men jeg havde travlt med mit praktikjob og mine nye venner. "Han er ældre end min far, han kan da umuligt være interesseret i mig", sagde jeg da mine veninder spurgte ind til hans hensigter. De grinede højt og syntes, at jeg var godt naiv. "Bare du passer på dig selv og ved, hvad du gør", sagde de

En aften vi var sammen og snakkede, sagde Harry at han mente, at jeg ikke behøvede at tænke på at gøre min uddannelse færdig og foreslog at jeg kunne finde en mand der kunne tage sig af mig i stedet. Og så blinkede han til mig. Jeg forstod efterhånden, at Paul og Tracy mente, at min lykke var gjort, hvis jeg giftede mig med Harry, men jeg var absolut ikke forelsket i ham. Jeg så ham som en god ven, men ikke mere end det. Selvfølgelig kan jeg ikke lyve og sige at jeg ikke legede med tanken om et liv i luksus med Harry. I teorien lød det jo meget fedt. Jeg ville ikke behøve at arbejde, men kunne have et ubekymret liv på første klasse i det skønne Australien.

Harry havde tilsyneladende også tænkt på en fælles fremtid. Han begyndte at tale om børn og sagde, at han sagtens kunne blive en god far, selvom han ikke var helt ung mere. En dag, hvor vi sad i hans stue og drak kaffe lænede Harry sig pludselig over mod mig. Med et snuptag trak han min bluse til side og trak ned i min bh. Før jeg kunne nå at reagere, kyssede han mit bryst. Jeg skubbede ham væk og fik mit tøj på plads. – Det må du undskylde, mumlede han. Efter den hændelse ville jeg bare gerne hjem, og situationen var både pinlig og akavet. Han kørte mig hjem, og vi snakkede overhovedet ikke sammen i bilen. Et par dage efter ringede Harry og undskyldte. Han ville gerne have, at jeg glemte episoden, og inviterede mig ud, men jeg forklarede, at jeg desværre havde travlt. Han ringede flere gange og sagde, at han savnede mig, men jeg afviste ham med undskyldninger om, at jeg ikke havde tid. Til sidst holdt han op med at ringe. Jeg havde ikke lyst til at se ham mere.

Hvis jeg havde giftet mig med Harry, havde jeg formentlig ikke fået lov at tjene mine egne penge eller skabe mig min egen identitet. Jeg ville være blevet et trofæ for ham og ville kun gå op i overfladiske ting som kunstige negle og materielle goder. Et par år senere mødte jeg Robert, og for første gang i mit liv blev jeg stormende forelsket. Robert var på min egen alder og studerende. Han kunne ikke give mig en fin overklasse tilværelse, men han kunne give mig noget, der var meget vigtigere, nemlig ægte kærlighed.

Se også: Jeg blev forelsket i min søns lærer - del 1