»Jeg kunne mærke min aura«

Læs beretninger fra et englekursus

At mærke sin aura

Muligheden for at blive healet af prinsessen og at møde sin skytsengel sendte mig lettere skeptisk, men meget håbefuld på englekursus.

Englekursus med Engleprinsessen
På prinsesse Märtha Louise og hendes engleskole-kollega Elisabeth Samnøys workshop ’Mød din skytsengel’ er vi omkring 30 deltagere. Der er flest kvinder mellem 40 og 65 år og kun to mænd. Stemningen er hyggelig og venlig. Det samme kan siges om forfatterne og workshoplederne, som beder os rykke tæt omkring dem i en halvcirkel, så snart de træder ind i lokalet. Der er ingen scene i det lyse rum; alle er på samme niveau, og det eneste, som markerer midtpunktet, er en buket blomster på gulvet omringet af levende lys. Bag dem står de to hovedpersoner og fortæller om engle, både generelt og i forhold til deres personlige relation til deres egen skytsengel.

Dagen er en blanding af oplæg fra Märtha Louise og Elisabeth Samnøy samt fælles øvelser og diskussioner omkring det, vi oplever under øvelserne. Desværre mærker eller ser jeg ingenting under meditationsøvelserne, men auraøvelserne blev jeg positivt overrasket over.

Kunne mærke auraen
Jeg føler mig ret åndssvag, da jeg sidder med lukkede øjne og hænderne i den blå luft og prøver at mærke efter noget, jeg ikke aner, hvordan skal føles. Men pludselig kan jeg alligevel mærke en afgrænsning omkring 40 cm fra min krop, hvor det føltes koldt. Jeg antager, at jeg laver øvelsen forkert, for jeg forventer, at en aura er varm, men da folk deler deres oplevelse, er de fleste enige: Auraen føltes kold. Det er den første mystiske oplevelse under kurset.

Det mest mærkelige er dog, da vi to og to står over for hinanden med seks-syv meters afstand imellem os og skal mærke hinandens aura. Jeg vælger en hemmelig afstand fem meter fra mig selv, hvor jeg placerer min aura, og så skal min partner gå frem mod mig og stoppe, når hun mærker min aura. Og så stopper hun lige præcis dér, hvor jeg placerede auraen og siger: »Den er her.« Da vi lavede øvelsen omvendt, mærkede jeg hendes aura en halv meter fra hende, hvad hun gav mig ret i. Dét rykkede altså en del ved min skepsis.

Prinsessen hviskede
Jeg forventede ikke ligefrem at møde min skytsengel under workshoppen, men en del af mig håbede det. Så jeg var lidt slukøret, da workshoppen endte, og jeg ikke havde mødt min skytsengel og i øvrigt ikke så noget som helst, når vi mediterede. Andre igen blev ret påvirkede, og flere blev rørt til tårer under de sidste tyve minutters meditation, mens forfatterne gik rundt og hviskede i vores ører, mens de healede os. Måske var det bare min fantasi, men jeg synes, at den skulder, prinsessen rørte, mens hun healede mig, forblev varm i timevis. Om ikke andet varmede de ord, hun hviskede til mig i hvert fald: »Du har et kæmpe lys i dig, som du skal lade skinne.«

Andre deltageres personlige oplevelser:

Louise Schubert
- Nogen passer på mig, men jeg har aldrig set engle. Kurset udfordrer til at give slip og ikke lade intellektet overtage. Jeg beundrer prinsessen. Når hun tør tage den mediestorm og stå ved sig selv, så må hun virkelig have noget på hjerte! Jeg lærte at mærke og flytte auraen for at passe på sig selv.

Birgit ’Krølle’ Jensen
- Jeg er overvejende skeptisk og mistroisk. Men jeg har oplevet, at jeg kan heale dyr, og de lyver jo ikke, når de stopper med at halte, så jeg må jo indrømme, at der er mere mellem himmel og jord, end man lige aner. Jeg måtte knibe en tåre, da prinsessen healede mig. Hun har utrolig meget healingskraft.