Jeg så min datter blive halshugget
Mordet på Marias datter og hendes chef blev filmet med en mobiltelefon. I videoen, som blev lagt på nettet, ser man, hvordan de begge bliver skudt, og hvordan morderne hugger hovedet af Zaida. Både Maria, hendes yngste datter Elisabeth valgte at se den barbariske film.
- Vi ønskede at se filmen for ikke at svæve i usikkerhed om, hvad der faktisk skete.
Men at beskrive, hvad de følte, mens de så deres elskede datter og søster blive henrettet, findes der ikke ord for.
Uhyggeligt opkald
Den første fornemmelse af, at noget var grueligt galt, fik Maria søndag den 12. marts 2017, da hendes telefon ringede. Nummeret var fra DR Congo. Lydene fra opkaldet gjorde Maria og hendes yngste datter Elisabeth bange. De slog højttaleren til, så de begge kunne lytte med. De hørte stemmer fra flere forskellige mænd, men sproget forstod de ikke. De kunne også høre Zaida trække vejret tungt.
- Zaida, råbte Elisabeth, men fik intet svar.
Opkaldet blev afbrudt. Det var det sidste livstegn, Maria fik fra sin ældste datter.
Udsendt af FN
36-årige Zaida Catalán fra Sverige var udsendt af FN til Den demokratiske republik Congo, hvor hun skulle forsøgte at dokumentere ulovlig eksport af mineraler og undersøge oplysninger om et større antal massegrave samt nogle forfærdelige overgreb mod helt små børn, begået af militssoldater. I tre år, mellem 2013 og 2016, blev mindst halvtreds børn voldtaget og mishandlet, den yngste kun 18 måneder.
Zaida fornemmede, at hendes liv var i fare – det skrev hun til en ven på Facebook.
Læs også: Far tog min lillebror med i døden
- Vi vidste, at hun befandt sig i et uroligt område, men troede, der blev taget hånd om hendes sikkerhed. Hun boede i skudsikre og bombesikrede huse og havde konstante livvagter ved sin side, siger Elisabeth Morseby, 32 år.
- Under sine opgaver var hun sikkert bange fra tid til anden, men hun ville aldrig bekymre os med det. Zaida plejede at sige, at "du kan ikke gå rundt og være bange, så begrænser du dit liv". Men det er klart, at du konstant er bekymret, når du ved, hvordan dit barn er opdraget. Og en mor kan mærke, når der er noget galt, siger Maria, som plejede at høre fra Zaida dagligt, men den sidste tid gik der længere tid mellem samtalerne.
Noget var galt
- Jeg vidste, at de havde problemer med både vand og elektricitet, så det var ikke underligt, at jeg ikke hørte fra hende så ofte. Men en aften, hvor hun ringede, hørte jeg på hendes stemme, at der var noget galt.
Efter den sidste, frygtelige opringning alarmerede Maria FN, og derefter fulgte en hård tid. I starten troede man, at det var en kidnapning. Patrick, som Zaida var forlovet med, havde hørt, at Zaida og hendes chef var forsvundet i junglen og var blevet skudt. Han kontaktede den øverstbefalende i området og fik at vide, at begge FN-eksperter var taget til fanget.
Læs også: Blev gravid efter voldtægten
Håbet blev tændt og slukket hvert andet minut for mor og datter, som begge var syge bekymring og tilbragte dag og nat sammen i Marias hus i Öland i Sverige.
- Tyve dage efter opkaldet kom politiet og bankede på døren. Zaidas og hendes chefs døde kroppe var blevet fundet nedgravet.
Dygtig og social
Det er tre år siden nu. Minderne om Zaida står stadig lysende klare for Maria og Elisabeth.
- Vi plejede at træne, var ude at løbe og dyrke yoga. Ikke længe før sin død havde Zaida opsat sådan en poledance-stang i hjemmet, siger Maria med et smil.
Zaida var belæst, klog og nysgerrig. Men hun havde også en vild og en social side. Hun besteg bjergene, kørte på snowboard og tog dykkercertifikater. Hvis hun ville noget, så kunne hun. Hun tog kørekort på to uger, og der var muligvis intet, som Zaida ikke var god til, mener de. Samtidig var hun udadvendt og munter.
- Ingen kunne grine som Zaida, siger Elisabeth og beskriver sin søsters latter som høj og smittende.
Mario, Marias mand og far til de to døtre, døde i en ulykke, da Zaida var 18 år og Elisabeth 10 år.
Kæmpede for retfærdighed
Familien havde altid betydet meget for dem, og efter farens død blev Maria og hendes to døtre endnu tættere. Sammen gik de op i retfærdighed og klimaet, som har været en fælles tråd i familien gennem pigernes opvækst.
- Vi havde alle den samme vision, men i modsætning til os arbejdede Zaida i marken. Jeg har været mere forsigtig og hjemme. Det er først i de senere år, at jeg har vovet og værdsat at rejse mere, siger Elisabeth.
I gymnasiet var Zaida en engageret dyreaktivist, hun meldte sig ind i Miljøpartiet og blev senere talsmand for Grøn Ungdom. Samtidig uddannede hun sig til advokat og fik hurtigt et job. Hun var kandidat til Europa-Parlamentet, var aktiv i kommunalpolitik i Stockholm og arbejdede som advokat på partiets parlamentariske kontor.
Sidste mission
I 2011 tog Zaida for første gang til Den demokratiske republik Congo. På en mission for EU uddannede hun congolesiske politimænd i menneskerettigheder, og hvordan de kunne arbejde imod diskrimination og seksuel vold.
Hun rejste derefter på forskellige missioner i bl.a. Palæstina og Afghanistan. Men hendes hjerte brændte for DR Congo, og i nogle tekster har Zaida beskrevet, hvordan hun tog tilbage til landet for at fælde den militsleder, som stod bag overgrebene på de små børn. Den beslutning endte med at koste hende livet.
Læs også: Emilia blev solgt som barn
Sidste gang, Maria og Elisabeth så Zaida, var omkring jul og nytår 2016.
- Vi ordnede Zaidas lejlighed i Stockholm. Hun ville have nogle nye møbler og sagde, at hun ville være mere hjemme og måske tage på mindre opgaver i udlandet. Hun studerede psykoterapi online og ville holde forbindelsen til sine venner og familie hjemme i Sverige.
Død af hjertesorg
Nogle år efter Zaidas død døde hendes forlovede Patrick.
- Det var et hjerteanfald, men hans venner siger, at han døde af hjertesorg. Hans kærlighed til Zaida var enorm, siger Elisabeth.
Efter nyheden om Zaidas død, ønskede hendes mor heller ikke selv at leve længere.
- Vi oplevede det værste, en person kan opleve, bundløs sorg, og vi var i chok. Jeg mistede min livslyst.
Læs også: Sara med Downs syndrom blev valgt til
Maria følte sig tvunget til at fortsætte med at leve, for Elizabeths skyld. Elisabeth har gjort sit for at få de skyldige for retten. Hun har arbejdet utrætteligt for at få adgang til alt på hendes søsters computer, og hun har haft regelmæssig kontakt med myndigheder, journalister, ambassader, politi, politikere og FN.
Den congolesiske regering har erklæret, at en lokal milits står bag mordene. Men Maria og Elisabeth tror ikke, at de egentlige bagmænd er fundet endnu.
- At finde ud af, hvad der er sket, hjælper os med at komme videre og ikke leve i uvished. Vi håber naturligvis på retfærdighed, og på at de skyldige bliver stillet for retten.
En ny hverdag
Det har taget tid for mor og datter at acceptere den nye virkelighed, men begge har fundet vej tilbage til en slags hverdag. Elisabeth har arbejdet som gymnasielærer i et år. Hun får livsglæde ved at inspirere og give viden til sine studerende. Men også ved at tilbringe tid med venner og familie.
Maria finder glæde og kreativitet gennem sin kunst. Derudover er hun midt i en renovering af sit hus, der optager en del af hendes tanker.
- Familien bliver aldrig den samme. Vi tre var utroligt stærke sammen og elskede hinanden intenst. Nu har vi begge et lag af sorg inde i os.
Læs også: To søstres traume: Var vi skyld i fars død
Maria og Elisabeth vil have os til at huske Zaida for det hendes arbejde og mod.
- Det er ekstremt uselvisk at risikere sit eget liv for at gøre verden mere lys. Hun havde et stort mod og burde være et eksempel for så mange af os. Alle behøver ikke at tage ud på farlige steder, men vi kan arbejde i det små og støtte hinanden i hverdagen, siger Maria.
Sidste hvilested
Zaida ligger i dag begravet på Gärdslösa kirkegård i Öland. Ceremonien blev afholdt i Kalmars katedral flere måneder før - i kærlighedens tegn.
- De, der myrdede Zaida, ville have, at hun skulle forsvinde, at ingen ville huske hende, så det føles delvis som en sejr mod det mørke og det onde. Samtidig tænker jeg på alle de tusinder af mennesker, der er begravet i DR Congos massegrave, og alle pårørende, der lever i uvished, på alle forældre, der ikke kan vende tilbage deres børn, siger Maria.
Sagen kort
Zaida Catalán, 36 år, fra Sverige var udsendt af FN til Den demokratiske republik Congo for at undersøge ulovlig eksport af mineraler og oplysninger om et større antal massegrave samt voldtægt og mishandlinger mod helt små børn.
Hun, hendes chef amerikanske Michael J. Sharp og deres tolk blev lokket i en fælde, hvor de blev skudt, og Zaida blev halshugget. De blev fundet i en massegrav. Henrettelsen blev filmet.
En militsleder blev anholdt for drabene, men døde i fængslet – forgiftet. Senere blev en landsbyleder og en oberst i regeringshæren anholdt. Ingen er dømt endnu.
Et rigt, men korrupt land
Den demokratiske republik Congo ligger i Centralafrika og er det næststørste land i Afrika. Landet har store naturlige ressourcer, der kunne have gjort det til et af de rigeste i verden. I stedet for blev folk plaget af fattigdom under korrupte herskere og brutale militser, både i kolonitiden og efter uafhængigheden fra Belgien i 1960.
I december sidste år udtrykte Læger uden Grænser bekymring for situationen i det østlige DR Congo, hvor næsten 700.000 mennesker er blevet tvunget til at flygte fra vold.
Kilde: Foreign Policy Institute
