Jeg spillede min løn væk

I årevis levede Anki på en løgn. Udadtil var alt godt, men i virkeligheden var hun afhængig af spil og stjal for at finansiere sit misbrug. Prisen var høj: Hun mistede sit arbejde, sin familie og sin frihed.

Det begyndte i efteråret 2009. Anki Persson havde meget at se til på sit daværende arbejde, og hun følte, at hun var ved at ramme muren. En ven rådede hende til at prøve at lægge kabale på computeren:

– Hver gang jeg blev stresset, begyndte jeg at mindes de seksuelle overgreb, jeg blev udsat for som barn. Ved at lægge kabale kunne jeg fokusere på noget andet i et stykke tid, og jeg slap for at føle angst.

Efter et par måneder var der behov for mere end bare kabale for at holde tankerne og angsten væk. Anki begyndte at spille på diverse bingosider og derefter på online kasinoer. Hun spillede et par minutter på arbejdet hver dag, men hver aften, når hun kom hjem, kunne hun sidde foran computeren og spille i timevis.

– Jeg sad fast i spillesumpen, og det blev værre og værre med tiden. Det blev en ond cirkel. Jeg spillede for at dulme min angst, og da jeg stoppede, blev jeg nervøs, fordi jeg havde siddet og spillet, og så fortsatte jeg med at dulme følelserne af angst.

Begyndte at “låne”

Hver måned mistede hun sin løn, så snart pengene kom ind på kontoen. For at kunne betale sine regninger begyndte hun at “låne” penge fra sit arbejde.

Hun tænkte hele tiden, at hun ville betale tilbage, så snart hun vandt nogle penge. Men da hun erfarede, at ingen kom efter hende, og at hun var ved at blive afhængig af spil, fortsatte hun med at stjæle penge fra sit arbejde:

– Jeg ved ikke, hvad der skete. Alt var et kaos. Afhængighed er en stærk drivkraft. Man træder ud over sine moralske grænser. Man ændrer personlighed, og det er svært for omverdenen at forstå, fortæller Anki.

Læs også: En læser fortæller: Hans liv gik med at spille

Ankis familie bemærkede ikke noget, og hun fortalte heller ikke nogen om, hvordan hun havde det. Men i foråret 2012, da hun havde taget penge fra sit arbejde i to år, blev det hele opdaget. En dag på arbejdet kom revisoren og spurgte Anki, om hun havde stjålet penge.

“Nej,” svarede hun først, men indrømmede kort tid efter, at hun havde taget pengene. Hendes chef talte med hende, og hun blev bedt om at tage sin afsked med øjeblikkelig virkning:

– Jeg brød sammen og flyttede ind hos min mor og far. Jeg havde selvmordstanker, kunne ikke være alene, og min mand var tvunget til at arbejde i den periode.

Græd hele dagen

I to uger gjorde Anki intet andet end at græde, spise og sove hos sine forældre. Hun skulle være under konstant opsyn, så hun ikke skadede sig selv. Da hun havde fået mere ro på, flyttede hun hjem til sig selv igen:

– Jeg blev sygemeldt på ubestemt tid, for jeg var havnet i en depression. Jeg kunne ikke gøre noget. Jeg lå bare på sofaen og græd mig gennem dagene. Jeg følte mig så alene, og jeg følte ikke, at jeg havde nogen at tale med om det.

Til trods for at Anki havde det dårligt, formåede hun at holde sig spilfri i over et år – fra maj 2012 til juni 2013. Men da indkaldelsen til retssagen kom, brød hun sammen:

– Jeg gik i panik og begyndte at spille igen. Jeg optog et lån i mit eget navn og i min mands navn, og da han opdagede det, smed han mig ud.

Anki forsvandt i nogle dage, og der gik så lang tid, at Missing People begyndte at lede efter hende. Efter at have sovet udenfor i et par dage, indså hun, at hun måtte få styr på sit liv, for hun havde en familie at kæmpe og leve for.

– Jeg var knust, og jeg havde forsøgt at tage mit eget liv, men det mislykkedes. Jeg blev efterfølgende indlagt på psykiatrisk sygehus indtil retssagen for at sikre, at jeg ikke gjorde skade på mig selv.

Dømt til fængsel

Retssagen blev afholdt den 24. september 2013. Anki blev dømt til to års fængsel. Selv om hun  havde erkendt, at hun skulle i fængsel og var parat til at tage sin straf, var det et hårdt slag.

Hun skulle afsone i kvindefængslet i Sundsvall sammen med 19 andre kvindelige fanger:

– Jeg er så glad for, at det var min mand og min ene søn, der kørte mig til Sundsvall, ellers ville jeg sandsynligvis være gået i panik. At mit hjem de næste to år ville være et fængsel, var en forfærdelig tanke.

Efter et par uger fik Anki det næste slag. Hun modtog et brev. Hendes mand ville skilles.

– Jeg ville bare dø. Jeg følte, at jeg også havde mistet min familie, og jeg var helt knækket.

Læs også: Sådan kommer du bedst igennem en skilsmisse

Anki vender ofte tilbage til følelsen af angst og ensomhed, som hun følte i fængslet, hvor hun ikke fik breve fra sin familie hver uge, som mange af de andre indsatte fik. Minderne fra barndommen, fyldt med skyld og skam begyndte at komme tilbage. Hun lider stadig af posttraumatiske stresssymptomer efter en barndom, hvor hun var udsat for seksuelle misbrug fra en slægtning:

– I årenes løb undertrykte jeg i stigende grad følelsen af, at en voksen havde rørt ved min krop for at tilfredsstille sig selv. Jeg havde båret på det i så mange år, og da jeg fortalte nogen, hvad jeg havde oplevet, syntes de ikke, at jeg skulle fortælle mere om det, fordi det var for skamfuldt.

Livet indhenter en

Anki indser i dag, at livet før eller senere vil indhente en. Bearbejder man ikke de negative følelser, kan det udløse en række forskellige problemer, herunder afhængighed af forskellig slags:

– For mig blev det spilafhængighed, men jeg kunne lige så godt være blevet alkoholiker. Jeg har aldrig haft nogen at tale med om alt det, jeg har været igennem som barn. Jeg havde lagt låg på mine oplevelser, men til sidst flød mit bæger over.

Efter 10 måneder i Sundsvall bad Anki om at blive overført til et behandlingshjem for afhængighed i Tingsryd. Hun havde brug for hjælp til dybtgående at bearbejde sine følelser. Personalet i fængslet hjalp hende med ansøgningen, og hun blev overflyttet i efteråret 2014. Hun boede på behandlingshjemmet i seks måneder:

– Jeg opførte mig godt, så min straf blev forkortet med otte måneder. Da jeg var færdigbehandlet og tog hjem til Katrineholm, indså jeg, at jeg både var hjemløs og alene. Jeg var 53 år og havde ingenting, kun en taske med lidt tøj.

Anki fik hjælp af socialforsorgen til at finde en lejlighed, hvor hun stadig bor i dag. I de første to år var Anki sygemeldt og fik et tilbagefald i sin spilafhængighed, men siden foråret 2018 har hun været spilfri – så fri, som man nu kan være:

– Jeg kan ikke sige, at jeg er rask, for en afhængighed er noget, man må lære at leve med. Og hun indså, at hun ikke kunne klare det alene.

– Jeg bestemte mig for at søge hjælp for ikke at komme for langt ud igen, og takket været min fantastiske psykolog er jeg nu begyndt at arbejde i dybden med mine følelser.

Psykologen fik hende til at indse, at livet er her og nu. Man kan ikke se tilbage og ændre det, der er sket, man må se fremad, drømme igen – tage nye skridt i livet.

Læs også: Josephine har endelig fundet lykken

Anki har også fået et job i pinsekirken i Katrineholm og er stoppet med at tage antidepressiv medicin. Hun beskriver sit liv som lykkeligt lige nu. Det eneste, hun er ked af, er, at forholdet til hendes børn ikke er blevet, som hun ønskede.

– Jeg græder ofte over det. Jeg ville ønske, at vi alle havde fået hjælp dengang, jeg var midt i min spilafhængighed. Måske ville vi have haft et godt forhold i dag. Jeg møder mine børn nogle gange, men jeg ville ønske, at forholdet var mere normalt.

Anki har mødt en ny mand, som hun holder meget af, og som hun drømmer om at dele sit liv med:

– Det, jeg har indset i dag, er, at jeg har en værdi. Og selv om jeg har gjort nogle ting i mit liv, som ikke er i orden, så fortjener jeg også at blive elsket og være i stand til at elske. Takket være terapien tør jeg være mig selv sammen med min nye kærlighed.

– Jeg er 56 år og har det godt. Jeg har taget fat i mit liv, og jeg har accepteret, at jeg ikke kan flygte fra det, som har forfulgt mig det meste af min opvækst. Før eller senere vil det indhente en.