Jeg spiste mine følelser væk
Hun startede med otte hele skiver rugbrød. Hvert stykke fik et tykt lag smør, inden hun fordelte makrelsalat på to af dem. Hamburgerryg på to andre. Og frikadelle og fiskefilet fra delikatesseafdelingen på resten.
Fremgangsmåden var den samme hver gang. Selv remouladen på fiskefileten, skulle lægges i de samme ovale mønstre.
Virkningen var også den samme alle de gange, Nadja Engsig spiste i smug enten om natten, eller når hun var alene hjemme. Så længe hun slugte alle sine madder og sluttede af med, chips, is og slik, følte hun ingenting.
Det var derfor, 32-årige Nadja til sidst vejede 170 kilo.
Læs også:Den hemmelige spiseforstyrrelse
Skjulte sin spiseforstyrrelse
Nadja fra Silkeborg er uddannet socialrådgiver og er både skarp i hovedet og i replikken. Hun ved udmærket, hvad der slanker, og hvad der feder. Men hun har aldrig vidst, hvorfor hun blev ved med at indtage så enorme mængder af mad i smug. Det er hun først ved at finde ud af nu, hvor hun er kommet i behandling for sin tvangsoverspisning, også kaldet BED.
Tvangsoverspisning er ikke ligefrem noget, folk taler åbent om. Tværtimod. En stor del af spiseforstyrrelsen handler om at holde den skjult. Det gjorde det i hvert fald for Nadja, som var mesteren i at skjule sine indkøb og mængden af tom emballage.
Læs også: 40.000 danskere lider af tvangsoverspisning
Inviteret kamerahold ind i sit liv
Men i det sidste år har hun gjort det modsatte. Hun har nemlig inviteret et kamerahold ind i sit liv.
- Det var selvfølgelig grænseoverskridende at blive filmet, og jeg har også grædt mange gange undervejs. Men der var noget i mig, der sagde, at jeg var nødt til at gøre det. Jeg var nødt til også at vise det sværeste og det mest skamfulde, siger Nadja, som i dag er stolt af den TV2-dokumentarserie, der er kommet ud af at følge hendes liv i et år. Nadja, 170 kilo, hedder den.
Skal ikke tabe sig
Modsat de fleste programmer om overvægt, handler serien ikke om, at Nadja skal sættes på en streng diæt, så seerne til sidst kan juble over et imponerende vægttab.
Historien om Nadja handler om alt andet end slankekure. Den slags har Nadja nemlig lagt krop til masser af gange gennem hele sit liv, lige siden hun kom på julemærkehjem som 10-årig. Kurene har aldrig virket for hende. Godt nok har hun tabt sig. Men hun har taget det hele på igen. Og hendes tvangsoverspisning er blevet værre gang for gang.
Årsagen skal findes i fortiden
Forklaringen på Nadjas overvægt skal derfor ikke findes på hendes tallerken. Den skal findes i hendes tanker og ikke mindst i hendes fortid.
Skruer hun tiden tilbage til barndommen, dukker hendes yndlingspålæg op igen. Makrelsalat fra Graasten, hamburgerryg, frikadeller og fiskefilet fra delikatesseafdelingen. Det var præcis de madvarer, hun sammen med sin far gik ud og købte, når hun var på weekend hos ham.
Efter måltidet gik Nadja i seng. Og så fik faderen besøg af sine sædvanlige drukkammerater. Nadja kendte alle lydene inde fra stuen, hvor de larmende festligheder foregik. Og hun kendte den modbydelige følelse, når døren til soveværelset gik op, og en af drukkammeraterne lagde sig ved siden af hende med hænderne i sine bukser.
Skal lære at føle
I årevis talte Nadja aldrig om overgrebene. Heller ikke til sin mor, som i forvejen kæmpede med depressioner. Nadja spiste bare mere og mere.
- Maden var min ven og støtte. Den var der altid, når jeg havde brug for den, og jeg ville langt hellere være den tykke pige i klassen end hende, der havde været udsat for et overgreb. Mit sind lukkede nok bare ned, siger Nadja
Hun har lige siden spist sine sædvanlige madder med det velkendte pålæg, når der dukkede uønskede følelser op. Alt, lige fra vrede til sorg kunne dulmes med madderne med remouladen i sit faste mønster.
Men i det sidste år har Nadja gået i behandling for at lære at føle i stedet for at spise.
- Det har været svært. Jeg har nærmest aldrig oplevet noget lignende, for jeg skulle lære helt fra bunden at mærke, hvad jeg føler, siger Nadja.
Du kan følge Nadja og de 170 kilo på TV2 Play og de næste tre torsdage på TV2.
