Jeg turde ikke knytte mig

I lejligheden i  byen Ladysmith i Sydafrika sidder Emma. Nogle uger før har hendes far fortalt hende, at de skal til Danmark. Det land, hvor farmor og farfar kommer fra, og det sprog, på hvilket hun kan sige ”tak for mad” og ”småkage”. I starten glæder hun sig, men da hun får at vide, at hun kun må tage to bamser med, begynder det at gå op for hende, at det ikke kun er en ferie, hun skal på.   – Jeg vil sige farvel til Nora, siger Emma, før hun sætter sig ind i bilen, der skal køre hende til lufthavnen. Nora er den barnepige, som har fungeret som Emmas mor, siden hun blev født. Hende, der har holdt om hende, når hun var ked af det, og som hun havde alle sine små hemmeligheder med. Men som bilen bevæger sig mod lufthavnen, kommer de længere og længere væk fra Noras hjem. Tårer hjælper ikke, og da hun sætter sig ind i flyet til det ukendte land, ved hun inderst inde godt, at Sydafrika er fortid.   – Jeg kan stadig huske følelsen af at blive svigtet, da jeg ikke fik lov at sige ordentligt farvel til Nora. Hun var mit et og alt og nok den person, der har betydet mest for mig i mit liv. Jeg tror, at det var den dag, at vreden og tristheden ramte mig for alvor første gang, fortæller den nu 27-årige Emma Schmidt.   Artiklen med Emma udkommer den 19 august. Her kan du læse mere om:  

• Emmas nye liv i Danmark
• Sådan skjulte hun misbruget
• Derfor har hun ikke rørt alkohol i et år